0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

DR vil give danskerne en fælles hukommelse

Danmarks Radio begynder optagelser til den næste 'Matador'.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Når Danmarks Radio mandag starter optagelserne til deres nye store dramasatsning, 'Krøniken', er det med blandt andre Anne Louise Hassing og Anders W. Berthelsen i hovedrollerne.

Danskerne skal udstyres med en fælles hukommelse, der dækker anden halvdel af det 20.århundrede. Og det er derfor, DR nu laver en historisk tv-serie i foreløbig 24 afsnit, der tidsmæssigt begynder, hvor Matador sluttede. De første tolv afsnit kommer på skærmen i 2004.

TV-Dramas nye store satsning tager udgangspunkt i livet i Danmark fra 1949-1974. Og det er i store træk holdet bag både 'Landsbyen', 'Taxa' og 'Rejseholdet', der også er på færde denne gang. Først og fremmest er det dramatikeren Stig Thorsboe, som også skrev 'Taxa', der har udviklet og selv skriver 'Krøniken'.

»Stig og jeg havde en drøm om at lave en historisk tv-serie om vores egen generation«, fortæller producent Sven Clausen.

Serie om sidste halvdel
Og da de to for tre år siden afleverede sidste afsnit af 'Taxa' og var til taksigelsesfrokost i chefredaktionen, viste det sig, at DR's chefer havde præcis samme plan.

»Vi havde allerede en serie på lager om første halvdel af det 20. århundrede i form af 'Matador'. Og nu ville vi gerne lave en, der dækker anden halvdel af det århundrede. Foreløbig når vi til 1974. Men ikke mindst dramachef Ingolf Gabold drømmer om, at vi går videre og også laver de seneste 25 år«, siger Sven Clausen.

'Krøniken' er en fortælling om fire unge mennesker i tyveårsalderen, der ved seriens start kæmper for at lægge luft til forældregenerationens traumatiske krigsoplevelser og hellere vil se fremad. De tilhører efterkrigstidsgenerationen og går en fremtid i møde uden varerestriktioner, boligmangel og omsyet tøj.

»'Krønikens' egentlige tema er at finde sig selv og sin egen identitet i et liv i forandring. Og så rejser den spørgsmålet om, hvorvidt vi er i stand til at frigøre os fra de mønstre, en slægt er udstyret med, eller om man bevidst eller ubevidst vil følge dem«, siger Sven Clausen.

Radiofabrikken Bella
For tv-seriens forfatter Stig Thorsboe begyndte det egentlig med ønsket om at gå ned i den tid, han selv er barn af, og skildre den periode, hvor hans forældre var unge.

»På den måde er det også en personlig rejse, hvor man ser, hvad man selv kommer fra, og hvad man er rundet af. Men det er også fortællingen om den mest fremgangsrige periode i historien - i hvert fald materielt. Den periode, fra vi kommer ind i NATO i 1949 til medlemskabet af EF i 1972, byder jo på en enorm velstandsbølge og så meget overflod, at den næste generation i 1960'erne ender med at gøre oprør mod det«, siger Stig Thorsboe.

Vi præsenterer: Ida Hassing
Seriens altdominerende hovedrolle hedder Ida (Anne Louise Hassing) og kommer fra en tjenestemandsfamilie i Ringkøbing. Forældrene giver hende lov til at tage til København for at gå på husholdningsskole.

Men Ida vil hellere på studenterkursus og tager job på radiofabrikken Bella. Her befinder sig også to af de øvrige hovedpersoner, nemlig radiodirektørens børn Erik (Ken Vedsegaard) og Søs (Maibritt Saerens) på 20 og 19 år.

På radiofabrikken finder Ida et opslag om et ledigt værelse, der bringer hende ind i den opgang, hvor historiens fjerde hovedperson, den 22-årige Palle (Anders W. Berthelsen) bor. En 22-årig arbejderdreng, der til sine forældres stolthed læser økonomi, og hvis store idol er Jens Otto Krag.

