Politiken onsdag: Kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen (R) kommer til at kæmpe hårdt for at skaffe penge til det, hun betegner som den vigtigste kulturpolitiske indsats i de kommende år, nemlig sikringen af digitale kulturbud og digitalisering af den danske kulturarv i det hele taget. Pengene figurerer nemlig ikke i Kulturministeriets del af regeringens finanslovsforslag, som finansminister Pia Gjellerup (S) præsenterede i går, men under en samlet reserve på en milliard kroner under Finansministeriet, som først skal fordeles senere. Mange ministre har allerede en ønskeseddel klar, og en arbejdsgruppe under Kulturministeriet med EU-parlamentarikeren Lone Dybkjær (R) er ved at lægge sidste hånd på planen med titlen 'Kultur til bredbånd', som indeholder en stribe forslag gående fra støtte til danske computerspil, udvikling og formidling af kunst på nettet til muligheden for at købe bøger via bibliotekernes fælles biblioteksbase, bibliotek.dk. Det var også temaet for en konference organiseret af Kulturministeriet i går i København om kunsten på nettet, og ifølge kulturministeren er det fremtidens store, kulturelle udfordring. »Jeg anser det for en meget stor opgave, at vi sikrer danske og kvalitativt høje tilbud på nettet, så vi ikke helt bliver løbet over ende af den udenlandske dominans. Derfor er der ikke de store satsninger på vores forslag til finanslov ud over IT, for jeg tror, det bliver på IT-området, at vi får brug for de store penge i de kommende år. Hvis vi skal have et dansk indhold på Internettet og i de nye medier i det hele taget, så skal vi have kulturarven digitaliseret, og i det hele taget skal de samlinger, vi har på vores museer, ud på nettet så hurtigt som muligt. Baggrunden er først og fremmest, at det, vi finder på nettet i dag, tager udgangspunkt i en massekultur og i en engelsksproget kultur, og derfor er det helt afgørende, at vi nu satser på at få mere dansk i de nye medier og på nettet«, siger hun. Kulturelle iværksættere Problemet er, at pengene til disse projekter først vil blive fordelt senere, og det er derfor usikkert, hvor meget ministeren får at gøre godt med til sin IT-satsning. Det samme gælder en anden af hendes store prioriteter for de kommende år, nemlig en reform af uddannelserne og forskningen under Kulturministeriet. Pengene hertil skal også hentes ud af Finansministeriets reserve på en milliard. Det skal også bidrage til finansiering af kulturens del af den erhvervspolitiske handlingsplan, hvor Elsebeth Gerner Nielsen ønsker midler til at støtte såkaldte kulturelle iværksættere. Dertil kommer, at hun under de kommende forhandlinger om finansloven vil blive præsenteret for en række ønsker fra regeringens støttepartier, SF og Enhedslisten, som har brug for at præsentere deres vælgere for resultater også på det kulturelle område. Ellers er Kulturministeriets del af finansloven præget af, at en række områder er aftalebelagte af flerårige forlig mellem regeringen og flere af oppositionspartierne. Her ligger aktivitetsniveauet i faste rammer. Nye opgaver Det gælder for eksempel dansk film, hvor der ligger en aftale fra 1999 om styrkelse af dansk film. Aftalen lægger op til at øge bevillingerne med 150 millioner i 2001 og 2002, og i slutningen af året vil der blive iværksat en evaluering af effekten af denne bevillingsforøgelse, som skal danne grundlag for de videre drøftelser om dansk filmpolitik. SF har allerede bebudet, at partiet vil arbejde for en ny flerårig aftale allerede fra udgangen af dette år, så dansk film får arbejdsro flere år i fremtiden. Hvad kulturarven angår, er museumsområdet præget af den nye museumslov, som træder i kraft næste år, men hvor der på flere områder vil være en glidende overgang på et år. Bevillingerne til den nye museumsstyrelse, som skal styrke koordineringen af museerne og blandt andet forvalte arkæologiske undersøgelser efter museumsloven, vil fremgå af et ændringsforslag til finansloven. Finanslovsforslaget for kulturen er også præget af de kommende års store anlægsarbejder. Det gælder først og fremmest teaterområdet med store anlægsudgifter efter beslutningen i maj om opførelse af et nyt skuespilhus på Kvæsthusbroen i forbindelse med den kommende opera på Dokøen. Der er afsat 30,8 millioner for næste år, 56,5 millioner for 2003, 143,8 millioner for 2004 og 205,4 millioner kroner for 2005. Projekteringen bliver indledt i udgangen af 2002. Byggeriet går i gang i 2004 og indvielsen kan ske i 2006/2007.