17-årig løser mumiens gåde

Lyt til artiklen

Adam Cadwell er bidt af det gamle Egyptens historie. Han er kun 17 år, men har lært sig selv at læse hieroglyffer så godt, at han har løst gåden om en 2.600 år gammel mumie - en gåde, som britiske museumsfolk har tygget på i over 100 år. Mumien blev doneret til museet i Sheffield af en privat ejer i 1893. Den ligger i en halvanden meter høj kiste, som er dækket med tusindvis af skrifttegn. Ingen har tydet hieroglyfferne, før Adam Cadwell læste dem, mens han var i erhvervspraktik på museet. »Jeg kikkede først på museets største mumie. Den var navngivet som Nestnebisher. Det lød overhovedet ikke egyptisk for mig. Derfor læste jeg hieroglyfferne igen og kunne korrigere navnet til Nefitanibetasheru. Da først museet godkendte det, fik jeg lov til at gå i gang med den anden kiste med de mange tegn«, fortæller Adam Cadwell til Politiken. Han opdagede, at den ukendte mumie var en ung pige ved navn Djema'at. Hun var datter af en velhavende familie fra den højere middelklasse, og hun var 14 år, da hun døde i Theben. Det skete under det 26. dynasti, omkring 650 år før vor tidsregning. I inskriptionen opregnede hendes forældre en række ofre, som de bad guderne om at levere, blandt andet 100 kander øl, 100 kander vin og 100 hvedebrød. Teksten indeholder også en trylleformular, som datteren kan bruge til at overtale guderne i sit nye liv efter døden. Indiana Jones Adam Cadwell blev interesseret i egyptisk historie, allerede da han hørte om den i underskolen. Da han var ni år, tog hans forældre ham med på ferie i Egypten, og så var det sket: »Jeg stod foran templet i Karnak, og derfra udspringer det hele«. »Jeg er ikke en Indiana Jones-type med hat og pisk. Jeg elsker den gamle egyptiske historie, symbolismen og kunsten, men det er sproget, som fascinerer mig. I slutningen havde egypterne en slags alfabetisk skrift til at skrive fremmedord med. Men det meste er skrevet på mellemegyptisk med et skriftsprog, hvor noget er fonetisk, andet er piktografisk. Derfor kan der være alt fra et tegn for tre bogstaver, et tegn for et helt ord, eller et tegn for blot en enkelt lyd. Den kombination er utrolig spændende«, synes Adam Cadwell. Hans hieroglyfkundskaber har også hjulpet museet i Harrogate. Her har han fundet en sjælden gammel egyptisk begravelsesfigur, som var gemt væk i en skuffe. Ifølge inskriptionen stammer den fra en dronning, der er død for 3.000 år siden. Figuren var doneret af en privat samler, men ingen på museet havde været i stand til at tyde teksten og derfor heller ikke opdaget figurens sjældenhed. Adam Cadwell går i gymnasiet, hvor han læser arkæologi, engelsk og klassiske studier. Når han er færdig om halvandet år, vil han på universitetet i Liverpool for at studere egyptologi og klassisk arkæologi. Foreløbig bor den 17-årige unge mand hos sin mormor og bruger sin fritid på at læse hieroglyffer for museer og holde foredrag for egyptologiske foreninger. Hvad siger vennerne til din besættelse af hieroglyffer? »Det er usædvanligt, ja. Men de har ikke drillet mig, de har alle deres små særheder. Den ene arbejder de fleste nætter som discjockey, en anden kan fortælle dig alt, hvad du har lyst til at vide om dinosaurer - og mere til. Og min kæreste spiller cello, så de har egentlig ikke noget at lade mig høre«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her