Genopbygningen af de gigantiske Buddha-statuer,som det faldne afghanske Talebanregime sprængte i stumper og stykker i marts sidste år, skal symbolisere fornyelsen i landet, sagde den af-ghanske kulturminister Raheen Makhdoom ved den officielle meddelelse om, at de to Buddha- statuer bliver genrejst i Bamiyan-dalen. De to statuer var en af Afghanistans vigtigste kulturskatte, men beslutningen er også politisk. Talebanerne motiverede ødelæggelsen med, at de to statuer repræsenterede vantro afgudsdyrkelse, og sabotagen mod dem var også en provokation over for omverdenen. Kulturministeren gav meddelelse om beslutningen onsdag, og i maj vil regeringen indkalde en konference om de praktiske forberedelser til genopbygningen. Det bliver med udenlandsk deltagelse, for allerede i december udtalte en leder for den lokale hazara-befolkning, Karim Khalili, til det britiske dagblad The Times, at af-ghanerne ikke kan klare denne opgave alene. Flere internationale museer har allerede tilbudt deres hjælp både til denne opgave og til den langt vanskeligere, som vil bestå i at skaffe stjålne kunst- og kulturgenstande tilbage til Afghanistan. Landet med de mange folkeslag har i tusind år ligget centralt mellem flere kulturer, og Afghanistan rådede derfor over en meget rig kulturarv inden borgerkrigene, den sovjetiske besættelse og de nye interne kampe efter Sovjetunionens tilbagetrækning fra landet for godt ti år siden. Vilje til at genopbygge Talebanregimet udløste en international protestbølge, da det i marts besluttede at sprænge de to Buddha-statuer fra det 5. århundrede i stumper og stykker. Der var dels tale om en religiøs handling, dels og især om en protest mod det internationale samfunds krav om udlevering af terroristlederen Osama bin Laden. Allerede på det tidspunkt vidste vestlige efterretningsvæsner, at al-Qaeda-lederen opholdt sig i Afghanistan, og under forhandlinger med talebanerne krævede USA, at de ophørte med at stille Afghanistan til rådighed for internationale terrorgrupper. De to Buddha-statuer er i sig selv et vidnesbyrd om Afghanistans rige fortid som et land på korsvejen mellem flere kulturer, og ud over genskabelsen af to enestående monumenter har beslutningen om at genopbygge dem også et videre sigte. »Verden skal bruge det til at vise ekstremister, at der i dag er muligheder for at genopbygge, og at der er vilje til at genopbygge sådanne værker, efter at de er ødelagt«, siger UNESCO' s repræsentant i Afghanistan, Paul Bucherer-Dietschi, til internetudgaven af det amerikanske nyhedsmagasin Newsweek. Det afgørende både for internationale museumsfolk og den af-ghanske regering er, at statuerne kommer på plads igen, selv om der bliver tale om helt nye værker. Efter sprængningen af de originale statuer blev alle blot nogenlunde intakte stumper øjeblikkelig samlet sammen og solgt til lokale og pakistanske kunsthandlere, som har solgt en stor del af dem videre. Hovedparten er ligesom kunstgenstande fra afghanske samlinger solgt til private samlere i USA og Europa. Men det er ikke kun private, der har et afslappet forhold til stjålne genstande. Indtil for få år siden har selv museer været meget lidt interesserede i at undersøge oprindelsen af tilbudte kunstgenstande - også selv om de udmærket vidste, at der var tale om stjålne varer, som det fremgik af en international høring om dette emne organiseret af Nationalmuseet sidste år. Kulturarv forsvundet Finansieringen af genopbygningen vil ske med international hjælp. Men afghanerne har selv planer om at fremstille mindre kopier af de to statuer, som de vil sælge til turister og i udlandet for at skaffe midler. Afghanerne selv og de internationale eksperter mener ikke, at de tekniske problemer er uoverstigelige. De to statuer blev minutiøst målt op af en østrigsk bjergbestiger for godt tredive år siden, og disse dokumenter eksisterer stadig. Derimod skal arkæologer og teknikere udstyre den ene af Buddhaerne med et nyt ben, for den ene af Buddha-figurerne har i flere hundrede år manglet et ben. Sideløbende med denne opgave bliver den internationale museumsverden mobiliseret med henblik på at genskabe Afghanistans kulturarv. Under de forløbne tyve års krig i landet er titusindvis af genstande forsvundet fra museer, samlinger og udgravninger, og de er nu spredt over hele verden. En del af samlingerne fra Nationalmuseet i Kabul blev bragt til Schweiz og Frankrig for at beskytte dem, og de bliver leveret tilbage, når betingelserne er til stede. Men meget befinder sig i private samlinger eller hos de mellemhandlere, der holder den illegale handel med kunstgenstande i live. På Nationalmuseets konference sidste år oplyste internationale eksperter, at den illegale handel med kulturarv langt overstiger den illegale våbenhandel og kun bliver overgået af narkohandlen.