En lang række danske kunstnere, forfattere og forlagsfolk slutter sig nu til deres svenske kollegers protest mod de tyrkiske myndigheders fortsatte forfølgelse af den verdenskendte tyrkisk-kurdiske forfatter, Mehmed Uzun, der i flere år har levet i eksil i Sverige. Trods risikoen for arrestation har Mehmed Uzun valgt at møde op til et retsmøde den 19. april i Diyarbakir i den østlige del af Tyrkiet, hvor han står anklaget for opfordring til terror på grund af en tale, han holdt i samme by i januar 2000. 'Opfordringer til seperatisme' Tre dage tidligere skal han vidne i en sag mod sin forlægger, Hasan Öztoprak. Forlæggeren anklages for 'opfordringer til separatisme'. Hans forbrydelse er, at han har udgivet Mehmed Uzuns essaysamling, 'At skabe et sprog', hvor Mehmed Uzun som i andre skrifter og i taler understreger, at han hverken er tilhænger af terror eller separatisme, men blot arbejder for det kurdiske folks ret til et sprog og en kultur. Forsvar for litterær integritet Men sagen handler også om retten til frit at kunne skrive, understreger Mehmed Uzun, der søndag i København deltog i den danske Mehmed Uzun Komites første offentlige møde. »Jeg beder alle om at overveje, om det vedrører dem eller ej. Denne sag handler ikke om kurdere, men om vigtigheden af at forsvare den litterære integritet«, sagde Mehmed Uzun, hvis romaner og essays er oversat til flere sprog. Tyrkiet under opsyn En af Skandinaviens store kulturpersonligheder, den tidligere kulturredaktør på dagbladet Dagens Nyheter, Arne Ruth, peger på, at de tyrkiske myndigheder konsekvent nægter at betegne Mehmed Uzun som forfatter. »Det gør de på trods af, at han allerede er en del af verdenslitteraturen«, siger Arne Ruth, der afviser de tyrkiske myndigheders terror- og separatistanklager mod Mehmed Uzun som rent opspind. 'Tyrkerne må anerkende rettigheder' »For Uzun handler det om, at den tyrkiske regering skal anerkende sproglige og kulturelle rettigheder, og han stiller ikke krav om en selvstændig stat. Hans ønsker ligner den status, svensktalende har i Finland, for at give et eksempel«, lyder det fra Arne Ruth, der ligesom en række andre svenske kulturpersonligheder følger sagen på tæt hold. Mobiliseringen i Sverige til fordel for Mehmed Uzun er så stor, at selv Det Svenske Akademi nu følger sagerne mod Uzun meget tæt. Normalt går Akademiet ikke ind i politiske sager. Myndigheder fraråder rejse Den svenske regering interesserer sig også for de tyrkiske myndigheders fortsatte forfølgelse af Mehmed Uzun, der efter mange års eksil i Sverige har svensk statsborgerskab. De svenske myndigheder frarådede Mehmed Uzun at overvære den seneste retssag mod ham i selve Tyrkiet, men denne gang tager han af sted. Også det danske udenrigsministerium overvåger sagerne mod den kendte forfatter. Betydning for forhandlinger om optagelse Ikke mindst fordi udvidelsen af EU bliver hovedpunktet under det danske EU-formandskab fra juli, og ved den lejlighed vil den tyrkiske regering igen opfordre EU-landene til at indlede realitetsforhandlinger med Tyrkiet om tyrkisk medlemskab af EU. Men en absolut betingelse for medlemskab er respekt for ytringsfrihed og demokratiske rettigheder, fastslog EU i de såkaldte Københavner-kriterier for medlemskab i juni 1993.