Politiken onsdag: Unge, talentfulde operasangere får en ekstra chance for et gennembrud, når der i slutningen af august afholdes operafestival i Forum i København. Ved en gallakoncert med italiensk operamusik samt to opsætninger af operaerne 'Rigoletto' og 'Tosca' skal de udvalgte sangere optræde sammen med en stribe italienske topnavne og på denne måde skaffe sig gode erfaringer, som de kan benytte i deres videre karriere. Bag arrangementet 'Copenhagen Opera Festival' står 'International Opera Challenge', der ledes af barytonen Brian Dan. Han har også tidligere - med svingende held og resultater - stået for operapræsentationer i København, men Dan slår fast, at der op til festivalen fra 23. august til 1. september både er mere styr på tingene end sidste gang, og på de medvirkende italienske sangeres kunstneriske niveau. Samtidig har 'International Opera Challenge' fået en støtteforening med advokat, dr.jur. Jesper Berning som bestyrelsesformand og økonomisk ansvarlig. Stort behov for nye sangere Brian Dan slår fast, at det i dag kan være meget vanskeligt for unge sangere at slå professionelt igennem - bl.a. på grund af manglende sceneerfaring. Samtidig vil der med det nye operahus på Holmen være brug for mange nye sangere - ikke mindst i det italienske sangerfag - og den københavnske operafestival skulle derfor gerne give i hvert fald en håndfuld unge talenter nye muligheder for at prøve sig selv af i en stor opsætning og over for et betydeligt publikum. Interesserede sangere skal møde til audition i Det Italienske Kulturinstitut 29. juli, og man kan hente yderligere oplysninger om bl.a. optagelsesprøven på www.operafestival.dk. I Forum skal de unge sangere medvirke i 'store biroller' over for en lang række, fortrinsvis italienske sangere, anført af barytonen Giorgio Zancanaro, der synger titelpartiet i 'Rigoletto' og Scarpia i 'Tosca'. Musikledsagelsen leveres af Roms Filharmoniske Orkester og Kor, og til gallakoncerten og de otte operaopførelser er der i alt 54.000 billetter, som sælges fra næste uge til mellem 210 og 650 kr. Støtteforeningen har skaffet en garantikapital på 2,5 mio. kr., og man satser på, at musikfestivalen vil give overskud, der i de kommende år skal bruges på nye aktiviteter for unge, talentfulde sangere. Planen er at lave et kompagni, der hver sommer skal stå for koncert- og operaopførelser, master-classes og cd-indspilninger.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager