Politiken lørdag: Den 28. juni var en god dag for 18.661 danskere. De modtog tilsammen 154 millioner kroner for de bøger, de har stående på folke- og skolebiblioteker, og nogle havde grund til at trække champagnen op. Det gjaldt for eksempel forfatteren Bjarne Reuter, som i år topper listen over modtagere af bibliotekspengene. Han fik 772.972 kroner for de mange bøger, han har stående på folke- og skolebiblioteker, men hovedparten af de 18.661 forfattere, oversættere, illustratorer eller efterkommere er ikke så heldige. Gennemsnitsbeløbet er på knap 9.000 kroner, og 39 procent får under 1.000 kroner. Men pengene er rigelige nok til, at der er tale om en effektiv form for kulturstøtte, som er unik i verden. Danmark indførte bibliotekspengene i 1946, og flere lande har siden ladet sig inspirere af systemet. For øjeblikket er det Frankrig, som søger inspiration i det danske system, og i vinter var kontorchef Carl Henrik Henriksen fra Biblioteksstyrelsen i Estland for at orientere om den danske ordning. For den løser både problemet med forfatternes rettigheder og giver en stor del af dem mulighed for at leve af deres forfatterskab, oversættervirksomhed og journalistik. Ofte i skøn kombination. Modtagerne af bibliotekspengene har ved flere lejligheder været i voldsom strid om principperne for fordelingen, og det var en af årsagerne til splittelsen af Dansk Forfatterforening i 1991. En række skønlitterære forfattere mente nemlig, at forfatterne af fagbøger fik for meget, og børnebogsforfatterne med de tynde, men mange bøger på både folke- og skolebiblioteker, har også stået for skud. Men nye fordelingsprincipper, som blandt andet tilgodeser lyrikerne, har skabt relativ ro på biblioteksfronten. Krav om visningsafgift Trods de mange års diskussioner om ordningen ønsker andre kunstarter en tilsvarende afgift. Da kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen (R) den 31. januar præsenterede sit forslag til en ny billedkunstlov lød der skuffede røster fra flere billedkunstnere og kunstfolk. Formanden for billedkunstudvalget, Karsten Ohrt, der er direktør for kunstmuseet Brandts Klædefabrik i Odense, havde gerne set en såkaldt 'visningsafgift', som skal give kunstnerne en betaling for, at deres billeder eller skulpturer hænger på museerne eller står på torve og pladser, hvor vi alle har gratis glæde af dem. Ministeren sagde nej - foreløbig - og tilføjede, at det ikke er hendes opgave at tage sig af kunstnernes økonomi. »Det er da synd for kunstnerne, men det er ikke min opgave at lave sociale foranstaltninger«, fastslog hun. Argumentet kan undre, for musikernes kodaafgift og forfatternes bibliotekspenge er netop med til at sikre mange af dem et økonomisk grundlag, som gør det muligt at leve af deres kunst, eller i hvert fald få et vigtigt tilskud til andre indtægter. Digte og ordbøger Bag navnene på modtagerne skjuler sig mange forskellige situationer. Modtagerne af bibliotekspenge er forfattere, oversættere, illustratorer, billedkunstnere, komponister, redaktører og andre, som har skabt eller været med til at skabe de dansksprogede værker i bogform eller på lydbånd, som står på landets folke- og skolebiblioteker. En modtager af bibliotekspenge får dem ofte for flere typer arbejde. Klaus Rifbjerg er et godt eksempel, for han er både skønlitterær forfatter, bidragyder og redaktør af antologier og oversætter. Flere børnebogsforfattere - som stjernerne Bjarne Reuter og Cecil Bødker - skriver også voksenbøger, og mange børnebogsforfattere oversætter bøger - ofte børnebøger. Så er der bidragyderne til leksikonartikler og fagbogsforfattere som for eksempel Heino Døygaard. Han er aktuel i disse Tour de France-tider med sin cykelbog på Politikens Forlag, men tegner sig også for en stribe andre hånd- og rejsebøger. Jens Axelsen, som er højt på listen, er redaktør af Gyldendals røde Dansk-engelsk, Engelsk-danske ordbøger, som