Politiken mandag: Giv dem et bræt på fire små hjul og de er i stand til alt. Sportens nye punks er stolte og selvlærte og gider ikke være med i OL. Det er der alligevel ingen unge, som interesserer sig for, mener skaterne, som fejrede store triumfer i Forum i weekenden. Endelig slipper han ud af klyngen af drenge med hver sin autografblok, den 14-årige Sebastian Salabanzi fra Californien. I en bevægelse lægger han sit skateboard på Forums cement og kører væk med et enkelt vrid i stort set hele kroppen. For fuld fart flytter den mørke dreng på brættet sig væk, indtil han pludselig skrider ud og vælter. Sjatterne fra en fadøl, en eller anden har kastet fra sig, afbryder den elegante færd. »Fuck, fuck, fuck!«, råber Sebastian rasende ned mod plasticbægeret, da han atter kommer på benene. Klask! Et kulturstød mellem det traditionelle sportspublikums værdier og de 150 atleter, der i den forløbne weekend har sat alt på et bræt for øjnene af næsten 8.000 meget ofte meget forbløffede danskere ved Scandinavia Open i Forum i København. Ingen sprut »Der er ingen øl eller spiritus hos »boarderne« her. Man bliver sløv og ufokuseret af det. Sprut har det ikke godt med vores kultur. Til gengæld tror alle jo, at vi ryger hash konstant, og det er da også rigtigt, at det kan være fedt at ryge lidt, når man slapper af og tænker over visioner til nye bevægelser og tricks. Det er også derfor, at vi ikke har noget at gøre i OL. Mange vil helt klart blive taget for doping på grund af det med hashen«, siger 27-årige Mischa Gudmann. I en alder af 19 år tog han til Californien for at søge lykken som professionel skateboard-kører. Men tiden var imod sporten, der efter sit store opsving i slutningen af 1980erne blev for teknisk og gik mere op i størrelsen på hjulene end på at give folk vilde oplevelser. Mener i hvert fald Mischa Gudmann, der har lagt både hash og det frie, men fattige liv som skater i USA bag sig for nu at arbejde i det danske skateboard-firma Alis og naturligvis stadig bruge 16-18 timer hver uge på sit bræt. Nu er den sport, som for alle andre end de involverede - ikke mindst forældre til poder med et bræt under de afsindigt dyre skatersko - ser ud til at være en direkte udfordring af stort set alle legemsdele og førligheden i høj grad i fremdrift igen. Ikke mindst på grund af World Extreme Games, som har fundet vej til tv-skærmene, også i Danmark. »Alle poder står jo på board igen, fordi vi endelig har fået noget eksponering. Også i Danmark, hvor mange ellers kun tror, at sport er fodbold og Formel 1. Det holder jo ikke for mange unge i dag, og mange af de ting, der laves her, er langt sværere, end nogen anden sport kan byde på. Derfor ville det jo være rart, hvis politikerne tog os alvorligt og fik installeret nogle ordentlige anlæg, vi kan køre på«, siger Mischa Gudmann, som selv prøvede alverdens traditionelle sportsgrene, inden han som 12-årig forelskede sig for evigt i et skateboard. Hash og graffiti Han er et af de danske idoler i en sport, der i lighed med sine beslægtede musikalske subkulturer hip hop, punk, techno og rock trækker store og engagerede fanskarer til. I garderoben i Forum lå bræt ved siden af bræt, afleveret af unge udøvere, som ikke måtte få boardet med inden døre. Arrangørerne ville ikke risikere skader på hverken publikum eller hallen. »Alle vil blive visiteret for spraydåser og graffiti-tusser«, bekendtgjorde et skilt ved garderoben. »Det er muligvis på grund af det med graffitien, hashen og det for nogle måske lidt voldsomme tøj, at der er nogen, som ikke tager os helt alvorligt. Men der er jo hash i alle ungdomskulturer, og skatere er generelt søde og kreative folk. Det, der tiltaler mange i vores sport, er, at man er sin egen træner, og at det hele tiden er en leg, hvor man kun selv kan sætte grænserne for, hvad man vil og tør«, mener Mischa Gudmann, der symptomatisk nok var den eneste fra værtsnationen, som kvalificerede sig til semifinalen i street skating i går. I den anden disciplin på programmet i Forum, Vertical med tordenkørsel på de store ramper, har Danmark verdensnavnet, 26-årige Rune Glifberg fra Rødovre, som er bosat i Los Angeles, hvor han tjener millioner på sin sport. Glifberg, der var favorit til at vinde konkurrencen efter redaktionens slutning i aftes, er et af ikonerne på skateboards. Hængerøv på mode »Mens alle grinede af skater-tøjet med de store hængerøvsbukser for nogle år siden, er det i dag designertøj, som de store firmaer bruger masser af penge på at udvikle. Det er jo ingen tilfældighed, at Levis har set en mulighed for at vinde nogle af de tabte markedsandele ved at satse på det her og har lavet en dyr reklame med blandt andre Rune Glifberg«, siger en af de tre arrangører, Henrik Ørgreen. Han er selv en typisk selvlært skater, der har bragt sportens kreativitet med ind i sit eget firma Ørgreen, der designer solbriller. »Skatermiljøet er venligt og rart. Da jeg startede, skulle man selv finde ud af alt. Der var ingen hjælp at hente, men i dag er folk gode til at give hinanden råd, og stemningen er langt varmere«, mener Mischa Gudmann. Forbudt for piger Mens de små hjul tordner rundt på de lyse træramper i Forum, følges hver en bevægelse fra de lynhurtige udøvere intenst fra siderne og balkonerne. Her sidder det unge publikum i hver sin seje T-shirt og oftest også iført afklippede hængerøvsbukser, skatersko og tatoveringer. Tricks aflures og mangt et medfølende »årrhhh, shit« høres, når en af de flyvske atleter må bide i træet for med forbløffende hast og styrke at komme på ben og bræt igen. Lørdag trodsede 3.000 mennesker den sjældne sommersol for at kigge på, og i går nåede man op på næsten 5.000 tilskuere i løbet af dagen. Endnu et sikkert tegn på, at skateboard-kulturen er i fremdrift i Danmark, hvor arrangørerne også ser frem til flere store konkurrencer som led i den internationale World Cup Skateboarding. Også selv om miljøet tilsyneladende næsten er »forbudt for piger«. »Jeg kører ikke selv på board. Jeg tror, at vi piger har svært ved at gøre bevægelserne ordentligt og også er bange for at slå os. Men min kæreste og stort set alle de drenge, jeg kender, kører på board, og det er vildt fascinerende at kigge på«, som den 20-årige Julie Kiefer bemærker. I køen til pølser og is i Forum står den 19-årige Colt Cannon fra Los Atlas Hills i Californien og bladrer i et skater-blad med en flok drenge. I et par måneder har han på sin sponsors regning hørt til det omkringrejsende skatercirkus i World Cup. Frie skatere »Det her er vores konkurrence, og det er meget flot arrangeret, ramperne er kanongode. Jeg gider ikke være med i OL, så skal vi jo til at have en slags 'uniform' på. Skatere er frie mennesker og lever fint uden det der. Der er heller ingen unge, som gider se De Olympiske Lege mere. Der er ingen action, som der er her og i andre ekstreme sportsgrene«, mener Colt Cannon. Uanset om skateboardet dukker op på det olympiske program eller ej, er den halsbrækkende, men fascinerende sport kommet for at blive. Og enhver, der har overværet de imponerende aktiviteter i Forum, ved, at den også er værd at tage alvorligt. Gadens parlament har talt. På fire hjul og i fuld fart.