Instruktørerne Alexa Ther og Ole Christian Madsen er hver blevet præmieret med 50.000 kr. af Statens Kunstfonds film- og teaterudvalg. Udvalget har med præmieringerne villet fremhæve værker og forestillinger, som på hver deres måde gør en forskel. Sceneinstruktør Alexa Ther præmieres for forestillingen 'Fruentimmerskolen' opført på Det Kgl. Teater. »En suveræn og ganske moderne forestilling, holdt i en streng stil, med et for publikum stort og sensibelt genkendelsesspejl. Den klassiske tekst forvandlede og opløftede, og sammensætningen Jørgen Reenberg og Sidse Babett Knudsen var simpelthen guddommelig«, hedder det i motiveringen. Filminstruktør Ole Christian Madsen får prisen for filmen 'En Kærlighedshistorie'. Motiveringen lyder: »'En Kærlighedshistorie' er en voldsom og smuk historie om to menneskers kamp mod mørket, og her er ingen happy end. Alligevel formår Ole Christian Madsen med sin menneskeindsigt og sin poesi at give sin fortælling og os, der betragter - håb, og det er stor kunst«. Film- og teaterudvalget består i perioden 1999-2001 af Kaspar Rostrup, Madeleine Røn Juul og Søren Kragh-Jacobsen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Live: Nu reagerer Mette Frederiksen og Jens-Frederik Nielsen
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
-
Trump: USA får »permanent kontrol over sikkerheden« i Grønland med ny aftale
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lars Dahlager