Politiken onsdag: Lyden af en lille skrue, der blev suget op fra gulvet og raslede ind i støvsugerens indre, burde have været det første signal om, at der manglede noget på Jewish Museum på Manhattan i New York. Men museumsbetjenten, der arbejdede på anden sal af denne perle blandt museerne på Fifth Avenue, bemærkede ikke noget, og først tre timer senere gik det op for personalet, hvad raslelyden havde betydet. Der, hvor Marc Chagalls 'Studie til Over Vitebsk' skulle have hængt, var der nu et tomt felt med et hul i hvert hjørne. Det mulige motiv til tyveriet er nu kommet til offentlighedens kendskab: Et brev med en besked om, at det lille træindrammede oliemaleri til en værdi af 8,5 millioner kroner ikke bliver leveret tilbage, før der foreligger en fredsaftale mellem Israel og palæstinenserne. Museet, forbundspolitiet FBI og New Yorks Politi tager brevet alvorligt. Maleriet var blandt de 60 værker i en udstilling med titlen 'Marc Chagall: Tidlige værker fra russiske samlinger'. 9. juni opdagede man, at maleriet var forsvundet. Det var dagen efter, at museet havde været vært for et cocktailparty for enlige mænd og kvinder. Her kunne de 200 gæster nyde vin, kosher-pindemadder og levende musik. De fleste af festdeltagerne er blevet afhørt for at konstatere, om en af dem eventuelt skulle have overfortolket museets tilbud om åbent hus. Maleriet er kun 20 x 25 cm og dermed lille nok til at kunne skjules under en jakke eller i en taske. Yderligere 20 personer har henvendt sig, efter at museet udlovede en dusør på godt 210.000 kroner for maleriet. 'Maleri for fred' Tre dage efter, at personalet havde opdaget tyveriet, modtog museet et brev afsendt fra bydelen Bronx i New York. Brevet indeholdt kravet eller rettere tilbuddet om 'maleri for fred'. Politiet siger, at kuverten rummede oplysninger, der kun kan betyde, at afsenderen er i besiddelse af kunstværket. Billedet er fra 1914 og forestiller en mand med en sæk, der svæver hen over hustagene i en landsby. Motivet leder tanken hen på en omrejsende betler; på Europas jøder og deres påtvungne hvileløshed. Tvivl om brevet David Shillingford, talsmand for registret for stjålne og forsvundne kunstværker i New York, siger, at man umuligt kan vide, om brevet er ægte: »Hvis man spurgte en kunstekspert, hvad han skulle bruge for at bekræfte et maleris ægthed, så ville jeg selv svare: 'Jeg skal bruge maleriet'«. Brevet, som politiet ikke vil offentliggøre, er angiveligt skrevet og afsendt af den hidtil ukendte gruppe 'Den Internationale Komité for Kunst og Fred'. »Vores efterforskning viser, at afsenderen har kendskab til, hvor maleriet befinder sig«, siger en kilde inden for politiet. Det er uklart, om den formodede tyv nærer sympati for den israelske eller den palæstinensiske sag, eller om vedkommende er drevet af en forkvaklet form for altruisme. »Jo, vi tager sagen alvorligt«, siger Anne Scher, informationschef for Jewish Museum, der rummer den største samling af jødisk kunst uden for Israel. Hun sukker ved antydningen af, at museets indflydelse på en fredsaftale i Mellemøsten nok er begrænset. »Det er ikke os, der skal drage den konklusion. Det vil jeg mene. Da vi modtog brevet, blev vi lettede, for så vidste vi i det mindste, at der var nogen, der havde maleriet, og at vedkommende ville passe på det. Det gav os håb om at få det igen«. Anne Scher forklarer, at museet, der har en permanent udstilling om jødisk kultur gennem 4.000 år, lever op til de sikkerhedskrav, der er fastsat af sammenslutningen af amerikanske museer. »Vi har et højt sikkerhedsniveau. Der er aldrig sket noget lignende her hos os, og vi har eksisteret siden 1904«. Stor skikkelse Chagall, der var en af de helt store skikkelser inden for jødisk kunst, døde som 98-årig i 1985. Han flyttede til Paris i 1910 og begyndte at kombinere den ekspressionisme, han her blev påvirket af, med gruen og fattigdommen fra jødernes liv i hans fødeland. Kunstneren vendte fire år senere tilbage til Rusland, hvor han støttede Oktoberrevolutionen i 1917. I 1923 var han tilbage i Paris, hvor han blev boende til sin død, kun afbrudt af de syv år, som han tilbragte i USA under og efter Anden Verdenskrig. Foyeren i Metropolitan Opera House på Manhattan er udsmykket med et dobbelt vægmaleri af Chagall. På verdensplan handles der årligt med stjålne kunstværker til en anslået værdi af knap 40 milliarder kroner. På det sorte marked betales de stjålne værker med såvel kontanter som narko og våben. 'Studie til Over Vitebsk' - Vitebsk er Chagalls hjemby i Hviderusland - er nu føjet til de cirka 250 andre Chagall-malerier på listen over forsvundne kunstværker. Listen omfatter også 355 værker af Picasso, 270 af Miro, 175 af Dali, 120 af Rembrandt, 115 af Renoir, 2 Turner-malerier og et enkelt af Titian.