Den gamle renæssanceborg Kronborg fik fredag papir på sin værdighed som verdensmonument. Det skete ved en festlighed i Erik af Pommerns Kammer på Kronborg i Helsingør, hvor miljø- og energiminister Svend Auken (S) på vegne af FN-organisationen UNESCO overrakte det officielle diplom til Kronborgs minister, by- og boligminister Lotte Bundsgaard (S). Kronborg, der er allerede er udødeliggjort af Shakespeare, kom i fornemt selskab med verdensmonumenter som Pyramiderne, Akropolis og Den Kinesiske Mur, da UNESCOs verdensarvskomité 30. november sidste år satte Kronborg på listen World Heritage List. Kronborg har fået den eftertragtede status, fordi slottet er et unikt eksempel på et renæssanceslot, som også har spillet en vigtig rolle i historien. Hvert år går 200.000 gæster ind ad Kronborgs porte, og i øjeblikket arbejdes der også på at restaurere store dele af Kronborg og de militære omgivelser med volde og bastioner. Samtidig arbejder Helsingør Kommune på at genskabe dele af Kronborgs ydre forsvarsanlæg. Siden 1400-tallet har der ligget en fæstning på det sted, hvor Kronborg i dag ligger. I forvejen har Danmark også Jellingmonumenterne og Roskilde Domkirke med på verdensarvslisten.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, han fik bare lov at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Live: Nu reagerer Mette Frederiksen og Jens-Frederik Nielsen
-
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce