Politiken onsdag: Hvis man er rig, så kan man blæse på loven og sætte andres liv på spil. Man kan køre så hurtigt, man vil, og blot betale sig fra det, når de lokale strømere dukker op. Dagens ulovligheder skal fejres på det lokale Hilton Hotel med de lokale kendisser som klakører. Og selvfølgelig har man også støtte fra de multinationale selskaber. Det synes at være budskabet i racerløbet Gumball 3000, der i går for igennem Danmark med god rygstøtte fra pressen. Man kan følge de daglige reportager om de friske fyre og de villige piger på MTV, CNN og RTL. En af de unge, de rige og de hurtige er englænderen Marc Crocker, 31 år. Klokken lidt over ni i går morges havde han røde øjne, og spritlugten blandede sig med rigelige mængder deodorant. Sammen med sin makker gjorde Crocker sig klar til at sætte sig ind i den sorte Ferrari Marabello 550 foran Hilton ved Københavns Lufthavn med det erklærede formål at drøne gennem Danmark med over 200 kilometer i timen for at nå til London inden aften - den sidste etape af motorløbet Gumball 3000. De riges ustyrlige racerløb begyndte i torsdags i London og har blandt andet bragt førerne hele vejen rundt om Østersøen. »Det var en rigtig god fest med mange smukke kvinder i går aftes, og jeg er meget, meget træt«, siger Marc Crocker, mens de lokale kigger beundrende ind i de læderindtrukne luksusbiler, og de sidste smukke unge kvinder forlader hotellet. Jetsettets aften begyndte med en middag, før dørene blev slået op til fest for de danskere, som var 'cool' nok til at komme med, når de rigtig rige holder fest. Kun dem med specialindbydelsen i hånden blev sluppet forbi gorillaerne med øresnegl og brystkasser så brede som en bovport på en færge. Her hjalp hverken dårlige undskyldninger, falske sygesikringsbeviser eller adgangskort til den københavnske in-klub NASA - kun det bedste af det bedste var godt nok. Udelukket fra Sydeuropa »Vi har det bare sjovt. Det er en drengedrøm at få lov til at køre igennem Tyskland, Polen, Letland og alle de andre lande, samtidig med at vi holder fest om aftenen. Vi er ikke anderledes end andre mennesker, vi vil bare have det sjovt«, fortalte en anden Gumball-deltager, Mark Hawkins, mens han stod og nippede til sin martini i foyeren og forsøgte at holde balancen i kampen mod alkoholen. Ligesom resten af det motorgale selskab er Mark Hawkins dog ikke helt almindelig. Til hverdag lever han af at sælge Ferrari i England, og de sidste fem dage har han deltaget i et vanvittigt racerløb, som sender deltagerne ud på små 5.000 kilometers kørsel, som skal tilbagelægges på fem dage. Deltagerne er diverse kendisser og rige mænd, der elsker dyre biler og elsker at lade testosteron og adrenalin pumpe rundt i blodet. Med speederen i bund hamrer de deres Ferrarier, Porscher, Aston Martins og BMWer forbi politiet, som ikke kan gøre andet end at forsøge at fange dem længere nede ad vejen, hvor bøderne afregnes kontant, så klampen igen kan blive trykket mod bundpladen på vej mod den næste fartbøde. »I har de bedste veje i verden, og der er ikke nogen på dem. Alligevel stopper politiet os, hvis vi kører 15 kilometer for hurtigt. Det er for åndssvagt. Vi er jo ikke ude på at slå nogen ihjel«, siger Hawkins. Det er tredje gang, løbet bliver afviklet. De to første år er det foregået i Sydeuropa, men her er de blevet udelukket på grund af deres sindssyge fartkørsel gennem landene. Forbilledet er det amerikanske Cannonball-løb, som blev legendarisk, da skuespilleren Burt Reynolds kørte fra kyst til kyst i filmen 'Ud at køre med de skøre'. Og