Såvel New Yorks fortid og nutid som dens forside og bagside vises i glimt i dokumentarfilmen 'Flash of a Dream' om den danske fotograf og sociale aktivist Jacob Riis, som på egen krop oplevede, både hvor ubarmhjertig og berigende den amerikanske drøm kan være. Med sit kamera sørgede Riis for, at sultne og fattige millioner af indvandrere ikke blev glemt i New Yorks miserable lejekaserner, men trukket frem i lyset. I 1999, på 150-års dagen for Jacob Riis' fødsel, gik den danske dokumentarfilminstruktør Robert Fox rundt i gaderne i Riis' fødeby Ribe. Her og ved et senere besøg i New York sammen med sin amerikanske far blev instruktøren inspireret til at lave en film om den berømte dansk-amerikaner, som ikke er kendt af ret mange danskere fra Fox' egen generation. Riis er relevant Fox mener, at Riis, hans fotografier og historie er særdeles relevant i dag: »Der er altid brug for en Jacob Riis - især i medierne. Indvandrere er jo også et kontroversielt emne i dag, og det er vigtigt at vide, hvad de andre gør, og hvordan de lever. Riis brugte fotografiet til at vise de velstående, hvordan de fattige levede«. »Det er vigtigt at lytte til folk, inden der udbryder revolutioner. Hele tiden er der brug for kritiske røster, som minder os om, at der ikke er nogen, der må blive glemt i samfundet. Det er nok det vigtigste budskab i Jacob Riis' historie«, sagde Fox til Politiken kort før gallapremieren på 'Flash of a Dream' mandag aften i New Yorks Walter Reade Theater. Den rige onkel Og Riis fik amerikanerne - den del som høstede den amerikanske drøms goder - til at lytte eller rettere se bagsiden af drømmen ved hjælp af sine fotografier fra den sociale nød i New Yorks indvandrerghettoer. Alle kender historierne om den rige onkel i Amerika, men for millioner af fattige indvandrere fra Europa i det 19. århundrede var der hverken rigdom eller vellevned - kun fattigdom, sult og nød. Riis var i højere grad end nogen anden den rette til at fortælle sine nye, amerikanske landsmænd om de fortvivlede forhold bag New Yorks glitrende facader. Han havde nemlig oplevet det på egen krop, da han efter en ulykkelig forelskelse til den smukke Elisabeth som 21-årig udvandrede til Amerika i 1870. Syv år i fattigdom I syv år hutler Riis sig gennem tilværelsen i metropolens fattigkvarterer, inden han bliver ansat som politireporter på en avis. Han skriver om det, han kender bedst: de fattige. Og Riis erkender, at der er arbejde for resten af livet bag storbyens facade, for »den anden halvdel er født tavs«, og »fordi de velhavende kendte ikke noget til forholdene, fordi de aldrig havde oplevet dem som jeg«. Det kom de til, for Riis giver de fattige stemme via sine artikler, bogen 'How the Other Half Lives' og ikke mindst sine fotografier, for Riis må erkende, at »ordene ikke betød noget, før billederne kom«. Husværterne kunne imødegå Riis' artikler, men når først folk så hans billeder, måtte selv den ihærdigste husværts forsvar for de kummerlige og umenneskelige lejekaserner forstumme. Det sande ansigt Filmen 'Flash of a Dream' genfortæller ikke blot Riis' liv, men er et dokumentardrama og en kombination af arkivfilm, Riis' egne fotografier, levende billeder og rekonstruktion med skuespillere. Skuespilleren Peter Stormare er den gamle Riis, som ser tilbage på sit liv og fortæller sin og de fattiges historie i New York. Filmen går i fodsporene på Riis i såvel Ribe som New Yorks gader både i fortid og nutid. Fotografens egne billeder suppleres af helt enestående, gamle filmoptagelser, som filmholdet har støvet op. De vil være nye ikke blot for danske biografgængere og tv-seere, men også for flertallet af amerikanere. I arbejde døgnet rundt Nutidens avisredaktører ville have elsket Riis, for han arbejder på alle tidspunkter af døgnet. Klokken tre om natten var hans foretrukne arbejdstid, for da var alle barrierer nede. Fattige er nemlig også stolte og forfængelige mennesker, som gerne vil vise sig fra deres bedste side. Derfor opsøgte Riis dem om natten og fotograferede dem på det tidspunkt, da man så deres og fattigdommens sande ansigt. En stegepande og magnesium hørte til fotografens faste udstyr. Han anbragte en bunke magnesium på panden, antændte den og fik derved lys til optagelserne. Filmen forsøger mange steder at efterligne Riis' billeder også rent lysmæssigt. Nutidens fattige i New York optræder også i filmen og understreger Fox' påstand om, at der altid er brug for en Jacob Riis til at gøre opmærksom på social nød og uretfærdighed. Filmholdet har dog ikke opsøgt en af de forfærdelige sweatshops - fabrikker og værksteder - hvor kyniske arbejdsgivere akkurat som på Riis' tid udnytter immigranters arbejdskraft. De findes den dag i dag i eksempelvis New Yorks Chinatown, hvor tusinder af illegale indvandrere fra Kina i årevis arbejder for en ussel løn i et forsøg på at betale for rejsen til Amerika. Store forventninger Zentropa Real, Zentropas dokumentarafdeling, har produceret 'Flash of a Dream' og producent Carsten Holst fortæller Politiken, at man har store forventninger til filmen. »Danske spillefilm er for alvor kommet på landkortet også uden for Danmark, og det nyder dokumentarfilmene også godt af. Danske dokumentarfilm har hidtil været stillet lidt i skyggen af spillefilmenes succes, men det har ændret sig og ikke mindst efter at 'Family' gjorde en flot figur ved filmfestivalen i Amsterdam. 'Flash of a Dream' er da også udtaget til filmfestivalen i Göteborg i februar«. »Ingen dansk dokumentarfilm er nogensinde blevet nomineret til en Oscar. Foreløbig er 'Flash of a Dream' godtaget mellem de 800, hvorfra man udvælger de fem Oscar-kandidater. Vi får endelig besked i januar, om hvorvidt den bliver nomineret eller ej«. »De danske tv-stationer har allerede købt filmen, og store amerikanske tv-selskaber som HBO og Channel 13 har vist interesse for 'Flash of a Dream'. I Danmark vil vi også køre en pr-kampagne, som er helt usædvanlig for en dokumentarfilm. Vi vil blandt andet projicere Jacob Riis' billeder op på husfacader i København eksempelvis på H.C. Andersens Boulevard«.