Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Fra reklamefigur til spillefilms-stjerne

Filmen Polle Fiction, der er bygget over reklamefiguren Polle fra Snave får premiere fredag. Sonofon-chef siger, at filmen ikke indeholder skjult reklame, men derimod helt åbenlys reklame.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Når 'Polle Fiction' i morgen glider over lærredet i mere end 80 biografer landet over, er der tale om noget, der ligner en verdens-premiere på et helt særligt fænomen. Det handler hverken om en speciel kameraføring, lyssætning eller banebrydende skuespil, men om at en halvanden time lang reklame bliver lanceret som en spillefilm.

Søren Fauli er instruktør, Danmarks næststørste teleselskab Sonofon betaler, og hovedpersonen er den uheldige Polle fra Snave, mens manuskriptforfatterne kommer fra reklamebureauet Wibroe, Duckert og Partners. De er i øvrigt en del af samme koncern som produktionsselskabet FilmPeople, der står bag 'Polle Fiction'.

Fra reklame til filmkarakter
Det var samme kreds, som for lidt over et år siden introducerede danskerne for reklamefiguren Polle, som skulle lære dem at SMS'e - helst via et abonnement hos teleselskabet Sonofon.

Fra kommerciel reklamefigur har Polle nu forvandlet sig til påstået filmkarakter, og det har på forhånd fået kritikere til at hvisle om, at den kunstneriske integritet er i fare.

Hvis filmen hitter, tjener filmselskabet penge. Sonofon tjener penge og opnår, at flere danskere kender Polle, teleselskabets fjogede galionsfigur.

Ved filmens forpremiere i sidste uge satte anmeldere og journalister sig til rette i biografmørket for at tælle, hvor mange mobiltelefoner og teleteknologiske replikker Sonofon nu havde fået placeret i den udvidede historie om Polles ydmygelser.

Ingen skjult reklame
Men der var få streger at sætte på blokken. For som Sonofons kommunikationschef Peter Berg siger:
»Nogle taler om, at Polle-filmen er skjult reklame. Men de tager fejl, for der er tale om ekstremt åbenlys reklame. Kan vi ikke lige så godt kalde en spade for en spade, alle ved jo godt, at Polle er lig med Sonofon. Og så er den ikke længere. Jeg vil endda sige, at filmen er mere jomfruelig end andre film, når vi taler product placement. For eksempel sammenlignet med 'Rejseholdet', der er fyldt med mobiltelefoner, fordi en sponsor står bag«.

Kendt fra tv
Reklamebranchens og Sonofons egne målinger viser, at omkring 90 procent af den danske befolkning sætter lighedstegn mellem Polle og Sonofon. Derfor har det slet ikke været nødvendigt for teleselskabet at ophidse kritikerne yderligere ved at plastre filmen til med mobiltelefoner.

'Polle Fiction' har et budget på 13,3 mio. kroner, hvoraf Sonofon har betalt lidt under halvdelen. Resten af pengene kommer fra andre private virksomheder som Ericsson og det Carlsberg-ejede bryggeri Saltum & Neptun, der for nylig lancerede en Snavepils. Umiddelbart har Sonofons kommunikationschef Peter Berg kun grund til at gnide sig i hænderne over investeringen.

Film giver PR
Hidtil har teleselskabet betalt omtrent tre mio. kroner for tv-reklamespots med Polle, som kører i en periode over tre uger. Nu har Sonofon for knap det dobbelte fået en hel spillefilm med Polle, samtidig med at teleselskabet deler indtægterne fra billetsalget med producenten.

»Hvis filmen ikke var kommet, havde vi nok kørt en række nye Polle-reklamer, som vi er fri for at bruge penge på nu. Vi får en masse PR i forbindelse med filmens premiere, og det er ikke noget, som vi selv betaler. Det gør udlejeren og producenten. Så ja, vi har fået ret meget ud af Polle, skulle jeg hilse at sige«, forklarer Peter Berg.

En bølge?
Sonofon er glad, men bør vi seere, publikum og forbrugere være det samme? Umiddelbart ser eksperterne ikke nogen grund til bekymring over, at det kommercielle og kunstneriske så utilsløret går hånd i hånd som det er tilfældet med 'Polle Fiction'.

I september sidste år afslørede den britiske forfatter Fay Weldon, at hun havde ladet sig sponsere af juvel- og parfumefirmaet Bulgari under arbejdet med bogen 'Bulgari-forbindelsen'. I Herning arbejder danske kunstnere og det lokale erhvervsliv tæt sammen, blandt andre har Michael Kvium indgået en alliance med Egetæpper.

