Niels Bohr-arkivet i København offentliggør senere på ugen en række dokumenter, som vil besvare nogle af de mange spørgsmål, fysikere, historikere og senest den britiske forfatter Michael Frayn med teaterstykket 'Copenhagen' har stillet om mødet i København i september 1941 mellem den danske atomfysiker Niels Bohr og hans tyske ven og tidligere elev Werner Heisenberg. Forsøgte lederen af det nazistiske styres atomprogram, Werner Heisenberg, at advare de allierede mod de tyske forsøg på at udvikle en atombombe, eller var målet med det hemmelige møde i den tyskbesatte danske hovedstad at skabe en alliance mellem ledende atomfysikere for at hindre udviklingen af atombomben? Eller fiskede lederen af Atomverein i det tyske krigsministerium snarere efter oplysninger om eventuelle allierede planer hos manden, der blot to år senere flygtede ud af Danmark til USA? Her blev Bohr en af hovedkræfterne i det amerikanske atomprogram i Los Alamos i New Mexicos ørken, der førte til udviklingen af den amerikanske atombombe. Det er blot et par af de spørgsmål, eftertiden har stillet om mødet mellem de to mænd. Niels Bohr selv har aldrig udtalt sig offentligt om samtalerne, der gav venskabet mellem de to mænd et alvorligt knæk. Derimod antyder han en del af svaret i 11 dokumenter, han udfærdigede mellem 1958 og sin død i 1962, og det er disse dokumenter, Niels Bohr-arkivet nu vil offentliggøre. Moralske skrupler Arkivets leder, Finn Aaserud, gav sidste måned The Sunday Times en lille forsmag på indholdet af et af de 11 dokumenter. Det drejer sig om et brev, Niels Bohr skrev i 1958 til Werner Heisenberg, men som aldrig blev sendt. I 1958 udsendte Heisenberg en bog, hvor han gav udtryk for, at han havde haft moralske skrupler over at arbejde for Hitler, og at han arbejdede for at forene atomfysikere i et forsøg på at hindre virkeliggørelsen af en atombombe. Ifølge Finn Aaseruds udtalelser til den britiske avis viser brevet, at Heisenberg over for Bohr gav udtryk for, at krigen kunne vindes med en atombombe, og Heisenberg antydede, at han deltog i et sådant projekt. Dokumenterne vil afsløre Niels Bohrs reaktion på denne oplysning, som hans søn, nobelpristageren Aage Bohr, tidligere har bekræftet. De vil også vise, om Bohr selv troede på, at tyskerne kunne udvikle en atombombe, og de kan derfor bidrage til ny viden om hans helt afgørende beslutning om selv at bidrage til fremstillingen af atombomben.