både står på skoler, arbejdspladser og ude i de små hjem. Efter lovændringen i 1998 tog han en kraftig tur ned ad listen. Vi har flere Politiken-medarbejdere med den myreflittige Erling Bjøl i spidsen, og enkelte illustratorer er også med i toppen på betingelse af, at deres tegninger udgør det bærende indhold i en bog, for eksempel fuglebøgerne fra Politikens Forlag. Udenlandske forfattere får ikke del i kagen, og bøger på for eksempel forskningsbiblioteker tæller ikke med. På listen er børnebogsforfatterne godt repræsenteret, og mange af dem er med i toppen. Det skyldes, at deres bøger står i stort tal på både folke- og skolebiblioteker, hvor de ofte også står i klassesæt, og det har ofte givet anledning til stridigheder forfatterne imellem: Hvorfor skal en let læst bog på 40 sider tælle lige så meget som et tungt, skønlitterært værk, hed det fra flere skønlitterære forfattere i debatten, som var medvirkende til at splitte Dansk Forfatterforening. En anden årsag til de mange børnebøger på bibliotekerne er dels udlånsfrekvensen, dels slitagen. En voksenbog står cirka ti år, mens levetiden for en børnebog er langt mindre. Så lageret på de mere populære børnebøger, for eksempel Bjarne Reuters og Cecil Bødkers, skal jævnligt fornys. Lovgiverne har dog taget højde for kritikken, fortæller Carl Henrik Henriksen fra Biblioteksstyrelsen. Der er sat et loft over antallet af bøger på et skolebibliotek, som udløser bibliotekspenge, og et særligt pointsystem 'belønner' værker med et begrænset sidetal. Således får en lyriker flere points per side end forfatteren af en roman, og den seneste ændring i 1998 har været til fordel for de skønlitterære voksenbogsforfattere. Det er først sket efter meget voldsomme opgør og flere lovændringer siden 1946, hvor Danmark som det første land i verden indførte biblioteksafgiften. Det skete i form af en bevilling, som svarede til fem procent af statens tilskud til folkebibliotekerne. Afgiftens størrelse blev bestemt af antallet af eksemplarer på folke- og skolebibliotekerne. I 1983 kom den første egentlige lov om biblioteksafgift, som udvidede den til også at omfatte komponister, billedkunstnere, fotografer og andre skabere af værker i bogform. I 1986 blev beløbene til oversættere hævet betydeligt, og i 1991 fik afgiften status fra at være kompensation for udlån af værkerne til en egentlig kulturstøtte. I 1998 kom reglerne, som giver forfatterne af skønlitterære værker en fordel samtidig med en begrænsning af afgiften for børnebogsforfattere. Fordelingsprincippet er til fortsat debat - især blandt de grupper, som føler sig dårligt behandlet i forhold til andre. »Men vi har forsøgt at tage højde for kritikken og drejet på skruerne«, siger Carl Henrik Henriksen. Under alle omstændigheder er beløbene blevet større. Beløbet afsat på finansloven er steget med 7,3 millioner i forhold til sidste år, men antallet af afgiftsmodtagere er tilsvarende steget med 750. Tilfredse skatteydere Eventuelt utilfredse skatteydere bør også være tilfredse med systemet. Under forberedelserne til EU's såkaldte låne- og lejedirektiv var kommissionen på vej med en tekst, som ville gøre det meget svært at opretholde offentlige biblioteker. Det var kun med henvisning til det danske og andre afgiftssystemer, at kommissionen accepterede et princip om udlån mod en kompensation til forfatterne, og derfor er alle EU-lande og ansøgerlande nu ved at gennemføre ordninger som den danske. Men alligevel ikke helt, lyder det fra Carl Henrik Henriksen. »For direktivet stiller for eksempel ikke krav til kompensationens størrelse, og man kan undtage visse biblioteker fra ordningen, mens det store offentlige biblioteksvæsen er omfattet i Danmark. Så Danmark ligger fortsat i spidsen i hele verden, når det gælder bibliotekspenge til forfatterne«, kommer det med slet skjult stolthed i stemmen fra ordningens danske administrator.