Sjældent har 1.000 sammenklappede blå stole været så øretæveindbydende, som tilfældet var lørdag aften i Musikhuset Aarhus. Som tavse påmindelser om de oceaner af plads, der var i Musikhusets Store Sal, men som ikke måtte udnyttes, stod de og fik deres del af svenske Kents storladne popoder - mens næsten ligeså mange betalende SPOT 08 gæster var henvist til sporadiske øjeblikke af hovednavnets opvisning, når en gæst på flugt ud ad nødudgangen trak en sprække af lyd med sig ud fra salens indre. Weekendens SPOT 08 festival i Århus, som præsenterer rockens nye talentmasse, var for første gang i sin otte år lange levetid udsolgt. Et priværdigt succesparameter med 1.600 solgte billetter. Begrænsninger fra brandmyndigheder Ærgerligt var det bare, at end ikke halvdelen kunne opleve den koncert, der havde været medvirkende årsag til, at billetterne blev revet væk. Brandmyndighederne havde for Store Sals vedkommede sat et loft på højst 700 publikummer, hvilket bevirkede, at der var hård kamp om pladserne - med flere tabere end vindere til følge. Det gav ingen mening - eller måske sagde det lige netop alt i et. For selv om Kent nok var mere kendte end SPOT-arrangørerne med Dansk Rock Samråd som fortrop havde kalkuleret med, var optrinnet omkring Kent-koncerten måske det mest sigende om de omgivelser, der de seneste to år har dannet rammen om den århusianske todages SPOT-festival. På den ene side virker kontrasten mellem det etablerede Århus - det glasbelagte og sterile musikhus - og SPOT-festivalens vellykkede sigte om at være den uetablerede og progressive musikscenens udstillingsvindue nærmest æggende i tanken. Der sker en indre elektrisk kortslutning, når punk-hanekamme defilerer rundt under velordnede PH-lamper og flossede hip hop-bukseben slæber med afslappet perfektion over gulvenes hvidpolerede overflade. Eller når det århusianske Under Byen med sine skæve, drømmende rockflader åbner ballet fredag eftermiddag i Musikhusets velplejede foyer - og pladeselskabet Music For Dreams dj's PG Jesper og Grasskirt slutter af samme sted lørdag nat med elektroniske udladninger over gulve, som for længst har overgivet sig til de sjældne gæsters lemfældighed og løsslupne kroppe. For velpoleret et sted Men samtidig vidnede årets SPOT-festival også om, at netop Musikhusets velpolerethed og dertil hørende begrænsninger og restriktioner ikke gør hverken publikum eller musikken ret. Det er ikke befordrende at stå i kø i timevis for at høre Kent, Saybia eller for den sags skyld danske Junior Senior, der spillede fredag på en af festivalens mindste af i alt fem scener - Filuren. En kødrand af fans in spe måtte stå i kø alt for længe for blot at blive snydt for at være blandt de 180 heldige, der fik en luns af den danske duos skæve og dansable pop. Ingen røg eller øl Det er heller ikke særligt befordrende for den frihed og løssluppenhed, som rockmusikken er eksponent for at bryske dørmænd klædt i mørkeblå uniformer med hvidbroderet Musikhuset Aarhus-logo drøner rundt under koncerterne i Store og Lille Sal med spande til at slukke de cigaretter, der har listet sig frem som dovne ildfluer i mørket. Og ikke nok med det - ud over rygeforbud, var der også forbudt at drikke øl under koncerterne i Lille Sal. Selv om det næppe gælder livet at lægge deslige uvaner på hylden i sølle 40 minutter, er det alligevel restriktioner, der lugter af uklædelig formynderi. Highlights Det er heller ikke de bedste rammer at opstille for den række af interessante skandinaviske bands, som SPOT-programmet igen i år var spækket af. Arrangørerne havde endnu engang samlet 40 bands og kunstnere inden for den ulmende og progressive rock, pop, hip hop, electronica scene, der om ikke alle når stjernene, så i hvertfald for manges vedkommende var et yderst spændende bekendtskab. Der var highlights som den norske ungknøs Sondre Lerche, som med sin melodiøse rock legesygt balancerer mellen skæv Beatles og en afrettet Beck, danske Broken Beats, der svæver et elastisk sted mellem syrerock og easy listening samt ikke mindst Sune Wagners powerrockprojekt The Shades - der før koncerten på SPOT 08 havde taget navneforandring til The Raveonettes. Faktisk gjorde The Raveonettes så stort indtryk på den legendariske musikskribent og senior editor på det amerikanske rockmagasin Rolling Stone, David Fricke, at han fremhævede bandet under sit foredrag ved SPOT 08. Festivalen er ud over at være en publikum-begivenhed også et seminar for branchefolk, der weekenden over kunne lytte til indlæg fra prominente gæster. David Fricke, der med sit Joey Ramone hår vandrede rundt mellem festivalens scener, fremhævede også Under Byen som et af de mere håbefulde bands. De logistiske problemer rørte således hverken for ham, publikum eller branchefolk ved det faktum, at SPOT-festivalen har en berettigelse og en vigtighed, fordi den præsenterer og repræsenterer en talentmasse, der ikke får ørenlyd andre steder. Og bevidner, at den rytmiske scene sprudler af liv og udvikling. Men de satte stort spørgsmålstegn ved, om Musikhuset er det rette sted at lade den form for liv udfolde sig.