Politiken søndag: For godt et år siden begyndte Niels-Jørgen Kaiser sit otium, men i maj måned blev han alvorligt syg og har siden været indlagt på Rigshospitalet, hvor han døde lørdag, 71 år gammel. Det er et uhyre virksomt og farverigt liv, der er til ende, for Niels-Jørgen Kaiser bevægede sig rundt på en række indflydelsesrige poster i det danske kulturliv - fra Danmarks Radio via Tivoli til Det Kgl. Teater. Han søgte magt og indflydelse og fik det i næsten alle de sammenhænge, hvor han bevægede sig. Som et menneske med et stort selvværd mødte han ofte modstand, men hans iderigdom og evner som iværksætter har sat sig dybe spor i de institutioner, der oplevede hans lederskab. Fra lærer til DR Niels-Jørgen Kaiservar student fra Stenhus og tog lærereksamen fra Frederiksberg Seminarium i 1952, men det blev kun til to år bag katederet på Gentofte Statsskole, før han følte, at folkeskolen var for lille en ramme om hans fantasi og virkelyst. I 1954 kom han ind i Statsradiofonien, som DR endnu hed dengang, og her udfoldede han en iderigdom, der på få år gav ham et navn som en af mediets mest talentfulde medarbejdere. Kaiser begyndte med de små, men ikke i det små. For som leder af skole-tv samt børne- og ungdomsudsendelser havde han mod til at gå nye veje med originale udspil, der kulminerede med den elskede serie Cirkus Buster med skuespilleren Buster Larsen i manegen. Ti år efter var han chef for Underholdningsafdelingen, og her præsterede han en lang række kunstnerportrætter med så forskellige scenepersonligheder som Clara Pontoppidan og Marguerite Viby. Uha-Uha Kaiser var også manden bag de overdådige juleoperetter med John Price som instruktør, men det var især hans evne til at samle de rigtige hjerner og sind til banebrydende tv-satire som 'Hov-Hov' og 'Uha-Uha', der gav ham status som medieperson. Det var også dansk humors superliga, han havde omkring sig: Lise Nørgaard, Paul Hammerich, Habakuk og Benny Andersen. De aftener med Buster Larsen i Knud Poulsens lorteland-monologer kunne lægge gaderne øde. Det var en form for mediesatire, der, ganske vist efter engelske forbilleder, kom til at lægge niveauet for denne type tv mange år frem i tiden. Niels-Jørgen Kaiser var ikke selv nogen folkelig person, men han havde sans for ægte folkelighed. Han lancerede 'Huset på Christianshavn', hvor han igen samlede de rigtige forfattere, flere af dem gengangere fra satireprogrammerne. Tivolichef Som underholdningschef i 1960erne og begyndelsen af 1970erne gav han mediet en sikker profil. Da posten som direktør for Tivoli blev ledig i 1975, valgte man ikke overraskende Niels-Jørgen Kaiser. Hans entusiasme var så vital som havens fyrværkeri, og han kom med tiltrængte ideer om fornyelse. Den blev i første omgang synlig på det kulturelle felt, hvor hans ambition var stærk. Kaiser blev i de år en pioner for sponsorvirksomhed i Danmark, og han havde ikke besvær med at overtale højfinansen til at skrive de store checks ud, som krævedes, når det gjaldt gæstespil af verdensformat. Ballet og dans oplevede et internationalt boom i disse år, hvor den klassiske ballet havde fået sit lift af superstjerner som Nureyev, Makarova og Baryshnikov. Kaiser vendte blikket mod USA og i løbet af få sæsoner havde københavnerne set alle kontinentets betydelige kompagnier - American Dance Theater, New York City Ballet, Martha Graham og Alvin Ailey. Det var et imponerende stykke impresarioarbejde, tivolidirektøren præsterede. Han formåede også at fylde Tivolis Koncertsal med nogle af verdens førende symfoniorkestre samt solister i topklasse som Birgit Nilsson og Victor Borge. Havens forskønnelse lå ham også på sinde, så både kvalitet og æstetik blev realiseret med arbejder af kunstnere som Lin Utzon, Bjørn Wiinblad og Arje Griegst. Bestyrelsesarbejde Det var Niels-Jørgen Kaiser, der for 15 år siden tog initiativ til at renovere Cirkusbygningen i København, og her lod han vores verdensberømte kunstner Verner Panton sætte kulør på interiøret med overrumplende flot effekt. Samtidig med aktiviteterne i Tivoli blev Niels-Jørgen Kaiser involveret i en lang række bestyrelsessammenhænge som Royal Copenhagen A/S, næstformand i TV 2s bestyrelse, formand for Copenhagen City Center, og senere fik han sin status som magtindehaver stimuleret med en plads i Egmont H. Petersens Fond og AEG Industri. I begyndelsen af 1990erne var det, som om Kaisers interesse for Tivoli falmede en smule. Havens økonomi var ikke tilfredsstillende, og direktøren kom i et modsætningsforhold til bestyrelsen, da han mod dens vilje tog imod et tilbud om at blive formand for Det Kgl. Teaters bestyrelse. Der er næppe tvivl om, at Niels-Jørgen Kaiser gerne ville have været teaterchef, men nu fik han indflydelse på anden vis. Tiden med Det Kgl. Nationalscenens interne organisatoriske problemer har altid været en del af underholdningen på Kongens Nytorv, og da man omlagde strukturen med at afskaffe tilsynsrådet og indsætte en bestyrelse, blev interessen ikke mindre. Der opstod et nyt normsæt omkring institutionens ledelse og kontaktmønstret mellem ledelsen og omverdenen. Samspillet mellem Niels-Jørgen Kaiser og teaterchefen Michael Christiansen blev ofte stormfuldt. Til begges græmmelse blev den norske arkitekt Sverre Fehns projekt til fornyelse af husets profil skudt ned. Sagen fik en udløber, der ikke morede Kaiser, da et famøst morgenkaffemøde mellem ham og statsminister Poul Nyrup kom for en dag. Det afslørede en hemmelig aftale om et tilsagn på 700 mio. kr. til teaterbyggeriet. Hele affæren blev dokumenteret i bogform med 'Kongen og Kejseren' af Politiken-journalisten Hans Drachmann. Bogen om Borge Niels-Jørgen Kaiser var et umådelig flittigt menneske, og i sit otium kastede han sig over skriveriet. Han havde tidligere skrevet bøger, bl.a. en biografi om Poul Reichhardt og en rejsebog fra Japan. Nu tog han sig for at skrive den definitive biografi om sin nære ven Victor Borge, som han desuden var impresario for gennem en årrække. Det blev en yderst velskrevet og underholdende bog, der kom i et oplag tæt på 60.000 eksemplarer. Sin interesse for kunsthåndværk havde Kaiser fået stimuleret i sit virke for sammenslutningen af de førende danske kunstindustrier som Holmegaard, Den Kongelige Porcelainsfabrik og Georg Jensen, og hos den sidste virksomhed hentede han et omfattende stof til en bog om designeren Henning Koppel. I de senere år tilbragte Niels-Jørgen Kaiser og hans hustru en stor del af deres tid i boligen i London, hvor de fulgte intenst med i byens teaterliv.