Gratisbladet Nat&Dag drejer nøglen om. Livsstilmagasinet er gået konkurs på grund af tab. Man har endnu ikke overblik over de samlede tab. Det oplyser bladets administrerende direktør Jakob Norton Svendsen til Ritzau. Vigende annonceindtægter »Vi må lukke på grund af flere forskellige ting. Dels på grund af det svigtende annoncemarked, og dels fordi vi ikke har fået penge fra vores moderselskab til nogle investeringer, som vi har foretaget«, siger direktøren, der understreger, at han regner med, at bladet vil overleve under en eller anden form. Nat&Dag har i år 10 års-jubilæum, og er det meste af sin levetid kun udkommet i København, hvor man havde et oplæg på 90.000. Satsning er slået fejl Skulle magasinet fortsætte med at udvikle sig, var den eneste mulighed at begynde at udkomme i provinsen. Og i april blev oplaget hævet til 100.000, og man begyndte at lave en speciel vest-udgave, som kunne findes i seks af de største provinsbyer, mens man samtidig oprettede en redaktion i Århus. Og det er specielt denne satsning på at blive større, der har betydet, at bladet nu må indgive konkursbegæring til Sø- og Handelsretten. Fortrøstningsfuld direktør »Selv om vi nu stopper, er jeg meget fortrøstningsfuld. Jeg tror, at vi kan fortsætte, som i dag. Og det skal jeg nu bruge de næste 14 dage til at kigge på. Men det er mest fair overfor alle, at vi tager konsekvensen af vores tab og går konkurs nu«, siger Jakob Norton Svendsen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Grønlandsaftale ligner en blød landing
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Trump: USA får »permanent kontrol over sikkerheden« i Grønland med ny aftale
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Johanne Poulsen