Musik af den britiske supergruppe Queen med storhedstid i firserne bliver det altdominerende omdrejningspunkt i en ny musical, der får premiere 14. maj i London, skriver den britiske avis The Independent. Musicalen med den ikke særligt overraskende titel 'We Will Rock You', har til gengæld en temmelig overraskende sponsor eller investor om man vil bag sig, nemlig den amerikanske skuespiller Robert De Niro. De Niro har ikke helt let ved at forklare sit engagement: »Jeg tror det bliver fantastisk. Sådan er det«. Og mon ikke det er pengene, der tæller? Showet bliver bygget op omkring Queens mange hits og skulle oprindeligt have handlet om de fire bandmedlemmer, men guitaristen Brian May indrømmede ved præsentationen, at »det ville have været for pinligt« for gruppen. I stedet er handlingen lagt til en fjern fremtid, hvor musik er bandlyst og en gruppe rebeller finder de støvede el-guitarer frem. Ben Elton, der har skrevet fortællingen til musicalen, siger, at musicalen bliver en blanding af The Matrix, Terminator 2 og en kong Arthur-legende! Man ser det for sig.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Live: Nu reagerer Mette Frederiksen og Jens-Frederik Nielsen
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, han fik bare en aftale
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lars Dahlager