Selv om filmområdet i dette års finanslov blev friholdt for besparelser, fordi området er omfattet af et forlig, så har regeringen lagt op til nedskæringer af filmbevillinger i de kommende år. Af budgetoverslag fremgår det, at der skal skæres omkring 40 mio. kr. årligt på produktionsstøtten fra 2003. Denne udmelding mødes med bekymring af producenter og instruktører, men reaktionen er indtil videre behersket. »Der er ingen i filmbranchen, der er gået i panik over denne udmelding. For det første er der ikke tale om en beslutning, men om en hensigtserklæring, og for det andet må man retfærdigvis sige, at det kunne have været langt værre. Regeringen har altså ikke tænkt sig at gå tilbage til niveauet fra før 1998 og det nuværende filmforlig. Vi har derfor valgt at fokusere på de positive udtalelser, som kulturminister Brian Mikkelsen (K) er kommet med om dansk film, og håber på, at han vil leve op til dem, når et nyt filmforlig om kort tid skal forhandles«, siger Kim Magnusson, nyvalgt formand for Producentforeningen. Succes afhænger af støtte Kim Magnusson tilføjer, at for at fastholde dansk films nuværende både kunstneriske og publikumsmæssige succes er det vigtigt, at der ikke skæres i produktionsstøtten. Efter års ørkenvandring er de danske film nu nået op på en markedsandel på 30 procent i konkurrencen med Hollywoods filmfabrik, og det skal fastholdes. »Så vi må sige, at hvis der endelig skal spares på filmområdet, så må det blive på andre områder end produktionsstøtten. Det kunne f.eks. være på det administrative. Eller man kunne satse på at tilføre filmområdet nogle flere penge fra tv-stationerne, når der også om kort tid skal indledes forhandlinger om et nyt medieforlig«, siger Kim Magnusson. Formanden for Danske Filminstruktører, Ebbe Nyvold, ligger på linje med Kim Magnusson og er også bekymret, men vil indtil videre spare lidt på ammunitionen og håbe på, at regeringen kan tales fra de nedskæringer, der lægges op til. »Vi må ud og overbevise politikerne om, at det vil være en forfærdelig dårlig idé at spare på filmområdet. Og jeg synes også, at vi kan fremvise nogle resultater, der viser, at man virkelig har fået noget for de ekstra penge, området har fået tilført i de senere år. Fra en markedsandel på 9 procent i 1996 er vi i dag oppe på 30 procent. Danskerne er virkelig begyndt at gå i biografen og se danske film. Det vil derfor være helt ulogisk at skrue ned på et område, hvor man har fået sat så meget godt i gang. Jeg ved godt, at nogle har en forventning om, at der kan hentes flere penge i erhvervslivet til filmproduktion, og det tror jeg også, at der er mulighed for, men det tager altså nogle år at udvikle det, og flere penge fra tv-stationerne tror jeg heller ikke, at man lige skal regne med. Det er den direkte statslige støtte, der skal fastholdes«, siger Ebbe Nyvold.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham: »Husk, ikke sige noget om, hvad der foregår herhjemme«
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Det er alarmerende, at en partiformand, der vil være statsminister, kan udvise så ringe dømmekraft
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00








