Filmisk festfyrværkeri

Lyt til artiklen

Politiken torsdag: Solen skinner over strandpromenaden Croisetten i Cannes efter regnfulde dage, og årets filmfestival fik i går en forrygende start med et festfyrværkeri af en film. Hvis Lars von Triers Guldpalmevinder fra i fjor 'Dancer in the Dark' kan ses som et bud på en ny form for alvorlig musical, så er australske Baz Luhrmans åbningsfilm 'Moulin Rouge' med Nicole Kidman og Ewan McGregor i hovedrollerne grænseoverskridende og nyskabende inden for den type musicals, hvor hensigten er at skabe munterhed, overdådige kostumer og vellyd. Handlingen er henlagt til det dekadente miljø i kvarteret Montmartre i Paris ved starten af 1900-tallet. En gruppe kunstnere prøver at få en musical opført på den berømte natklub Moulin Rouge, men må kæmpe mod en ondsindet investor, der ikke blot vil overtage hele natklubben, men også have den underskønne og sensuelle primadonna Satine (spillet af Nicole Kidman) med i købet. Situationen bliver ikke bedre, da den fattige forfatter Christian (Ewan McGregor) og Satine forelsker sig i hinanden. Hverken det historiske eller for så vidt kærlighedshistorien skal man tage alt for alvorlig. Filmen er først og fremmest et visuelt eventyr krydret med en række fantastiske sange og melodier. Baz Luhrmann, der før har skabt stilbrydende film som 'De forbudte trin' og 'Romeo & Julie', blander frækt nutidens populære rock- og popmusik med det historiske miljø i Paris. Moderne sange Skuespillerne med Nicole Kidman, Ewan McGregor og Jim Broadbent i spidsen fremfører således på skift - når situationen og historien kræver det sange af U2, David Bowie, Elton John og andre rock- og popnavne, som end ikke var født i begyndelsen af det 20. århundrede. Et par musiklån fra Rodgers & Hammersteins musicalklassiker 'Sound of Music' har også sneget sig ind hist og her. Alene tilladelsen til at bruge sangene må have udgjort en betydelig del af filmens samlede budget. Baz Luhrmann anvender desuden det trick, at han bruger sangteksterne som replikker i filmen. F.eks. siger Ewan McGregor på et tidspunkt: »All I need is love«, hvorefter han sekundet efter bryder ud i Beatles-sangen. De visuelle effekter, kameragangen og tempoet er også kapitler for sig. I perioder føler man sig som publikum placeret i en vogn på en rutschebane med en tur ind i et eventyrland, hvor mennesker, bygninger, gader hvirvler rundt i et farveorgie af billeder og lyde. Efter pressevisningen i går og på den efterfølgende pressekonference var der da også fortjent hyldest til både Baz Luhrmann og skuespillerne. Nicole Kidman er den mest berømte af dem, og hun tiltrak sig da også størst opmærksomhed - måske også fordi hun mødte op i en stramtsiddende, stærkt rødprikket kjole. Hendes nylige skilsmisse fra hendes lige så berømte ægtemand, Tom Cruise, har suset rundt i alverdens medier forud for verdenspremieren i Cannes for 'Moulin Rouge', og hun undgik selvfølgelig ikke spørgsmål om sit privatliv. »Jeg kunne da godt finde på noget rarere end at sidde her og blive udsat for spørgsmål om mit privatliv, men jeg synes, at denne film er så stor, at jeg gerne stiller op. Det er en film, der er lidt svær at 'sælge' med blot få sætninger, men jeg er ekstrem stolt af at være med i den«, sagde Nicole Kidman, der ikke vil udelukke, at hun på et tidspunkt vil være at finde i en musical på et teater på Broadway i New York. Først skal hun dog til København, hvor hun er stjernen i Lars von Triers nye film 'Dogville'. »Jeg har da efter 'Moulin Rouge' fået mod på både at synge og danse, selv om man selvfølgelig skal tænke på, at en rolle i en musical på en teaterscene vil være vældig fysisk krævende. Sangene vækker nogle følelsesmæssige ting hos mig og gør det lettere at være skuespiller. Det er f.eks. meget nemmere at synge 'jeg elsker dig' end at sige det«. Basale regler På pressemødet forklarede Baz Luhrmann, at han har villet skabe en historie om kærligheden, der overgår alt andet. Selv om filmen er lavet for amerikanske penge, anser han den for at være australsk. »Jeg synes ikke historien er speciel australsk. Den er universel, men jeg betjener mig af et særligt australsk filmsprog. Jeg har tre basale regler. Et: Publikum skal fra starten vide, hvad filmen ender med. To: Handlingen skal være eksotisk og eventyrlig og tre: Publikum skal holdes vågent hele tiden«. 'Moulin Rouge', der har dansk premiere 12. oktober, er med i konkurrencen om Guldpalmen, og måske skal en musical for andet år i træk ryge til tops. Juryformanden, den norske skuespiller og instruktør Liv Ullmann, gjorde i hvert fald i går på et pressemøde meget ud af at aflive evt. fordomme om, at hun nok kun er til de tunge, dybdeborende Bergman-dramaer. »Jeg har aldrig prøvet at forstå film på en intellektuel måde, men foretrukket at opleve film på et følelsesmæssigt plan. Jeg er slet ikke den intellektuelle type, der blot ser såkaldte smalle, kunstneriske film. For mig skal en vinderfilm indeholde talent, følelser og professionalisme. Når politikere og generaler er glemt, så huskes de store, visionære film«, sagde Liv Ullmann.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her