Radiofabrikken Bella
Radiofabrikken Bella bliver fortællingens omdrejningspunkt, for 'Krøniken' er også historien om dengang, fjernsynet kom til Danmark. Også på Bella begynder de nye tider, da man går i gang med at producere tv-apparater. Fabrikken har 50 ansatte ved seriens begyndelse, og i 1965 er antallet tidoblet.

»Bella spejler samfundets udvikling fra arbejdsløshed, vareknaphed og boligmangel til 1950'ernes og 1960'ernes velstandsbølge frem til oliekrisen og nedturen i begyndelsen af 1970'erne. I løbet af de 23 år dukker der 17 tv-fabrikker op i Danmark. Og i dag er der kun én tilbage«, fortæller Sven Clausen.

Drama er public service
Ifølge programchef på DR 1 Lars Grarup er de historiske dramaer et klart public service-anliggende.

»En af vores vigtigste opgaver er at give folk en bedre forståelse af den verden, vi lever i. Og det her har en blivende værdi. Jeg tror, Matador har været genudsendt fem gange«, siger han.

90.000 kr. i minuttet
Det er dyrt at lave en historisk dramaserie. Et minut koster 90.000. Et afsnit af en times varighed står således i 5,4 millioner kroner. Det er dobbelt så meget som et afsnit af 'Rejseholdet'.

Den høje minutpris skyldes ifølge Sven Clausen i vid udstrækning den historiske 'dressing', som både skuespillere, locations og studier skal igennem for at ligne noget fra det forrige århundrede. Så for ikke at tømme dramakassen helt og sætte al anden produktion i DR i stå bliver der kun optaget seks afsnit om året.

Det bliver Charlotte Sieling, der skal instruere de første seks afsnit. Hun har også instrueret en stribe episoder af 'Rejseholdet'. Komponisten Jakob Groth står for musikken, Det gjorde han også i 'Taxa' og 'Rejseholdet'. 'Rejseholdet' er også blevet brugt til at afprøve en række skuespillere i små roller. Eksempelvis Ken Vedsegaard, der nu får en hovedrolle i 'Krøniken'.

Fra Rejsehold til Krønike
Waage Sandø er naturligvis også med og spiller Radiofabrikkens enerådende direktør.

»Waage er Stigs og min maskot. Han var med og blev slået ihjel i 'Landsbyen', han var med og blev slået ihjel i 'Taxa', og han var med i alle afsnit af Rejseholdet«, fortæller Sven Clausen.

Selv synes Sven Clausen ikke, det er umodigt, at der er så mange gengangere fra DR's dramaunivers på både produktions- og spillersiden. Og at der efterhånden står brødrene Thorsboe på al DR-drama i disse år. Stig Thorsboes bror, Peter, er efter 'Rejseholdet' gået i gang med en ny stor politiserie for DR.

»Jeg synes, vi har et stort kendskab til talentmassen på tv-drama. Vi har haft mange gæsteskribenter inde på de tidligere serier. Min påstand er, at der ikke går nogen talenter ubrugte hen. Og den genre, der hedder lang tv-serie, er så ny, at man ikke kan tale om tryghed eller fornyelse på nuværende tidspunkt«, siger han.

Præstationsangst
Det er dog ikke uden en anelse præstationsangst, at Sven Clausen sætter hele apparatet i gang i dag. Og der er også noget at leve op til. Eksempelvis 'Matador'. Og 'Rejseholdet', der har vist, at der er 2,2 millioner seere til rådighed søndag aften, hvis bare der er noget ordentligt i tv.

»Jeg ved, der vil være forventninger til det her. Det er selvfølgelig et kick. Men det skal også helst gå godt. Da vi skrev under, var aftalen med chefredaktionen, at den skal trække 1,2 millioner seere. Men nu går programchef Lars Grarup jo og siger, at der er flere derude. Men udgangspunktet er godt. Jeg synes, manuskripterne er fremragende. Eller som Charlotte Sieling sagde det en dag: Noderne er vidunderlige«.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere