Politiken lørdag: 'Big Brother's ledende producer, Berthel, som han kaldes blandt kolleger, har haft travlt i denne uge. Uventede ting er sket i huset på Sluseholmen 18, og det kræver opfindsomhed fra Berthels side, som er ansvarlig for, at der hver dag kommer et program i luften. Han er en af de eneste bag kameraet, som deltagerne i Big Brother kender. Arbejde med uforudsigeligheder, besøg af kulturministeren og en smule påskehygge med familien er nogle af de begivenheder, som har præget Berthels uge. Fredag Jeg står op klokken syv og spiser morgenmad alene. Min kone, Anne-Lise, og mine to sønner har påskeferie. De sover længe. Lidt i otte er jeg ude på Sluseholmen 18, mit arbejde. I dag er jeg ansvarlig for klipningen af programmet. Efter vi har sendt live ved 21-tiden, spørger produktionslederen, om jeg kan tage en vagt som producer. Kort før midnat begynder der at ske noget. Deltagerne i huset har drukket sig fulde på tom mave og leger legen 'Nu forlader vi huset', som de har gjort mange gange før. Jill går på toilettet og siger til os »Rolig, der er ingen, som forlader huset«. De plejer at gå ud på toilettet, når de vil tale med os. Lørdag Men efter jeg er afløst, tager det for alvor fart. Jeg kan mærke, at stemningen i huset er total opskruet. Nu er det alvor. Ved et-tiden tromler de unge ind i skriftestolen og fortæller, at de vil forlade stedet. Jeg giver tilrettelæggeren ('Big Brother-stemmen') instrukser i øresneglen og prøver at forhale tiden. De er jo fulde. Jeg er meget rolig og følger bare situationen. Et kvarter senere står deltagerne pludselig oppe på taget af huset. Det er ret farligt, fordi der er mørkt, og de bliver blændet af det stærke lys. Nico falder faktisk gennem taget. Vi sætter stiger op til dem. Jill og Suzanne kommer hen og omfavner mig. Jeg er jo en af de eneste, de kender, fordi jeg i sin tid castede dem. Snakker med Nico, som er oprevet og tydeligvis har fortrudt. Jeg foreslår Jill og Suzanne, at de går tilbage i haven. Låser dem ind. Nico går også tilbage. Hold da fast, hvor er jeg træt. Men ikke vred. Paul Gazan (programchef på TvDanmark, red.) ringer på min mobil. Han får Pil og Christian i røret. De vil tydeligvis gå fra huset. Jeg foreslår, at vi går over i skurvognen (stedet, hvor vi redigerer, spiser etc.) Drikker kaffe, snakker og venter på Gazan. De fortæller, hvorfor de er gået. De har hver deres forklaring, og jeg forstår dem hver især. Jeg giver dem min ærlige mening. Jeg tror, at meget skyldes gruppepres fra de mest dominerende. Det blev de vist ret sure over. Jeg er træt og en smule irritabel. I skurvognen bliver jeg kaldt over i huset, fordi de tilbageblevne er rystet. Jeg beslutter at stoppe forbindelsen til Internettet, fordi de tre ikke er på det rene med, hvad de har gang i. De skulle jo nødigt sige noget, der f.eks. bliver taget ilde op i pressen. I huset er de frustreret over, at de ikke kan tale med dem, der er gået. Gazan kommer og tager en snak med deltagerne, jeg sidder i kontrolrummet og overværer samtalen. Pil, Søren og Christian vælger at gå. Det er den rigtige beslutning, men jeg er lidt ked af det på Christians vegne. Det var ikke hans hensigt at gå. De bliver kørt på et hotel. Klokken er vel halvfem. Jeg tjekker, at der er faldet ro over huset. Hjemme i Snekkersten kl. seks har jeg svært ved at sove. Overtræt. Irrationelle tanker flyver i mit hoved, deltagernes sang kører derinde, og jeg spekulerer på, hvad der kan motivere de fire deltagere i huset. Jeg når ikke at sove, før min kone står op. Hun har besluttet at tage i sommerhus med børnene og nogle venner. Der er jo ikke meget påske i mig. Trist. Gazan ringer kl. 10. Nogle af de ting, som jeg sagde til Pil, Søren og Christian, har de taget ilde op. Det er jeg ked af. En stor misforståelse. På vej til arbejde i bilen får jeg idéen om, at besøg udefra vil motivere de fire, der er tilbage i huset. Jeg ringer de fire op, som deltagerne ønsker at få besøg af. Jeg er meget overrasket over, at der er opbakning fra alle. Jeg ringer også til deres pårørende for at fortælle, hvad der er sket, og at de fire har det godt. Kører hjem ved 22-tiden, i tankerne planlægger jeg allerede næste dag. Jeg kommer hjem til et tomt hus og sover som en skudt ko. Søndag Vågner elleve timer efter, en smule fortumlet. Spiser ikke morgenmad, der er ikke noget. Jeg spiser i det hele taget ikke, når jeg har travlt. På arbejde er jeg til forskellige møder, taler med deltagernes bekymrede mødre. Ved 13-tiden dukker de fire gæster op. Jeg briefer dem. De må ikke fortælle, hvad der sker ude i virkeligheden; om programmet er en succes, hvad der har stået i aviserne etc. Jeg lukker dem ind i huset. Det er et stærkt øjeblik at se Suzanne få besøg af sin kæreste. Min kone ringer ved 20-tiden og spørger, hvor jeg er. Jeg har masser af dårlig samvittighed, og så er det endda påske. Jeg holder fri i morgen. Mandag Det er dejligt at bruge formiddagen sammen med Anne-Lise, Magnus og Hjalte. Nogle venner kommer på uanmeldt besøg, de er ved at købe hus i nærheden. Senere tager vi til påskefrokost hos mine svigerforældre. Jeg spiser og spiser. Svigermor laver god mad. Men jeg drikker ikke alkohol, hvis jeg nu bliver kaldt på arbejde. Jeg spiller kegle med drengene, de vinder, jeg er ret dårlig til det. Hjemme sidst på aftenen. Tirsdag Op klokken syv. Drengene er trætte ovenpå påsken og bliver hjemme hos Anne-Lise. På arbejdet beslutter Paul Gazan, at vi skal sende halvanden time ekstra i aften. Mareridt. Jeg var så træt, at jeg bare sagde 'ja' til det. Jeg drøner ud på Metronome, fordi vi ikke har produktionskapacitet nok ude ved huset. Nu er jeg for første gang stresset, vi knokler med at klippe og sætte sammen. Vi er færdige få minutter før sendetid. Pyh. Jeg ankommer ti minutter før, jeg skal på live i talkshowet. Sminkedamen spørger mig pænt, om jeg ikke ville have noget lyst under øjnene. Ved 23-tiden tager jeg hjem, helt kvæstet. Det har ikke været en dag, som jeg har lyst til at gentage. Onsdag Følger drengene i skole, de andre børn kommer løbende og siger »Jeg så godt dig i fjernsynet, har du hørt, at de kravlede over hegnet«. Tjaa. På arbejde læser jeg aviser, nogle tillægger de tre udbrydere en masse motiver. Det rene vrøvl. Møder og interview med journalister. En mere almindelig 'Big Brother'-dag. Og dog. Kulturministeren kommer på besøg med et hav af pressefolk. Jeg viser dem rundt ude på Sluseholmen 18. Elsebeth Gerner Nielsen er fremragende. Vi snakker etik. I studiet live holder jeg et kort oplæg om, hvor jeg tror, reality-tv er på vej hen. Men med Gazan og Gerner går det hurtigt over i politik, og jeg er helt hægtet af. Er hjemme hos familien ved 20-tiden. Torsdag Det er talkshow-dagen, derfor møder jeg først kl. 12. Anne-Lise og jeg kigger på haven, som er groet helt til. Vi lægger planer for, hvordan den skal se ud til sommer. Hovedgæsten i talkshowet, en journalist fra B.T., melder afbud to timer før. Vi hiver i stedet Jill og Nicos mødre i studiet. Det blev fantastisk godt. De er begge utrolig søde og dejlige. Jeg følger nøje talkshowet og kan ryge i øresneglen, hvis der sker noget. Drikker en øl med dem, der er tilbage på holdet. Hjemme klokken 23.30.