Og professor på Institut for Kommunikation på Roskilde Universitet Kim Schrøder fortæller, at TV 2 sidste år viste balletfilmen 'Barbie i Nøddeknækkeren', udviklet af legetøjsproducenten Mattel med koreografi af Peter Martin.

»I dag er alting kommercielt. Og om det alligevel har en berettigelse, må komme an på dets kvalitet. Hvis Mattels film har en form for kvalitet som visuelt og musikalsk produkt, hvorfor skulle man så ikke vise den? Det afgørende er, at man husker at fortælle publikum, at den er lavet af Mattel. Hvis folk kender præmisserne for et kulturprodukt, er jeg ikke så nervøs for, at de bliver ført bag lyset. Gennemsigtigheden er en forudsætning«, siger Kim Schrøder.

Louisianas direktør, Poul Erik Tøjner, som er tidligere kunstkritiker på Weekendavisen, er enig.
»Nu tror jeg ikke, at folkene bag opfatter 'Polle Fiction' som kunst. Men vi har en urimelig berøringsangst overfor, at det at lave kunst samtidig kan indbringe én nogle penge. Værdien af det endelige produkt må vurderes i praksis«, siger Tøjner.

Film med profit
Produktionsselskabet bag 'Polle Fiction', FilmPeople, er en del af den store kommunikationsvirksomhed PeopleGroup, der blandt andet tæller Polles opfinder, reklamebureauet Wibroe, Duckert og Partners samt PR-virksomheden RelationsPeople.

FilmPeoples direktør Thomas Lydholm har arbejdet i filmbranchen i mere end 15 år, blandt andet på Nordisk Film, og i det halvandet år gamle produktionsselskab er det hans ambition at lave kommercielle hits frem for profitforskrækket filmkultur. Især i lyset af, at kun 15 procent af danske filmproduktioner giver overskud, mens halvdelen ses af færre end 20.000 mennesker.

Lydholm har det med egne ord »perfekt« med, at Sonofon opfatter 'Polle Fiction' som åbenlys reklame.

»Du kan ikke forvente at få penge ud af en privat erhvervsvirksomhed, uden at den også skal have noget igen. Vi vil gerne lave film, som er privat finansieret. For publikum er det også en fordel - de betaler kun for filmen, når de går i biografen, og ikke samtidig over skatten«, siger Thomas Lydholm.

Instruktørens produkt
Han mener, at de mange danske underskudsproduktioner blandt andet skyldes det kunstneriske ideal: at det traditionelt er instruktøren, som har hånds- og halsret over en film.

»Det er hans show fra ende til anden, og det gider vi ikke. Jeg vil vide, hvad det er for et indhold, mine penge bliver brugt på. Derfor er det rart at arbejde sammen med nogen, der har forstand på afsætning. Vi er i den her branche for at sælge billetter«, siger Lydholm.

Kulturelt projekt
'Polle Fiction's instruktør, Søren Fauli, er efterhånden mest kendt for sine reklamefilm, blandt andet for Kim's og Ekstra Bladet. Han anerkender ikke, at hans nye film kan ses som halvanden times reklame for Sonofon.

»Den her film handler slet ikke om mobiltelefoner. Det, Sonofon gør, er at støtte et kulturelt projekt, og så kan det godt være, at de får flere abonnenter ud af det. Jeg tror også, at Carlsberg solgte flere øl, efter at de byggede Glyptoteket. Det kan folk acceptere, mens de får ondt i røven, når det er Sonofon, som putter penge i en film«, siger Søren Fauli.

Ikke flere reklame-spillefilm
Hverken Lydholm eller Fauli forestiller sig, at vi igen vil se en reklamefilm udvikle sig til en spillefilm. Polles succesfulde univers er enestående. Og Søren Fauli ser også begrænsninger i den måde, filmen er finansieret på.

»Privat finansiering egner sig bedre til populære film, hvor flere parter er med til at lave manuskriptet, end til meget personlige, instruktørbårne film. 'Polle Fiction' er et eksperiment, som forsøger at opdage noget for verden«, siger han med henvisning til, at 'Polle Fiction' viser en helt ny måde at både udtænke og finansiere film på.

»Hvad mere kan man forlange«, siger Søren Fauli.
»Det skulle da lige være gode anmeldelser. Men det får jeg alligevel aldrig«.

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent

Bliv abonnent for 1 kr

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden