De tidligere kolleger på Christiansborg snart skal snart til at hoste op med nogle flere penge til de trængte konservatorier. Sker det ikke, må uddannelserne være visionære og se sig om efter penge andre steder i det danske landskab. Eksempelvis i erhvervslivet. Det mener det tidligere radikale folketingsmedlem Henrik Svane, der i foråret tiltrådte som ny rektor for Det Jyske Musikkonservatorium (DJM) i Århus. Kulturministeriet fornyede ved samme lejlighed åremålsstillingerne med de øvrige konservatorierektorer - Steen Pade i København, Jens-Ole Blak i Ålborg, Aksel Momme i Esbjerg og Bertel Krarup i Odense - og de er nu alle fire i gang med deres 10. år som ministerielt ansatte. Svane: Ingen klynkeri Alene af den grund kan det meget vel være ekspolitikeren Henrik Svane, som skal tilføre miljøet den inspiration, der bringer konservatorierne ud af deres tiltagende økonomiske og kunstneriske krise. »Vi ville gøre det bedre med større bevillinger, selvfølgelig ville vi det. Men jeg er ikke sat til at klynke i det her embede. Jeg er sat til at højne kvaliteten. Konservatorierne glider længere og længere ud ad slisken, og vi behøver en anderledes tankegang. Vi sidder øverst oppe på den brusende vandrutsjebane og er lige ved at miste grebet«, sigder den 54-årige rektor, der i 1970'erne selv var studerende på DJM, provinsens største konservatorium med ca. 350 musikalske talenter. Svanes plan Rektoren har en plan, som følger op på ambitionerne om højere uddannelseskvalitet. Ifølge planen vil Henrik Svane - ud over at iværksætte en række faglige tiltag på DJM - til at flirte med erhvervslivet, og det skal gerne føre ambitionerne ud i livet som en rigtig god Århushistorie. »Den går ud på at få to universer til at mødes. Improvisationens og teknologiens. Jeg tror, kunstnerne på kort sigt får stor betydning for, hvordan vi udvikler den knowhow, vi lever af i denne del af verden. Men de gør det kun, hvis de får adgang til virksomhedernes samarbejds- og idéudviklingsgrupper. Derfor skal vi gøre erhvervslivet interesseret i kunstneriske uddannelser ved at skabe en kulturel kapital - nemlig inspiration, nytænkning, effektivitet og målrettethed«, forklarer Henrik Svane. Noget for noget Ekspolitikeren mener, at symbiosen mellem erhvervsliv og kunst skal styrke virksomhedernes evner til at improvisere og dermed udvikle mere originale produkter. Omvendt kan konservatorierne, designuddannelserne, teaterskolerne og tilsvarende institutioner tjene nogle penge som modydelse for at stille ledelsers og lærerkapaciteters ekspertise til rådighed. Ikke mindst musikere bør have gode chancer: »På samme måde som de humanistuddannede har gjort deres entré i erhvervslivet, vil jeg gerne have musikerne ud på arbejdspladserne. De skal ikke nødvendigvis stå og underholde på industrimaskinerne i frokostpauserne, selv om det da ville være en rar forandring. Men de skal blande sig i ledelserne og samarbejdsudvalgene. Musikere har lært at improvisere. Samtidig er de kun dygtige, fordi de improviserer ud fra et tema og nogle grundforudsætninger om at være flittig og være flittig og være flittig. De kvaliteter kan erhvervslivet virkelig bruge til noget«, påpeger Henrik Svane. Drømmer om netværk Til at begynde med drømmer rektoren om at skabe et netværk med Århus-områdets store produktudviklende virksomheder. Og derefter kommer sponsorering for alvor ind i billedet og bygger den sidste del af broen til et decideret samarbejde mellem de to verdener. Håber Henrik Svane. »Med sponsorering mener jeg ikke, at vi skal have House of Prince som annoncør bag på koncertprogrammerne (som f.eks. Det Kgl. Teater har, red.). Det gider vi ikke - ikke alene, i hvert fald. Sponsorering kunne snarere være, at virksomheder på højt niveau lader to pladser i deres ledertræningskurser stå åbne til et