Politiken lørdag: Bo Hamburger blev torsdag aften frifundet for brug af det forbudte stof EPO. Danmarks Idræts-Forbunds Dopingnævn lod tvivlen komme den danske cykelrytter til gode, og mente ikke, at der var belæg for at idømme Bo Hamburger den 2-årige straf, som Danmarks Idræts-Forbunds Dopingudvalg havde begæret. Læs her Bo Hamburgers fra dagene op til den opsigtsvækkende afgørelse. Lørdag Jeg står op klokken 7.45, som jeg plejer. Vi har jo små tvillinger, og på det tidspunkt vågner drengen. Vi spiser morgenmad sammen, havregryn, det kører man længst på. Jeg kører hjemmefra 8.55 for at møde nogle træningskammerater ved ABs fodboldbaner. Vi cykler tre en halv time, og det går godt. Da jeg kommer hjem, taler jeg i telefon med min advokat i Italien, Federico Cecconi, og min danske advokat Merete Stagetorn. Dem er jeg i daglig kontakt med. Vi koordinerer, følger op og taler om avisskriverierne. Det bliver en stille aften med børnene hjemme. Søndag Vi får lækker morgenmad, og jeg træner i fem timer. Det er en lidt længere tur på 170 kilometer. Om eftermiddagen tager vi til børnefødselsdag hos min nevø. Alle spørger hele tiden til min sag. Jeg bliver ringet op af Ekstra Bladet, der vil køre en artikel dagen efter, hvor folk fra Lausanne siger, at testen er usikker. Vi får boller og lagkage, og det er stille og roligt, som børnefødselsdage er med lidt skrig og skrål. Vi bliver der til om aftenen. Jeg kan godt lide at slappe af med familie og venner især i perioder som de her, hvor det hele er lidt tilspidset. Det betyder meget. Jeg går i seng til normal tid, omkring klokken 23. Mandag En ny uge begynder. Jeg kører tre timer og er lidt mere træt end ellers. Jeg fører træningsdagbog, så jeg kan se, hvad jeg har lavet i de perioder, jeg har kørt godt. Jeg vejer mig også hver morgen. Det er væsentligt for, hvordan man kører i bjergrigt terræn. I dag siger vægten 61 kg. Efter et stort løb som Tour de France kan min vægt godt være nede på 57,5 kg. Om eftermiddagen taler jeg i telefon med advokaterne. Og journalister. Jeg er godt tilfreds med artiklen i Ekstra Bladet og synes, at det er noget interessant materiale, de har gravet frem. De påviser, at testen ikke er sikker endnu. Vi spiser hjemme og får et enkelt glas rødvin og lidt TV-kiggeri. Tirsdag Jeg cykler fire timer i stille og roligt tempo. Tingene begynder at tilspidse sig, og jeg tager til møde med advokaten. Vi gennemgår de sidste ting og koordinerer, hvad jeg har snakket med den italienske advokat om. Han skal komme til Danmark dagen efter, og Merete Stagetorn har skaffet en tolk. Jeg taler med et par journalister, og det er ligesom om tingene er vendt. Folk begynder at se tingene fra mit synspunkt. Jeg er glad for, at dagen snart kommer, men jeg er meget nervøs og spændt på, hvordan det vil gå. Alle muligheder og udfald går gennem mit hoved. Jeg tænker på det, fra jeg står op, til jeg går i seng. I sådan nogle situationer er min kone Sanne helt uundværlig, og vi supplerer hele tiden hinanden. Vi snakker om tingene, og har begge lov til at være lidt kede af det. Vi spiser ude sammen med den danske mester Jakob Piil og hans kæreste. Onsdag Dagen før dagen. Det bliver kun til to timers cykling. Jeg har sværere og sværere ved at koncentrere mig, og vejret er også dårligt. Vi har en punktering og står i silende regn og skifter slange. Merete Stagetorn og jeg kører ud til Idrættens Hus for at se, hvor slaget skal stå næste dag. Vi henter den italienske advokat i lufthavnen og holder et kort møde på hans hotel. Jeg er tolk, og det er første gang, de to advokater møder hinanden. Mindst to-tre journalister ringer, og jeg kommer først i seng klokken 23.15. Jeg er træt og spændt. Torsdag Jeg har sovet rimeligt, men der er ikke tid til at cykle i dag. Stemningen i familien er trykket. Jeg henter den italienske advokat sammen med min familie, og vi spiser alle sammen brunch på café Dan Turéll. Bagefter går vi en tur, og jeg viser Strøget til Federico. Det er første gang, han er i Danmark. Vi mødes med Merete Stagetorn og gennemgår hele sagen. Aftaler, hvem der fremlægger hvad. Jeg er nervøs, men føler mig samtidig fortrøstningsfuld. Min kone henter os, og vi kører alle sammen ud til Idrættens Hus. Sagen starter klokken 17.00. Stolene i mødelokalet er sat op i et stort V. For enden sidder Dopingnævnet, og på hver af siderne sidder forsvarerne og anklagerne. Cirka 40 mennesker er mødt op. Pressen, familien og nogle jeg ikke har set før. Der er ret stille i lokalet. I cykelløb er jeg vant til selv at skulle præstere noget, men nu er det hele pludselig i andres hænder. Det føles meget uvant. Da de går op for at votere, står verden stille for mig. Vi venter tyve minutter, før svaret kommer. Det er utroligt nervepirrende. En af nævnets læger, Mogens Kreutzfeld, kigger mig direkte i øjnene. Det tolker jeg som et godt tegn. Minutterne efter er virkelig hektiske og virkelig dejlige. I det øjeblik dommen kommer, begynder fotograferne at tage billeder, men journalisterne giver mig lige et pusterum, før de begynder at spørge løs. Jeg skal direkte i TV 2, men inden da får vi lige et glas vin med advokaterne. Alle ringer og siger tillykke. Vi nyder det bare. Måneders pres er væk. Vi er helt oppe at køre over sejren, men jeg føler mig totalt vingeskudt. Jeg falder bare sammen, og går i seng lidt over midnat. Fredag Det er dejligt at vågne op uden at have sagen siddende på mig. Jeg skal op allerede 5.50, fordi jeg skal i morgen-tv hos TV 2. Klokken 7.30 er det Nyhederne, og bagefter tager jeg direkte ind i Radiohuset. Jeg er først i Godmorgen P3, og bagefter skal jeg lade som om, jeg skriver mit testamente i et ungdomsprogram til P1. Jeg testamenterer mit Rolex-ur til min søn. For fire år siden kørte vi gadeløb i Herning, og der så vi uret i en butik. Det var lige blevet solgt til en anden, men ekspedienten ville skaffe et nyt til mig. Der gik måneder, og jeg fik aldrig uret. Så glemte jeg alt om det, fordi min kone skulle føde, og da det var overstået, gav hun mig en lille pakke. Det var Rolex-uret. I aften kommer mine forældre og svigerforældre til middag, og min kone og jeg skal til modeshow hos Bruuns Bazaar. Det er en hektisk men god dag. I morgen skal jeg ud at cykle igen. Det glæder jeg mig til.