Politiken torsdag: Kl. 12.32 er der reel fare for, at bukserne sprækker. Sådan virker det. Konkurrencer handler ikke mindst om at overholde spilleregler, og den danske kappestrid, de kalder Malko, har skærpet kravene yderligere til de 14 dirigenter, der i går var tilbage i feltet. Den russiske kandidat Andrej Danilov går på efter en lidt beigefarvet ukrainer og har fået Radiosymfoniorkestret til at gløde i Debussys orkestersats fra 'En fauns eftermiddag', i hvert fald jurymedlem Thomas Dausgaard har fulgt ham opmærksomt, men nu hæver Gerd Albrecht, orkestrets chefdirigent og tillige jurymedlem, stemmen: »Tak, vi vil gerne høre noget Tjajkovskij!«. Danilovs kæber stopper midt i tyggegummiet, hans arme fryser brat, og han kigger udtryksløst over mod juryen i lange, lange sekunder. Han er morderligt fristet til at udfordre dens autoritet - men ender med at vælge karrieren. Efter få øjeblikke, hvor Tjajkovskijs 6. symfoni svømmer romantisk derudad uden afbrydelser, provokerer Albrecht igen den unge dirigent: »Ville De være rar . ja, ville De være rar også at prøve med orkestret?«. Kanske Danilov skulle have taget faderopgøret - i hvert fald er han under alle omstændigheder blandt de otte kandidater, der i aftes fik at vide, at de godt kunne tage hjem igen. Damian Iorio, den herboende engelske kandidat, var en anden. Canadisk Superman Den ramme lugt af slagtehal har så småt spredt sig i hjørnerne af Radiohusets Koncertsal, allerede på Malkokonkurrencens tredjedag, onsdag. Enkelte af de 16 unge dirigenter, der blev smidt hjem tirsdag aften, sidder i DRs sekretariat uden mål og med, og ukrainske Victoria Ratsyuk er sort i øjne, sjæl og påklædning. Charles Olivieri-Munroe er ankommet, ser vi pludselig. Uden basuner, men alligevel sidder han pludselig i Malkokonkurrencens sekretariat, regalt afslappet, høj og smuk. Han er uden større ståhej sluppet igennem første runde af dirigentdysten, og han er 'på' midt på dagen. Publikumspladserne på balkonen er besat, og der er en forventning i luften til, at den 31-årige canadisk-maltesiske kapelmester kunne gå hen og vinde Malkokonkurrencen på fredag. En meget myndig maestro af en japaner (Tao Lin, der også er gået videre til tredje runde) og en purung kvindelig græker (der gik ud) adskiller Munroes optræden fra Andrej Danilovs, men for mange i publikum er det, som om dagen først rigtig begynder nu. Der er gjort meget stads ud af Munroe i ugens løb og efter en bragende Superman-prøve på Tjajkovskij, der dog kun udgør første halvdel af programmet, klapper publikum spontant, og også Stravinskys 'Petrusjka' gør han med brillans. Har du faktisk lige vundet Malkokonkurrencen? , spørger jeg bagefter. Det tjener til Munroes ære, at han ikke aner, hvad det er, jeg spørger til, og faktisk var han kun rigtig tilfreds med enkelte dele af sin præstation: »Jeg er den slags mand, der ikke viser alle sine nuancer foran et orkester i løbet af 20 minutter«, siger han, men uden klynk. »Faktisk bør jeg have en uge«. Og så kommer det: »Jeg var forfærdeligt nervøs - det er jeg altid til konkurrencer«, siger manden, der dog har deltaget i snesevis af dem siden 1992, men i år falder for aldersgrænsen. Han er, som han har været det hele ugen, selve sindbilledet på indre ro. Var du nervøs? Hvordan ser du så ud, når du er afslappet? Munroe griner: »Ja, så sover jeg!«. Garvet, men usikker Efter at have dirigeret nærmest overalt i Europa og efter at have boet fire år i Prag og skabt sig en karriere der, benytter Charles Olivieri-Munroe konkurrencerne til at få foden indenfor på nye markeder. Han har aldrig dirigeret i Skandinavien før og ser Malkokonkurrencen som en ny dør, der kan åbne sig for ham. Han er især stolt af den førstepris, han fik ved konkurrencen i forbindelse med forårsfestivalen i Prag, men vi taler altså om en mand, der allerede har dirigeret 'Falstaff' på Komische Oper i Berlin. »Jeg er virkelig meget, meget usikker i forbindelse med konkurrencer, men modsat mange af mine kolleger her så sidder jeg ikke i sekretariatet og følger ham eller hende, der nu er på, på tv-monitoren. Det tør jeg simpelt hen ikke. Du vil straks føle dig mindre og mindre dygtig end ham, du ser lige nu. En af grundene til, at det er stressende at stå derude og dirigere, er, at du står lige over for Jurij Temirkanov (Radiosymfoniorkestrets 1. gæstedirigent og jurymedlem, red.), og dét er intimiderende. Og så lige Stravinskys 'Petrusjka', som jeg hørte ham dirigere i Prag .«. Juryens bekendtgørelse i går kl. 18 omfattede blandt andet et mandat til Charles Olivieri-Munroe om, at han kan gå videre i konkurrencen. Ingen er synderligt overraskede. Selv påstår han, at han ikke tager noget for givet: »Jeg har selv prøvet at blive stemt hjem i den indledende runde, og jeg ved, hvordan det er at rende formålsløst rundt i en by i Japan på et tidspunkt, hvor du formodedes at være gået videre i konkurrencen«.