par rektorer fra de kunstneriske uddannelser i Århus. Hvad får virksomhederne så ud af det? Jeg tror, de får et møde med nogle mennesker, der er helt anderledes end dem selv, men som de alligevel med det samme skaber et fællesskab med. Den innovation, der sker ved et sådant møde, kan man profitere af ret hurtigt«, vurderer Henrik Svane og supplerer med, at erhvervslivet også skal opleve konservatoriet indvendigt: »Til vinter opsætter vores studerende og lærere en opera, hvor vi gerne vil have nogle af virksomhedernes ansatte ud og følge tilblivelsen. Her kan de under kyndig vejledning se, hvad det er for nogle mennesker, som uddanner sig til et liv i musikken. Vi vil sørge for, at erhvervslivet får en fornemmelse af, hvilke samarbejdsmetoder eleverne bruger. De skal se perspektiverne i et kreativt miljø, hvor samtlige musikere tilmed er i stand til at sidde parat præcis fem minutter før, de skal på«. Fælles mål Omvendt, påpeger Henrik Svane, kan konservatorierne bruge erhvervslivets erfaringer med effektivitet på andre områder - eksempelvis i administrationssammenhæng. Det gælder altså om at finde fælles mål og lade de to verdners specialer smitte af på hinanden. »Det, som kunstnere og virksomheder har til fælles, er glæden ved at gøre arbejdet godt nok og arbejdet med at skabe selvrespekt og selvværd. Til syvende og sidst handler det for begge brancher om at skabe innovation i medarbejderens indre, at skabe selvværd. Det formår vi som oftest i kunsten, som du nemlig ikke kan sætte pris på - jo, du kan værdsætte den, men ikke i kroner og øre«. Konceptudvikling På et tidspunkt i en ikke alt for fjern fremtid håber rektoren, at erhvervslivet og hans konservatorium er så forankrede i et samarbejde, at uddannelsen netop begynder at hente kroner hjem som tak for bidraget til virksomhedernes kreativitet og produktudvikling: »Erhvervslivet er jo vant til at skrive regninger ud for hvad som helst. Det er offentlige institutioner bare ikke særlig ofte, fordi vi hidtil har fået penge til at gøre de ting. Vi skal først nu til at udvikle en indtægtsdækket virksomhed. Jeg planlægger at ansætte folk, som kan udvikle det her koncept. Folk, som kan udarbejde en fund-raisingstrategi, der er helt anderledes professionelt tilrettelagt end tidligere set på uddannelsesområdet«, beretter Henrik Svane og skruer i begejstringen sin nordjyske accent endnu et toneleje op. Inspiration fra USA For en måned siden vendte rektoren tilbage fra et ophold i USA, hvor han netop studerede de amerikanske konservatoriers måde at håndtere privatfinansieret kapital på. Det var ikke alt, der begejstrede ham. Meget af sponsoreringen var med hans egne ord 'afskyelig', fordi afhængighedsforholdet mellem donoren og den studerende nemt blev for tæt og hæmmende. Musikken må med andre ord ikke ende med at sælge sin sjæl til kapitalisterne. »Vi skal finde ud af noget et eller andet sted imellem. Men som det fungerer herhjemme nu, er det ganske enkelt ikke tilfredsstillende. Hidtil har man sagt: Nå, nu skal vi uddanne folk til en ny opera. Så må vi hellere søge Augustinus Fonden. De plejer at være gode til at støtte musikken, fordi Peter Augustinus for bordenden er et godt menneske. Det er da vanvittigt! Vi skal i stedet ind og sige til virksomhederne: Ved I hvad, I kan få for at investere i de her unge mennesker?«, forklarer rektoren og stiller sig samtidig et konkret mål for de næste fire et halvt år i rektorembedet: »Det begynder at køre nu, så jeg skal virkelig være vågen. Uden at kopiere amerikanerne kan vi godt lære noget og finansiere en del af vores uddannelser med ekstern kapital. Jeg har klippet snoren over, og nu er det bare om at komme af sted. Måske skal vi ud på en maraton, måske kan vi nøjes med 800 meter. Men i mål skal vi. Ellers må folk gerne bebrejde mig det bagefter«.