Politiken onsdag: En gruppe danske historikere under ledelse af forskningsprofessor, dr. phil. Ole Lange, skal i de kommende tre år forske i det kontroversielle emne om danske virksomheders, dansk landbrugs og dansk industris samarbejde med Tyskland under den tyske besættelse af Danmark mellem 1940 og 1945. »Men der bliver ikke tale om, at vi skal udnævne skurke eller helte. Vi skal finde ud af, hvad der rent faktisk skete, og hvilke handlemuligheder erhvervslivet reelt havde«, siger Ole Lange. En del af forklaringen på det spørgsmål skal historikerne, som af de humanistiske og samfundsvidenskabelige forskningsråd har fået en bevilling på fem millioner til projektet, finde i Moskva. »Her ligger nemlig 200 sager om danske virksomheder under besættelsen i det tyske økonomiministeriums, Reichwirtschaftsministeriums, arkiver. Dem lossede russerne på togvogne efter Tysklands nederlag i 1945, og derfor er også meget materiale om Danmark endt der, ligesom den franske efterretningstjenestes og flere vestlige socialistpartiers arkiver også kom til Moskva. De blev først hugget af tyskerne og derefter af russerne«, fortæller erhvervshistorikeren, dr.phil. Kurt Jacobsen, der også skal deltage i udforskningen af dansk erhvervsliv mellem 1940 og 1945. Fanden løs i Pilestræde Danske historikere stødte under forskning om Frikorps Danmark på dette arkiv, som historikerne i projektet om erhvervslivet under besættelsen nu også vil bruge. For selv om flere danske virksomheder allerede har givet adgang til deres arkiver for denne periode, er det begrænset, hvor meget der er tilbage, siger Ole Lange. »Noget materiale blev fjernet efter krigen, og andet er bare forsvundet. Men samlet vil der være nok til, at vi kan forske i denne vigtige vinkel i besættelsestidens historie«, understreger han og peger på, at netop de sociale og erhvervsmæssige sider af denne ellers gennemudforskede del af Danmarks historie stort set ikke er blevet dyrket. Det er også en af grundene til, at fanden for alvor var løs i Pilestræde, da fire yngre journalister på Berlingske Tidende for to år siden kastede sig over A.P. Møllers rolle under besættelsen. Chefredaktionen vidste ikke, hvilket ben den skulle stå på, for A.P. Møller havde store økonomiske interesser i Det Berlingske Officin. Men artiklerne blev offentliggjort, A.P. Møller trak sig ud af officinet, og journalisterne blev hurtigt anklaget for bevidst at nedbryde et nationalt ikon. Uudforsket område Ud over debat om artiklernes og den senere bogs rent forskningsmæssige kvaliteter skyldes opstandelsen især, at erhvervslivets rolle pludselig kom i fokus. For mens der er skrevet metervis af disputatser og bøger om samarbejdspolitikken, jernbanesabotagen, kommunisternes rolle i modstandskampen, hipo-korpset og på det seneste om danske SS-folk, stikkerlikvideringer og tyskertøse, ser det sløjt ud med forskningen om de sociale vilkår og virksomhederne. »Det er et relativt uudforsket kapitel af besættelsen. Det kan skyldes, at alle umiddelbart efter 1945 jo godt vidste, at mange danske virksomheder havde arbejdet for tyskerne, og at landbruget havde solgt varer. Det var banal viden, og derfor lod man dette spørgsmål ligge. Men bag denne banale viden skjuler sig en række forhold, som vi nu skal have frem i lyset. Ikke for at udpege nogle til helte eller skurke, men for at forstå denne del af årene mellem 1940 og 1945«, siger Ole Lange. F.L. Smidths slavearbejdere Så er der også lige et generationsspørgsmål, som en af de ti historikere i projektet ud over Ole Lange, forskningslektor Joachim Lund, gør opmærksom på. »For den yngre generation, som jeg tilhører, er der ikke tale om banal viden. For vi har overvejende læst om den politiske side af besættelsen, for hele den sociale og virksomhedsmæssige del gled i baggrunden«, påpeger Joachim Lund. Han er født i 1967 og forsvarede i 1999 en ph.d.-afhandling om de danske fødevareleverancer til Tyskland og Danmarks rolle i den tyske økonomiske nyordning af de besatte lande, den såkaldte Grossraumwirtschaft. Han fremlagde 7. juli i år en rapport om entreprenørvirksomheden Højgaard & Schultz' byggeaktiviteter i Tyskland, Polen og Serbien mellem 1939 og 1945. Her havde det danske firma gang i flere projekter for Tyskland, og i både Polen og Serbien stillede den tyske besættelsesmagt tvangsarbejdere til rådighed for det danske firma. Der var ofte tale om tvangsudkommanderede jøder. I 1997 påviste han, hvorledes cementkoncernen F.L. Smidth i 1943 og 1944 benyttede slavearbejdere ved sin cementfabrik Port Kunda i Estland. Ingen heksejagt På baggrund af disse resultater afviser Joachim Lund også historikere som for eksempel professor Niels Thomsen, der i forbindelse med det nye projekt har udtalt, at der ikke er meget nyt at skrive om erhvervslivet under besættelsen. »Det er min og andres forskning et dementi af, og så ved vi jo ikke, hvad der ligger i arkiverne. Men der bliver ikke tale om heksejagt eller om at hænge nogen ud«, siger han. Ole Lange understreger meget kraftigt, at virksomhederne førte den samme politik som regeringen, nemlig samarbejdspolitik. Og den fortsatte også, om end under andre former, efter tyskernes afsættelse af den danske regering i 1943. Joachim Lund ser også en vigtig opgave i at forstå politikernes og erhvervsfolkenes bevæggrunde og undersøge, hvilke handlemuligheder de havde. »Indtil den allierede landgang på Sicilien og den sovjetiske sejr i panserslaget ved Kursk i 1943 var det for regeringen og erhvervslivet i høj grad et spørgsmål om, hvordan man kunne koble sig på et nyt Europa under tysk ledelse. Virksomhederne og politikerne havde også et ansvar for at holde landet i gang. Det britiske marked var forsvundet, og hvad skulle man gøre uden kul og andre forsyninger? Det handlede også om, at landet skulle overleve, og derfor kunne man ikke bare lukke og slukke og overlade det hele til tyskerne«, siger Joachim Lund. Ole Lange peger på nødvendigheden af simpelthen at holde landet i gang. »Der var selvfølgelig også en god portion opportunisme. Men virksomheder er sat i verden for at tjene penge, og i det aktuelle tilfælde betød fortsat produktion også eksport og leverancer. Med andre ord fik befolkningen mad på bordet, og arbejdspladserne blev bevaret. Ingen var interesseret i ballade eller social uro, og i det hele taget lykkedes det jo at gentage kunststykket fra Første Verdenskrig med at bringe Danmark nogenlunde ud af krigen«, understreger han. Både han og Joachim Lund peger på en anden overset faktor i politikken under besættelsen, nemlig at reguleringen i høj grad var en fortsættelse af den økonomiske reguleringspolitik fra begyndelsen af 1930erne. Og den fortsatte frem til begyndelsen af 1950erne, så på dette område var besættelsen ikke en parentes. Det danske projekt kommer ikke til at stå alene. Det vil indgå i et større europæisk forskningsarbejde om sociale og økonomiske forhold i de besatte lande, der i løbet af de kommende år vil kaste en række værker af sig og give os ny viden om denne relativt ukendte side af besættelsen.