På kun tre uger skal en arbejdsgruppe nedsat af kulturminister Brian Mikkelsen (K) finde en ny model for, hvordan statens kommende rigsarkiv skal udformes og ikke mindst, hvor det skal ligge. Rigsarkivet skal være billigere end de 1,7 milliarder, det nu skrottede projekt på Ørestaden ville koste, og det skal udnytte en række nye lager- og informationsteknologier, der blandt andet kan gøre det muligt at få tilsendt materiale, man har rekvireret, via e-mail. Teknologierne gør ifølge ministeren det muligt at placere arkivet et hvilket som helst sted i Danmark, og dusinvis af kommuner har allerede meldt sig klar til at modtage det prestigefyldte arkiv. Blandt dem er Kalundborg, hvor Rigsarkivet lå indtil 1582. Ifølge administrerende direktør Niels Eltorp, der er administrerende direktør for arkiveringsfirmaet Arkivrommet, er det en skidt idé ikke at placere arkivet i København. »Mindst 95 procent af brugerne bor i Storkøbenhavnsområdet. Det nytter ikke noget at placere det i Horsens. Det kan godt være, at man sparer noget byggemæssigt, men man sætter det dæleme til på transport. Der er mange dokumenter i Rigsarkivet, der er så følsomme og gamle, at man ikke kan skanne dem ind. Og i øvrigt koster det temmelig mange penge at skanne dokumenter ind. Alle tanker om at skanne ting ind i store mængder kan man godt glemme, for det bliver alt, alt for dyrt«, siger Eltorp, der ud over sin direktørpost er europæisk repræsentant i den internationale brancheforening for arkiv- og dokumenthåndtering, Prism. »Der er ingen praktiske problemer med at flytte det ud af byen, overhovedet ikke. Med den nye teknologi kan du placere det, hvor du har lyst. Dermed ikke sagt, at det er vores præference. Men det kan sagtens være, at det lander i København alligevel, af hensyn til at det er her, centraladministrationen ligger, og af hensyn til medarbejderne«, siger Brian Mikkelsen Penge og kapacitet Siden beslutningen om projektet i 1995 er Rigsarkivet i Ørestadsversionen gået fra den ene krise til den anden, og ikke mindst Folketingets finansudvalg har flere gange undervejs tabt tålmodigheden med den planlagte mastodont på Amager. Frustrationerne kulminerede i foråret 1999, da Finansudvalget med udsigt til store overskridelser af budgettet forlangte en vurdering af, hvordan arkivbehovet ville tegne sig i fremtiden. Rigsarkivet havde satset på, at der til det nye Rigsarkiv - som også skulle omfatte Landsarkivet for Sjælland - ville komme 170.000 hyldemeter materialer eller i alt 170 km papir frem til 2025. Det nye arkiv var dimensioneret til at modtage denne mængde, for Rigsarkivets vurdering var og er fortsat, at mængden af materialer i form af papir vil tage kraftigt af fra 2015. Finansudvalget krævede besparelser - men bevilgede alligevel 150 millioner kroner ud over den eksisterende budgetramme. Alligevel blev resultatet, at hele projektet blev reduceret i en sådan grad, at det kommende rigsarkiv ville få kapacitetsproblemer allerede i 2014. Men Folketingets kulturudvalg, der blandt andre talte kulturminister Brian Mikkelsen blandt sine medlemmer, lod projekteringen fortsætte. Alle partier minus Dansk Folkeparti og Fremskridtspartiet stemte for. »Alternativet var der ikke, i hvert fald ikke et, vi var opmærksomme på. Jeg er først blevet præsenteret for alternativet for en måned siden, et par dage efter jeg blev minister, og siden da har vi arbejdet på det«, siger Brian Mikkelsen. »Politikerne kunne ikke undgå at vide til de kommende kapacitetsproblemer«, siger Niels Eltorp. »Man kan selvfølgelig ikke bygge en bygning, der har den dobbelte eller tredobbelt plads end det, man har brug for. Det er for dyrt. Men den udformning, det skrottede projekt havde, levnede ikke plads til knobskydninger«, siger han. Satte hælene i Et andet problem stødte til, da der pludselig opstod tvivl om selve konstruktionens bæredygtighed. Spørgsmålet var simpelt hen, om den kunne bære de mange tunge arkivalier. By- og boligministeriet, der i mellemtiden havde overtaget hele projektet fra Kulturministeriet, satte i 2000 en ekstern byggerådgiver til at se på både det spørgsmål og den videre økonomi i projektet, og alle implicerede åndede lettede op, da konklusionen lød, at bæreevnen var i orden. Men trods det skulle arkivalierne opstilles på en bestemt måde, hed det i anbefalingen, som refereres i et aktstykke til Finansudvalget fra 21. juni 2001. Derefter kom sidste fase, nemlig licitationen af selve byggeriet, og den endte med en yderligere overskridelse på 90 millioner. »Det kunne jeg godt have accepteret, for halvdelen skyldes udgifter til statens egen byggeprocedure, og resten kunne man hente hjem«, siger Elsebeth Gerner Nielsen. Hendes efterfølger valgte at sige nej. Næsten otte års dramaer, skuffelser og frustrationer om bygningen, der var tænkt som en storslået ramme om Danmarks fortid, kombineret med finansministerens sparekrav, fik Brian Mikkelsen til at sætte hælene i og i stedet styre mod et mere beskedent projekt.