Den smilende festival

Lyt til artiklen

Politiken mandag: Lutter lovord - næsten - og en masse store smil. Når Copenhagen Jazz Festival selv gør status over de ti dage, der sluttede i nat, er meldingen, at jazzen smilede i år. »Festivalen vil blive husket som én, hvor alt gik op i en højere enhed: En fantastisk start, blandt andet takket være det gode vejr, og masser af ny, spændende musik, blandet med noget af det mere kendte«, siger festivalens administrator Bodil Jacobsen. Masser af mennesker også. Normalt regner festivalen med et samlet publikum på omkring 100.000 mennesker til koncerterne. Men skønnet er, at tallet i år har været betydeligt højere - især fordi de store udendørs koncerter fyldte parker og torve. Kongens Have havde fem forrygende dage med Niels Jørgen Steens A-Team som det absolut største trækplaster. 5.000 mennesker, lyder et realistisk bud. Men også de indendørs musikoplevelser trak publikum. De små spillesteder melder om fulde huse og god stemning - også de, der er placeret uden for centrum. Flere end sidst Studenterhuset i Købmagergade, der med sin placering midt i jazzens bankende hjerte altid trækker et stort, ungt og entusiastisk publikum, måtte flere aftener afvise folk, fordi der simpelt hen ikke kunne proppes flere mennesker ind. »Men det er nu normalt. Til gengæld oplevede vi flere mennesker end de forrige år til vores arrangementer om dagen - måske også, fordi det gode vejr bragte flere folk til byen«, siger Annette Stæhr, Studenterhuset. Nede i kælderen i Copenhagen JazzHouse spiller musikken uanset vejret. Men også direktøren for JazzHouse, Lars Thorborg, taler om en festival, der ligger over gennemsnittet. Både publikumsmæssigt og musikalsk. »Der er kommet et nyt publikum til det, jeg vil kalde nutidens jazz - musik, der stritter lidt mere«, siger Lars Thorborg. »I år har vi her i JazzHouse kørt en festival, der er meget i overensstemmelse med min personlige smag. Ikke så mange af de helt store, amerikanske navne, men mere europæisk og eksperimenterende musik. Og så er det jo lidt fedt, at publikum følger med«. Savner nytænkning Niels Christensen, Musicline, der som sædvanlig har stået for festivalens arrangementer i Haveselskabets have på Frederiksberg, vil dog gerne sætte en enkelt torn på de mange roser. »Jeg har savnet lidt nytænkning i festivalens samlede program«, siger Niels Christensen. »Det er vel de samme 80-100 bands, der leverer alle de mere end 600 koncerter i løbet af ti dage, og det virker som et supermarked med de samme varer på hylderne«. Niels Christensen efterlyser noget mere eksplosivt og nævner som eksempel på et lidt for traditionelt valg den koncert med Svend Asmussen, der skulle have afsluttet festivalen i Cirkusbygningen i aftes. Men blev aflyst på grund af den gamle violinmesters helbred. »Det er jo ikke, fordi vi ikke har hørt Svend Asmussen før. Jeg kunne godt tænke mig, at pengene blev brugt lidt mere flabet, om man så må sige«. Modsat har mange af de udenlandske musiknavne på festivalen givet udtryk for stor ros til den danske festival og - ikke mindst - til de danske musikere. De roser kvaliteten og har nydt at spille med deres danske - ofte yngre - kolleger. Ti dages rundtur til små og store spillesteder har også kunnet byde på et jazzudtryk, der rækker fra rappens grænseland til den traditionelle New Orleans-stil. Og det har også været tydeligt, at ungdommen har taget jazzen til sig - både som udøvende og som lydhørt publikum. Jazzen lever og har det endda særdeles godt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her