På Rosenborg Slot åbnes torsdag to 'nye' rum fra tiden omkring år 1700. På chatollets bordplade ligger fjerpen og papir. Låget er løftet af blækhuset, signet-ringen i bjergkrystal står klar, de norske ferskvandsperler er på vej ud af kræmmerhuset og flyder ud over pladen. På et lille ovalt bord står kaffekopperne i ostindisk porcelæn endnu fremme, og smykkedåsen er åben. Det virker, som om kvinden ved chatollet har forladt sin plads ganske pludseligt. Kvinden kunne være Louise, kong Frederik IV's første hustru og Danmarks dronning fra 1699 til sin død i 1721. Vi er inviteret indenfor i kongeparrets havestue på Rosenborg; et lille intimt rum. Værelset ligger i Store Tårns stueetage, og det er formentlig indrettet omkring 1705, da parret for en kort stund genoplivede det ægteskab, der ellers var dødt. Og man kan forestille sig, at den tyskfødte dronning har brugt al sin viden og snilde på interiøret, for hun var vild med den mand, der ellers bedrog hende til alle sider, og som oven i købet blev gift 'til venstre hånd' to gange, mens Louise endnu levede. I morgen åbnes havestuen på Rosenborg for publikum, og det samme er tilfældet med regaliekammeret to etager højere oppe i Store Tårn. Lokalerne har været lukket for offentligheden i mange år og er i mellemtiden bl.a. blev anvendt som kontor og pulterkammer, men det er, med museumsdirektør Niels-Knud Liebgotts ord, »smukke og harmoniske rum«, som bør bruges, og nu er de, så vidt det er muligt, ført tilbage til deres oprindelige funktion og indretning. Flere af møblerne har engang stået i de samme værelser, og havestuens grøn-rød-hvid-stribede stoftapeter og stolebetræk er blevet genvævet i England efter de originale materialer, der stammede fra 1714. Niels-Knud Liebgott fortæller, at dronning Margrethe II blev så begejstret for stoffet, at hun straks bestilte en ekstra sending, som nu pryder én af gangene på Fredensborg Slot. Havestuen Havestuen er indrettet i Christians IV's tidligere badeværelse på det lille kongeslot midt i residensstaden København. Da Frederik IV i 1699 besteg tronen, var man holdt op med at gå i bad. Denne skrækkelige vane var i stedet blev afløst af en ivrig brug af parfume, og derfor var der heller ingen grund til at beholde badefaciliteterne. Som noget helt nyt havde Frederik og Louise fælles soveværelse, og nu indrettede man i det tilstødende gemak en lille stue, hvor dronningen kunne nette sig og blive friseret, mens den kongelige husbond var i gang med statsaffærerne andre steder i huset. Fra havestuen er der udgang til kongeparrets helt private have i den store slotspark, og gennem de store vinduer har sollyset kunnet vælte ind i rummet. Havestuen er udsmykket efter datidens fornemste skikke. Det store, nyrestaurerede loftsmaleri, som ganske pittoresk fortæller om vinens magt, er skabt af Benoît le Coffre. Det var oprindeligt malet til Frederiksberg Slot, men endte altså på Rosenborg, hvor det er omkranset af Frederik Ehbish' overdådige stuk. På væggen hænger d'Agars portræt af en ganske mismodig dronning, der måtte tåle alverdens ydmygelser af sin horebuk af en mand. Blandt dronningens sysler var brillantlakeringen af vaser og andre pyntegestande, og rummet viser en lille flok af disse værker, hvor lakken er iblandet små sølv- eller guldflager. I vinduet ud mod Kongens Have står to store såkaldt persiske vaser - som er skabt i Japan! Her er også flere kostbare skabe og andre møbler med intarsia af farvet ben og nøddetræ, og stole og vægge er behængte med små, parisiske klunker i samme farver som stoffet. Alt er gennemført til mindste detalje, og på én af stolene ligger en vifte, som Frederik IV måske har haft med hjem til sin dronning som endnu en forsoningsgave oven på hans anden rejse til Italien i 1708-09. Publikum får ikke fri adgang til havestuen, for den indeholder så mange kostbarheder, at de kunne friste svage sjæle. I stedet er der bygget et glasrum ind i stuen, hvorfra man kan beskue herlighederne. Magtsymboler Årene omkring 1700 var på mange måder blomstrende for kongeriget Danmark. Ganske vist kastede Frederik IV sit land ud i krige, som endte katastrofalt, men landet blev alligevel betragtet som en slags stormagt, og når det gjaldt fascinationen af fjerne egne, lå vi ikke på den lade side, og efter Portugal var Danmark nation nr. to, der var på pletten, da Østen skulle udforskes - og udnyttes. Enevældsmonarken Christian V, Danmarks konge fra 1670 til 1699, kunne gå fra sin formidable riddersal på Rosenborg og direkte ind i sin egen bankboks, regalieværelset. Kongen havde selv indrettet skatkammeret som et andet Fort Knox. Kun statsoverhovedet selv havde nøgle til værelset, som var armeret, og hvor han i ensom majestæt eller sammen med fornemme gæster kunne åbne de indbyggede skabe og fremvise alle de kongelige kostbarheder og magtsymboler. Indtil 1922 havde menigmand ingen muligheder for at opleve kongerigets regalier - kroningsdragten, kronen, scepteret, rigsæblet og kården. Siden 1975 har de været udstillet i skatkammeret under Rosenborg, men for 300 år siden opfattede kongen dem som privat ejendom. I regaliekammeret, som også åbnes i morgen efter at have været lukket land i årtier, opbevarede kongerne deres statussymboler i dybe skabe. Ved et ryk i en snor kunne kongen få sin krone til at dreje rundt på dens pude - for datiden et avanceret stykke udstillingspædagogik. Her lå også dronningens krone, Elefant- og Dannebrogordnerne og Kongeloven foruden et stort skrin med kongefamiliens juveler. I andre skabe kunne kongen beundre sine forgængeres krone, det første guldhorn, det kongelige dåbssæt og Christian IV's diamant- og perlebestukne sadler, der i dag udstilles i slottets kælder. Regaliekammeret husede desuden kongens guldmedaljer, som man i dag kan se på Nationalmuseet, og her var også kongebørnenes navlestrenge - godt bevaret for eftertiden. »Dette rum er i den grad en kongelig iscenesættelse«, siger museumsdirektør Niels-KnudLiebgott. »Det fortæller om en enevolds-konge, der føler sig udpeget af Gud, og på denne tid kunne det danske kongehus sagtens måle sig med så mange andre fyrstefamilier i Europa - den franske solkonge undtaget, naturligvis. Men Christian V's storslåede kroning i 1671 skulle komme til at danne skole for lignende begivenheder mange andre steder i verdensdelen«, siger Rosenborgs chef. Forkrøblet konge I regaliekammeret hænger Jacob d'Agars portræt af Christian V, dette mærkelige pukkelryggede og forkrøblede menneske. Her hænger også hans dronning Charlotte Amalie, der er afbildet sammen med hofdværgen Elsgen. Og forbindelsen til havestuen to etager nede fuldbyrdes med portrætterne af kongeparrets søn, Frederik IV og hans Louise. Louise blev livet igennem ved med at fetere sin ægtemand i et forsøg på at holde en livline til ham. I 1715 forærede hun sin mand en sølvstol og året efter et sølvbord, som kongen bl.a. anvendte ved audienser. Sættet har nu fået plads i regaliekammeret, som også er udstyret med to, delvist forgyldte sølvspejle. I loftet hænger den overdådige lysekrone i bjergkrystal - flere tusinde prismer, som Christian V bestilte i Paris engang efter 1675, og som ifølge direktør Liebgott er »en enorm kostbarhed«. Rosenborgs chef er tydeligvis en glad mand. Indretningen af de to 'nye' rum har været en omfattende opgave, som er løst i fællesskab af slottet selv, Slots- og Ejendomsstyrelsen og velvillige fonde. Næste store projekt bliver at indrette slottets hidtidige vinkælder til udstillingslokaler for Rosenborgs store rav- og elfenbenssamling. Slottets våben, der i dag unødigt dramatisk og lidt gammeldags tager imod enhver gæst straks ved indgangen, skal også flyttes i kælderen, hvor den berømte Rosenborgvin fortsat ligger i sine gevaldige tønder. Og så har Niels-Knud Liebgott også en drøm om at udskifte det halvkedelige gulv i Rosenborgs riddersal med nyt, spændende og spillevende marmor. Det bliver en opgave af de helt store.