Det bliver en dyr fornøjelse for de relativt få estere, som får mulighed for at sikre sig billet til det europæiske Melodi Grand Prix i Tallinn næste år. Arrangørerne oplyste tirsdag, at der kun sættes 1500 billetter til den lokale befolkning i løssalg, og salget foregår ved en auktion via internet til en mindstepris på 4500 estiske kroner (2140 kroner). Det svarer næsten til en gennemsnitlig månedsløn i det baltiske land. Estland er efter popduoen Padar & Bentons sejr ved dette års Melodi Grand Prix i København vært for næste års finale. Den afvikles den 25. maj i Saku-Hallen i Tallinn, hvor der er plads til ialt 6400 tilhørere. Arrangørernes fremgangsmåde ventes at udløse hård kritik - og ikke kun på grund af den høje pris. En anden årsag er, at kun folk i Estland med internetadgang og estisk pasnummer kan byde på billetterne. Dette udelukker både det russiske mindretal og fastboende udlændinge. 500 andre billetter tilbydes tilhørere fra andre lande, mens de resterende pladser til musikbegivenheden fordeles blandt sponsorer, delegationer og indbudte gæster.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Grønlandsaftale ligner en blød landing
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Trump: USA får »permanent kontrol over sikkerheden« i Grønland med ny aftale
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce