0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Langt fra von Trier til von And

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Politiken søndag: Med sit budget på cirka 100 millioner kroner er Lars von Triers musical 'Dancer in the Dark' den dyreste danske film nogensinde. Og ifølge Zentropas direktør Peter Aalbæk Jensen er det også dén danske film, som har spillet flest penge ind igen.

Peter Aalbæk anslår, at 'Dancer' i alt har indspillet en milliard kroner på verdensplan. Men kun en brøkdel af disse penge havner i Danmark. Langt størsteparten ender hos de udenlandske banker og finansfolk, som har været med til at finansiere filmen på forhånd, samt hos udenlandske distributører.

Hertil siger filmens producer, Vibeke Windeløv fra Zentropa, som er kvinden der altid skaffer pengene til Lars von Triers film:

»På et tidspunkt rammer vi vel jackpot, så vi begynder at tjene de helt store penge. Men indtil da glæder vi os over, at 'Dancer in the Dark' kunstnerisk og reklamemæssigt blev så stor en succes. Det gør det nemlig så meget lettere at skaffe pengene til Lars' næste film. Også selv om den ligner alt andet end en kassesucces«.

Og Vibeke Windeløv har haft meget at glæde sig over siden 'Dancer in the Dark' for lidt over et år siden havde verdenspremiere ved filmfestivalen i Cannes. For det første at filmen i det hele taget blev til noget, selv om Lars von Trier og Björk var tæt på at slå hinanden ihjel undervejs.

For det andet at de to fik hver en guldpalme i Cannes og senere hver en European Film Award i Paris samt publikumspriserne samme sted. At over 2,5 millioner japanere og cirka 1,5 millioner franskmænd har set filmen og at de 100 millioner investerede kroner altså er kommet så rigeligt hjem til især de udenlandske investorer.

»Når Peter siger at 'Dancer in the Dark' har indspillet en milliard kroner, er han helt øverst oppe i konsumentleddet. De penge ser vi kun en meget, meget lille del af. Vi får slet ikke vores penge ti gange hjem igen«, tilføjer finanschef i Zentropa, Peter Garde, med henvisning til Peter Aalbæk Jensens kontante udmelding i Børsen for et par måneder siden.

»Ved sidste opgørelse den 30. juni havde 'Dancer' således givet sine danske investorer 3,3 millioner kr. i profit. Og jeg vil kalkulere med cirka det dobbelte, når det endelige regnskab engang gøres op«, oplyser Peter Garde.

Solgt på forhånd
»Vi var naturligvis jublende lykkelige, da 'Dancer' vandt to guldpalmer i Cannes. Men samtidig vidste vi godt, at det ikke var ensbetydende med, at vi nu blev mangemillionærer«, siger Vibeke Windeløv.

»For allerede på det tidspunkt havde vi solgt filmen i flere territorier. Det var sket for at skaffe nogle af de 100 millioner kroner, som det kostede at lave filmen. Du minimerer din risiko ved at forsælge filmen - skulle den blive et flop, har du allerede pengene hjemme. Men samtidig fraskriver du dig chancen for den helt store gevinst. Det foregår i teorien på den måde, at du får et fast minimumsbeløb på forhånd, og så får du en vis procentdel af det som filmen spiller ind ud over minimumsbeløbet«.

»Men reelt får du kun minimumsbeløbet. Især når det er amerikanske firmaer, du handler med. Hvis en film derovre spiller mere ind, end de har givet i minimumsbeløb, bruger de resten af pengene til at annoncere for. Derfor er det også en katastrofe, hvis man på forhånd har solgt for billigt til Amerika. End ikke Roberto Begninis film 'Livet er smukt', som er den mest sete udenlandske film i USA i årtier, fik mere end sin minimumsgaranti retur fra filmselskabet Miramax i USA«, fortæller Vibeke Windeløv.

»Systemet er baseret på, at alle lande oplyser alt, hvad filmen indtjener. Men det gør de ikke. Derfor gælder det om at have forhandlet så godt et aconto beløb eller så god en minimumsgaranti på plads fra start«, tilføjer Peter Garde.

»Der er dog enkelte undtagelser. I lande som Schweiz, Israel, Canada og Japan føler vi altid, at vi får reelle oplysninger og dermed også de penge, som reelt tilhører os. I forbindelse med 'Dancer' har det været særdeles vigtigt i Japan, hvor 2 til 2,5 millioner har set filmen, og hvor vi nu får en del ekstra penge hjem ud over minimumsgarantien«, siger Vibeke Windeløv.

Økonomisk kludetæppe
Ud over Zentropa selv med 2,2 mio. kr. og DR med 4 mio. kr. har Det Danske Filminstitut støttet 'Dancer' med 12 mio. kr., mens Nordisk Film & TV-fond og EUs kulturfond Eurimages tilsammen har givet cirka 4 mio. kr. »Heldigvis bliver vi i stand til at betale nogle af de penge tilbage«, siger Peter Garde og kaster sig ud i forklaringen af de sindrige systemer tilbagebetalingen fungerer efter.

»Når skuespillernes, instruktørens og producerens royalties (afgifter, red.) er skrællet fra, skal Eurimages således have 5,16 procent af resten. Filminstituttet skal ikke have noget af de første 3,7 mio. kr., mens de skal have 16 procent af de næste cirka 5 mio. kr. Og Nordisk Film & TV-fond skal først have penge tilbage, når vi har tjent mere end 12,7 mio. kr. - jo, der er nok, der står parat med hånden fremme«, siger Peter Garde med et smil, mens han anskueliggør det økonomiske kludetæppe. Tilbage bliver altså - i bedste fald - en profit på cirka syv millioner kr. efter en omsætning på henved en milliard kr. Det lyder ikke af meget. Er det tilfredsstillende?



»For Zentropas vedkommende bliver det til fem-seks mio. kr. for et indskud på lidt over to mio. kr. Det er godt 200 procent, hvilket vel ikke er helt skævt?«, svarer Peter Garde og tilføjer:

»Dertil skal jo så lægges, at Filmbyen her i Avedøre har været voldsomt involveret i filmen. Desværre måtte vi til Trollhättan for at optage en del af scenerne, men langt den største skive er skåret her i Danmark. Vel omkring 60 mio. kr. er havnet i Danmark - penge som er gået til leje af studier, til lønninger, til cateringfirmaer, til taxaer, til hoteller, osv. osv. Du kan også sige, at for en dansk investering på cirka 22 mio. kr. er der skabt en omsætning på 60 mio. kr. i Danmark. Det, synes vi faktisk, er helt godt«, siger Peter Garde, som dog drømmer om at den såkaldte Vækstfond - risikovillig kapital fra industrielle investorer - snart begynder at fungere på filmområdet.

»Når Vækstfonden bliver en realitet, kan vi finansiere meget mere af en given film meget tidligt, og dermed også få helt andre og meget mere lukrative aftaler med udenlandske investorer. Vi bliver langt mindre sårbare og kan derfor sikre os et større afkast af vores penge i den anden ende. I øjeblikket er vi i børnehaveklassen her i Danmark, men med den politiske velvilje, jeg føler, der er til stede, skal det nok blive bedre. Det tager bare tid«, siger Peter Garde.

Større ambitioner
»Problemet er ikke at få finansieret film af Lars von Trier. Han er efterhånden blevet så kendt, at det skal vi nok klare. Det er straks langt vanskeligere med nye og yngre instruktører, som vi også gerne vil hjælpe på vej. Hver gang satser vi alt, og indimellem lykkes det heldigvis også at tjene penge på de mindre kendte. Som f.eks. på Lone Scerfigs dogmefilm 'Italiensk for begyndere'«, siger Vibeke Windeløv, som konkluderer:

»'Dancer in the Dark' har klaret sig godt - også økonomisk. Vores ambitioner er bare blevet større med årene«.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere