0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kunstfradrag kan give bøvl og skattesnyd

Loven om kunstfradraget bliver nærmest umulig at administrere

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det bliver et værre bøvl. Loven om kunstfradraget bliver nærmest umulig at administrere, og loven er så hullet, at den åbner op for skattesnyd. Sådan lyder essensen af de kommentarer, som en række skatteeksperter er kommet med, efter at have kigget regeringens nye lovforslag om kunstfradraget igennem.

Forslaget skulle gøre det muligt for virksomheder, der køber kunst, at afskrive beløbet på regnskabet. Det ville udvide markedet for billedkunst, og dermed give kunstnerne flere penge.

Men i for eksempel Skatterevisorforeningen er man ikke begejstret. Foreningen skriver i sit høringssvar, at lovforslaget giver en række administrative og kontrolmæssige problemer: »En vedtagelse af de foreslåede regler medfører nye og hidtil ukendte konfliktmuligheder mellem skattemyndigheder og de skattepligtige, ligesom der åbnes op for et misbrug med skattesnyderi af væsentligt omfang«.

Et af de største problemer er spørgsmålet om, hvad der er kunst. I lovforslaget står der, at skattemyndighederne skal spørge Akademirådet, hvis de er i tvivl om en virksomhed har købt et kunstværk eller en tegning lavet af en 7-årig folkeskoleelev. Det betyder, at hver gang en skattemyndighed er i tvivl om, hvorvidt et kunstværk til eksempelvis 1.000 kroner virkelig er kunst eller ej, skal de henvende sig til Akademirådet:

»Jeg ved ikke, hvor meget energi Akademirådet vil bruge på den slags henvendelser. Især ikke hvis der kommer flere hundreder af dem om året. Samtidig er Akademirådet en ny institution, vi ved ikke, hvor tit de skal mødes, og vi ved ikke, om det for eksempel vil være muligt for skattemyndighederne at have en daglig dialog med dem. Alt i alt frygter vi, at resultatet bliver en meget lang sagsbehandling«, siger Skatterevisorforeningens formand, Mogens Elgaard.

Han peger samtidig på, at Akademirådet alene skal finde ud af, om der virkelig er tale om kunst - men derefter kommer spørgsmålet om prisen. Skal kunstværket koste 1.000 eller 10.000 kroner? Og det spørgsmål - om prisen på værket er rigtigt - er der ingen, der kan svare på.

I foreningen Registrerede Revisorer er man heller ikke glade for lovforslaget. I høringssvaret skriver de, at hvis man »ønsker at tilgodese kunstnerne, bør det ikke ske via skattelovgivningen, idet det ikke letter hverken administrationen eller gennemsigtigheden af denne i forvejen svært tilgængelige lovgivning«.

Revisorerne mener også, at de administrative papirbunker vil vokse grundigt af en anden grund - i lovforslaget står der, at virksomhederne kun kan afskrive førstegangskøb af kunst. Det betyder, at sælgere og købere skal kunne dokumentere, at det er et førstegangskøb. Herefter skal skattemyndighederne have dokumentationen, hvorefter de kan gå i gang med at checke, om det vitterligt er et førstegangskøb eller ej. Derfor foreslår foreningen, at man sløjfer begrænsningen, så virksomhederne kan få et fradrag for al kunst, og ikke kun for førstegangskøb.

Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra skatteminister Svend Erik Hovmand.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere