Politiken tirsdag: Vikingeskibsmuseet i Roskilde er en af de få attraktioner i Danmark, som den verdenskendte franske turistguide Michelin har givet tre stjerner, hvilket i Michelinsproget betyder: hele rejsen værd. Ikke desto mindre er museet i økonomiske vanskeligheder, og det risikerer inden for de næste to år at miste en væsentlig del af sine forskningsaktiviteter, som har gjort det kendt blandt marinarkæologer verden over. »Vi har aldrig tidligere haft så stor en aktivitet og været så synlige for publikum og i forskningen, og derfor er det bittert, at vi nu står med ryggen mod muren«, siger museets direktør, Tinna Damgård-Sørensen. Hun vil sammen med museets bestyrelse informere kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen (R) om den alvorlige situation på et møde torsdag. Det handler dels om museets økonomiske situation, dels om fremtiden for dansk marinarkæologisk forskning, som i mange år har haft Roskilde som centrum. Offer for succes Bevillingerne til Marinarkæologisk Forskningscenter i Roskilde udløber i 2003, og samtidig har Nationalmuseet besluttet at flytte sin marinarkæologiske afdeling fra Roskilde til Brede, også i 2003. »Hidtil har vi haft en synergieffekt ved, at vi havde museet, forskningscentret og Nationalmuseets marinarkæologiske afdeling samlet i Roskilde. Vi har været i stand til at samarbejde både omkring forskning og praktiske opgaver, og ikke mindst har de marinarkæologiske aktiviteter i Danmark haft et fælles ansigt og en fælles base, som er kendt både i Danmark og ikke mindst i udlandet«, siger Tinna Damgård-Sørensen. Den umiddelbare og meget synlige konsekvens vil være, at aktiviteten i det arkæologiske værksted på museumsøen vil stoppe. For det drives af Nationalmuseet, og medmindre museet selv finder en løsning, mister det en vigtig publikumsmagnet. Museumsøen blev skabt i 1997 og er med sit arbejdende værksted og andre aktiviteter medvirkende til, at museet i Roskilde er et af de mest besøgte i Danmark. Men museumsøen er offentligt tilgængelig, og billetsalget til selve museet har været vigende efter åbningen af museumsøen. Egenindtægterne er ikke tilstrækkelige, og museet er i stigende grad afhængigt af sponsorer og udviklingsmidler. »Så det er ikke forkert at sige, at vi på en måde er ofre for museumsøens succes. Den tiltrækker mange mennesker, og vi har brugt mange ressourcer på at gøre den til en seværdighed«, siger Tinna Damgård-Sørensen. Men de nye aktiviteter er ikke fulgt op af større offentlige tilskud, og derfor står museet med økonomiske problemer. Forskning i fare De bliver ikke mindre af, at en del af forskningsaktiviteten risikerer at forsvinde. Det gælder Nationalmuseets Marinarkæologiske Forskningscenter, NMF. Det blev oprettet i 1993, da Danmarks Grundforskningsfond bevilgede 40 millioner kroner til oprettelse og fem års drift af centret. Siden er bevillingen forlænget, så den løber frem til september 2003. Men så er det slut, og dermed forsvinder et dansk og internationalt forskningsmiljø, som fra overvejende at forske i den tidligste skibsfart har udviklet sig til at forske i alle aspekter af den maritime kultur. Centret tiltrækker forskere og studerende fra udlandet, hvis arbejde kaster videnskabelige publikationer og artikler af sig, og Tinna Damgård-Sørensen mener, at centret har opnået en international førerstilling inden for den maritime arkæologi. Maritim fortid Samtidig har Nationalmuseet besluttet at flytte museets marinarkæologiske afdeling fra Roskilde til Brede for der at opbygge et nyt center for vådarkæologi. Museets marinarkæologiske afdeling står blandt andet for registrering og undersøgelse af skibsvrag ved danske kyster og i de danske farvande. »Sammen har museet, forskningscentret og Nationalmuseets marinarkæologiske afdeling skabt et unikt forskningsmiljø, som det bliver svært at erstatte, og der skal under alle omstændigheder findes nogle alternativer til de strukturer, som falder væk«, mener Tinna Damgård- Sørensen. For ifølge hende har Danmark en række muligheder og et særligt ansvar, når det gælder marinarkæologi. Vikingeskibsmuseet har med sine nye aktiviteter vist sig at være en publikumssucces, og hvad angår forskningen, har Danmark også særlige muligheder. Vores lange kystlinie og vores rolle som maritim nation har skabt en maritim tradition og kultur, lige fra kunst og litteratur til håndværk og teknologi, som er en helt afgørende del af vores kulturarv, og som vi derfor skal passe på og udforske yderligere, påpeger hun, og det drejer sig nu om at fastholde den nuværende styrkeposition. Tinna Damgård-Sørensen mener, det naturlige centrum er Roskilde, og hun vil på mødet med kulturministeren torsdag foreslå, at Vikingeskibsmuseet i samarbejde med Nationalmuseet bliver kernen i fremtidens marinarkæologiske forskning i Danmark.