0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tabet af det danske sprog

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Jeg er ikke til blåt blink og håndjern, når det gælder bevarelsen af det danske sprog. Men mine røde lamper er begyndt at lyse«. Sådan siger næstformand i Dansk Sprognævn Niels Davidsen-Nielsen op til udgivelsen af den nye udgave af retskrivningsordbogen, der ligger klar på boghandlernes hylder i dag.

1.000 nye danske ord er marcheret ind i spalterne i danskernes nationale stavekontrol - og af dem er næsten 800 lånt fra engelsk. Ord som bodypainting, chatte, browse og outsource.

Forskning og reklamebranchen fravælger
Men det er ikke derfor Davidsen-Nielsens lamper lyser rødt.

»Vi har altid lånt ord fra andre sprog. Vi kan jo ikke åbne munden, uden at der kommer tyske ord ud. Så det, at vi importerer mange engelske ord nu, er ikke nyt. Det er i og for sig kun symptomet på det virkelige problem«, siger han.

Og det virkelige problem er en række danske sprogforskere enige om: Det danske sprog taber inden for især den naturvidenskabelige forskning, it-verdenen og reklamebranchen terræn til engelsk, fordi man i nogle tilfælde helt fravælger dansk til fordel for engelsk. Det kan på sigt komme til at true dansk som kulturbærende sprog - og dermed vores kulturelle identitet som danskere.

En kulturkatastrofe
»Jeg synes, det danske sprog er en værdi - det er en kulturbærer, og det er udviklet til at udtrykke det, vi har brug for at udtrykke. Derfor ser jeg meget nødigt, at man fører det ud på et sidespor. Det ville nærmest være en kulturkatastrofe«, siger Niels Davidsen-Nielsen.

Men står det virkelig så galt til med det danske sprog? Det har seniorforsker ved Dansk Sprognævn, Pia Jarvad, set nærmere på. Hun har netop lagt sidste hånd på en rapport bestilt af Nordisk Ministerråd, der beskriver, i hvor høj grad det danske sprog har måttet vige pladsen til fordel for engelsk.

Her lyder budskabet klart og tydeligt:

Det tabte fagsprog
»Domænet videnskab inden for de naturvidenskabelige-tekniske fag er tabt, og aktiviteten på dansk er så lille, at det danske videnskabssprog stagnerer og dør ud«.

Godt halvdelen af de artikler, der publiceres på Københavns Universitet i dag, er nemlig på engelsk. Det samme er tilfældet for næsten ni ud af ti bøger forfattet af forskere fra Forskningscenter Risø. Og ikke kun dansk er hårdt ramt af engelsk. Samme billede tegner sig i de øvrige nordiske lande.

Sproglig afmontering
Men sød musik, det er det ikke ligefrem i Niels Davidsen- Nielsens ører.

»Klaveret spiller sådan, at når man bruger engelsk i stedet for dansk, så mister man den danske terminologi. Og jeg ser nødigt, at vi kommer i den situation, hvor f.eks. forskere siger, at de ikke kan skrive om deres forskning på dansk og derfor ikke kan formidle deres resultater til den danske offentlighed - simpelthen fordi der ikke er noget dansk fagsprog. Det er en reduktion, der vil noget. Så har man afmonteret sproget«, siger Niels Davidsen-Nielsen og fortsætter:

»Nogle har et instrumentelt forhold til sprog og beskriver det som ren kommunikation. Jeg mener, at vi har hele vores historie og kultur med os i sproget - og derfor er det meget vigtigt at bevare dansk som samfundsbærende sprog«.

Rammer det lokale
Den danske sprogpolitik har ellers i årevis været præget af en tilbagelænet laissez faire-holdning.

De danske love og regler på sprogområdet har været tilfældige og usystematiske, fordi det, som det hedder i rapporten fra Nordisk Ministerråd, har været en »uudtalt selvfølgelighed«, at undervisnings- og administrationssproget i Danmark har været dansk. Men sådan er det ikke mere:

»Nye vilkår gør, at det ikke længere er en selvfølge. Det skal diskuteres, og det skal afgøres, hvor og i hvilket omfang dansk skal lovfæstes som sproget i Danmark«, mener Pia Jarvad med henvisning til den øgede globalisering i Danmark.

Og den holdning er den nuværende regering, med Kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen som frontløber, enig i.

Hun affyrede i juni 2000 startskuddet for udarbejdelsen af en egentlig dansk sprogpolitik med ordene:

»Også i fremtiden skal danskerne kunne formulere sig på dansk og kunne tilegne sig tekster af vidt forskellig art på dansk. Og vi skal kende den kulturarv, der ligger gemt i litteraturens righoldige skatkiste. Det skal vi, fordi sproget er hjertet i vores kulturelle identitet«.

Regeringen skulle her i november have barslet med resultatet af halvandet års arbejde med det danske sprog.

Må ikke overlades til markedskræfter
Men på grund af Folketingsvalget er det taget af dagsordenen.

Nu ser det ud til, at sproget bare får lov at passe sig selv. Og det er ifølge Niels Davidsen-Nielsen ikke vejen frem:

»Det, at lade sproget passe sig selv, betyder i virkeligheden bare at overlade sproget til markedskræfterne - og hvis vi gør det, så tyder alt på, at dansk efterhånden vil blive et reduceret sprog. Vi har haft dansk som kultursprog siden oplysningstiden, og derfor ville det være en taberstrategi bare at sige, at vi nu må vælge mellem dansk og engelsk. Hvis vi siger, det skal være dansk, så hægter vi os af internationaliseringen - og hvis vi siger: Nu skal det hele være engelsk, forfra, bagfra og fra første klasse, så reducerer vi dansk til et sekundasprog. Globaliseringen kræver en ekstra indsats«.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere