Politiken onsdag: Hotte huse, skæve skure, krasse kulører, luksuriøse linjer og hyggenyggehaver. Fremtidens by er skudt op på et nedslidt havneområde i Malmø, og her er tænkt i høj livskvalitet og lavt energiforbrug. Skatteborgerne bør forære københavnske politikere og planlæggere en tur over Sundet. Nu. Om det så er pindsvinene, er der tænkt i både hus- og hjerterum for dem i fremtidens by i Malmø. Beplantningen mellem de 500 boliger er afpasset med de piggede rygges behov for ly og læ. Men samtidig skal de små lavbenede skabninger også kunne finde sammen til pindsvinefest og slægtens opretholdelse, og området er derfor designet med et indre stisystem for små, travle dyr. På samme måde med menneskene. Fremtidens by, som den svenske konge og dronning åbner byporten til i morgen, er tegnet og planlagt med plads til både fordybelse bag egen lås og slå og social fornøjelse i de små haver eller på åbne pladser og promenader. Computertjekket En computertjekket by, som i sin udformning minder om en sjov og sund by bygget, vokset og præget gennem et halvt århundrede. Derfor er boligerne også kombineret med erhverv, butikker og på lidt længere sigt også daginstitutioner og skole. Et helt liv på den samme matrikel. Fremtidsbyen lever sine første måneder som udstillingsområde under navnet Bo01, idet Sverige fra maj til september fortsætter sin tradition for at lægge den nyeste arkitektur og planlægning fra ind- og udland frem på en præsenterbakke. Selv om det fremtidige vartegn i form af et tårn, som snor sig med luksuslejligheder 187 meter mod himlen, endnu ikke er kommet over sokkelhøjde er den øvrige by med fødderne i Øresund klar til at blive betragtet, berørt og bedømt. Nysseligt Og alle sanser kommer på arbejde, for der lurer uafladeligt unikke kig og oplevelser på byturen. Materialerne er alt fra rå beton til klassisk svensk træ. Tagene er skinnende metal, men nabohuset byder sig til med begyndende græs på taget. Så nysseligt, at det må klappes. Farverne eksploderer på nogle huse, hvor den klareste blå væg går i kompagniskab med et skærende grønt vindue. Andre byggerier troner værdigt med områdets egne afdæmpede farver i en skala over gråt til mere eller mindre gråt. Grunden er et stykke nedslidt havneområde. Yderst mod havnemolen skærmer de højeste huse med op til syv etager af fra vind, vejr og sundsus. Husene falder i højden bagved, hvor læ og sol regerer. Der er tænkt mere i børnenes eftermiddagstimer ved sandkassen end i ejendomsmæglernes annoncer med løfte om havudsigt. Stregerne til de mange huse er tegnet overalt i Europa, dog med en overvægt af svenske arkitekter. Det spektakulære tårn Turning Tower har den spanske arkitekt Santiago Calatrava som ophavsmand, og på en bid af det store, grønne område har den hollandske arkitekt Adrian Geutze sat sit helt særlige præg. Det er samme Geutze, som i forbindelse med havneplanen for Københavns Havn har givet sit bud på en menneskelig modernisering af Nordhavnen. Danske arkitekter har også været i spil på centrale og iøjnefaldende områder. Det store, rødmalede byggeri a la svensk bondegård midt i bydelen er tænkt og tegnet af arkitekterne Kim Dalgaard og Tue Trærup Madsen fra København. I en bydel i bydelen - den såkaldte European Village - har Peter Haugaard og Stig Löcke fra Arkitektgruppen Holbæk A/S bidraget med et på én gang utraditionelt og funktionelt hus. Med danske teglsten på toppen. Masser af vand To centrale livsnerver i bebyggelsen er også 'made in Denmark'. Den rislende vandkanal, som gennemskærer hele området, er kantet med en helt speciel park, hvor det på relativt få kvadratmeter er muligt at komme på skovtur. Parken er tegnet af Stig L. Andersson og Hans Kragh fra Stig l. Andersson APS Landskabsarkitekterne i København. På ydersiden af byggeriet mødes by og hav i en skånsom og skånsk løsning i form af en stor trætrappe, som er både til vandring, solbadning, snak og bad. Men arkitekten er dansk: landskabsarkitekten Jeppe Aagaard Andersen fra Helsingør. Tilbuddet om oplevelse er ikke koncentreret til boligen inde og ude. Fremtidsbyen har store muligheder som naboer: Dels er der i udstillingsperioden kunstudstillinger i det tilstødende messeområde, dels er en del af området udbygget som blivende skov og park. En pileskov er grundmodellen, men skoven er fyldt med hemmelige haver, hvor det er vejen frem at fare vild i pilenes labyrinter. Den vildfarne vil helt sikkert finde om ikke hjem, så finde haven, hvor sind og syn kan vederkvæge sig. Og som pludselig og opfindsom kontrast i alt det naturlige rejser Adrian Geuzes nylontræ sig mod himlen, hvor de lange, slaskede og skærende grønne tråde suser i vinden og lyder fuldstændig som skovens suk. En enkelt royal bisætning er det også blevet til i skovområdet, hvor en blomstervej til kronprinsesse Victoria baner sig frem. Den gode sans Den syvende sans - den gode samvittighed - er også tænkt med i byggeriet, som på alle tænkelige måder er bæredygtigt og lavenergisk. Kilowatt-forbruget pr. kvadratmeter er halveret i lejlighederne, og beboernes affald sorteres og komposteres, så det faktisk er muligt at leve økologisk og med regnvandsskyl på tredje sal. Særlige fuglekasser skal sørge for flyvende indflyttere til at klare insekter og andet småkravl, så giftsprøjten kan komme på evigt otium. Området skal forsynes med vindkraft, og de mange grønne områder skal vandes via et net af regnvandskanaler, som risler i alle fortove. Lidt godt og sundt til ganen er også bygget ind i fremtiden, og selv om området næppe bliver selvforsynende, er der også tænkt i frugt og grønt. Således er de små haver også tænkt til nytte, og sytten nøje udvalgte æbletræer skal kaste sin høst ud over beboerne. Nærmest som en borg yderst mod molen tager et af de meget synlige byggerier imod fra vand- og strandsiden, og arkitekt Marianne Dahlback har sammen med sin arkitektmand Göran Mönsson tegnet huset med den både for- og bagtanke, at det skal beskytte og værne området mod den stride, skandinaviske blæst. »Samtidig skal det åbne sig bagtil og tilbyde varm beskyttelse«, siger hun om sit hus, som har den dansk-svenske landskabsarkitekt Sven-Ingvar Andersson som 'havemand'. Særligt glad er hun for sit eget værk, en smule mere forbeholden er bedømmelsen af det samlede værk. Arkitekturen stritter »Jeg synes nok, at det arkitektonisk stritter lidt for meget. Husene er nok blevet for forskellige, men det er jo også et værksted, en udstilling, et show. Det er hensigten at sprede inspiration og starte en dialog om byudvikling, og det formål lever fremtidsbyen op til«, siger hun. Med andre ord er fremtiden pt flyttet til Malmø og har taget et brugt havneområde i brug og vakt det til nyt liv. For alle, der tænker fremtidige tanker om Københavns Havn og de forladte arealer langs vandet, er Malmø mere end en messe og et besøg værd. Det gælder fremtiden.