For 550 mio. år siden var Danmark blot en lille del af en enorm landmasse tæt ved Sydpolen. 250 mio. år senere var det, vi i dag kender som den jyske hede, en ørken som Sahara og lå tæt ved ækvator. Så kom vulkanerne, havene strømmede ind over landet, og endelig trampede dinosaurerne rundt i det, der skulle blive den fede, sjællandske muld. Det skulle være ganske vist, for alle uhyrlighederne herover er skildret på udstillingen 'Danmark i dybet', en ny permanent udstilling der åbnede i går på Geologisk Museum i København. 'Danmark i dybet' tager publikum med på en fantastisk rejse 550 mio. år tilbage i tiden og frem til istiderne, der i denne sammenhæng må siges at være en omgang nymodens pjat med kun 2 mio. år på bagen. »Den røde tråd i udstillingen er bevægelsen. Danmark har flyttet sig fra Sydpolen og helt herop, og vi skildrer naturforholdene, aflejringerne og rejsen. Den illustrerer i virkeligheden hele jordens udvikling«, fortæller Arne Thorshøj Nielsen, der er leder af udstillingen. Den forhenværende samling om Danmarks geologi var helt tilbage fra 1960 og efterhånden noget forældet. Danmark har flyttet sig Dengang troede ingen for eksempel på, at kontinenterne flyttede sig. I dag ved vi, at den jordplade, Danmark ligger på, har flyttet sig mere end 10.000 km de sidste 550 mio. år. Danmarks geologiske udvikling har været lang og sej. Fra Sydpolen bevægede vi os langsomt nordpå, hvor vi bankede ind i Nordamerika, så de norske fjelde blev dannet. »Vi var en del af et giga kontinent, men det knagede i fugerne, og i perioden efter var der kraftig vulkanisme i Danmark«, fortæller Arne Thorshøj Nielsen. Dengang blev landets undergrund til, og senere skyllede havene ind over Danmark og dannede et kæmpemæssigt salt dødehav. »Og saltet aflejrede sig i undergrunden. Det er det, vi spiser i dag«, fortæller Arne Thorshøj Nielsen. I det hele taget er den geologiske udvikling og lagene i undergrunden helt nødvendige for os danskere i dag. Det er her, vi henter olien, gassen, skolekridtet, cementen og selvfølgelig gruset, der gør nutidens Danmark til storleverandør af kattetoiletter. Rundt omkring i landet er det tydeligt for selv det utrænede geologiske øje at se aflejringerne og lagene i undergrunden. Dinosaurus-spor På Stevns og Møns Klint dominerer kridtet, og på Bornholm kan man se aflejringer af rødt ørkensand, fra dengang den jyske hede lignede Sahara. Rigtige geologer henter en stor del af deres viden fra borekerner, altså resultaterne af olieboringer. Eksempler på disse kerner vises på udstillingen sammen med masser af forunderlige og smukke fossiler fra fortiden. Det mest imponerende af slagsen er et fodspor fra en dinosaurus, og netop opklaringen af de store dyrs død for 65 mio. år siden spiller en stor rolle på udstillingen. Mange mener, at svaret findes i et tyndt, mørkt lag, der pludselig bryder de hvide kridtlag ved Stevns klint. Det mystiske mørke lag kan man se på den nye udstilling - og måske få svaret på gåden om, hvorfor dinosaurerne uddøde.