ganske som i filmen er der heller ingen præmie i Gumball - det gælder æren og evnen til at narre politiet. Topfart på 315 km/t Inde bag de brede gorillaer er solbriller og en champagneflaske standardudstyr for diverse voksne drenge på deres jagt efter en pige eller to. Oppe i baren pukler personalet med at følge trop, og guldkortene, hundreddollarsedlerne og drikkepengene flyver over den interimistiske disk. De, der er med i løbet, skiller sig ud fra de andre. Dybe sorte streger trækker sig fra øjnene og helt om mod ørene, mens den danske del af festen er friske i ansigtet, men noget mere afdæmpede end deres internationale jetsetkolleger. Alligevel er det de internationale drenge med de dyre biler, der styrer festen. Penge, glamour og glitter er for en enkelt aften flyttet et niveau op i forhold til dansk normalstandard. For Marc Crocker, der lever af at sælge internetudstyr, sluttede festen på Hilton ved syvtiden i går morges, og blot et par timer senere gjorde han sig klar til at køre den sidste del af racerløbet Gumball 3000 tilbage til London. »Vores Ferrari kan køre 330 kilometer i timen, og vores topfart på turen har været 315 kilometer i timen. Selvfølgelig er det hamrende farligt, men det er også sjovt, og vi kører altså ikke helt vanvittigt«, siger Marc Crocker. Hvis ikke det er vanvittigt at køre 300 kilometer i timen, hvad er så vanvittigt? »Der var en tysker, der forsøgte at køre os af vejen, da vi kørte mere end 200 kilometer i timen. Han er farlig, han er sindssyg, men alt er tilladt i de her løb, så vi undgår bare at komme i nærheden af ham«, siger Marc Crocker. Tænker I over, at I risikerer at slå folk ihjel? »Ja, men vi er vel dårlige mennesker«, siger Marc Crocker, og det er svært at afgøre, om han er mere ligeglad, end han er træt. Marc anslår, at hele turen vil koste ham et sted mellem 60.000 og 120.000 kroner. Fartbøder er inkluderet i det fleksible budget. »Vores bøder har ligget mellem 50 og 6.000 kroner. Specielt i Polen er det billigt. I Sverige blev vi taget for at køre over 200 kilometer i timen. Politiet ville først konfiskere vores kørekort, men det opgav de og nøjedes med at skrive en bøde. Jeg ved ikke, om vi kommer til at betale den. Og så har vi været heldige, for vi har været forskånet for ulykker«, forklarer Marc Crocker. Betjente holder øje Ude foran foyeren jubler en dansk taxachauffør. Hun har netop reddet sig en tur til Calais i Frankrig, fordi en af kvinderne, som normalt sidder med i en af de deltagende biler, ikke nåede at komme med. »Min boss har givet mig lov til at køre turen for 4.000 kroner. Så det er, hvad det koster«, siger Anne Lindberg, mens hendes britiske kunde er i gang med at sætte klistermærker med Gumball3000 fast på motorhjelmen. »Jeg var egentlig på vej hjem, da jeg hørte, at der stadig var mennesker herude, og så kørte jeg lige en tur forbi«, siger Taxa-Anne, mens hendes kunder udspørger hende om bilens topfart og forsøger at overtale hende til at overlade rattet til dem. Nede ved hotellets udkørsel er politiet linet op med en flok motorcykler, som skal holde rigmandsdrengenes fartlyst i ave. Oppe foran hotellet går deltagerne rundt og venter på, at piccoloerne får kørt millionbilerne frem, så jakkesæt, smokinger og modetøj kan komme ned i bagagerummet. Politiet står på afstand og holder øje med situationen. Og det bekymrer tilsyneladende ikke motorcykelbetjentene, at flere af deltagerne slingrer og stinker af sprit. De ruller væk fra hotellet med utålmodige motorer, der kun venter på de brede asfaltveje ned gennem Europa.