Politiken søndag: Danskerne var blandt de sidste i verden, der hørte den italienske superstjernedirigent Giuseppe Sinopoli tæmme de store kræfter i et ambitiøst partitur, da han for knap tre uger siden stod i spidsen for Radiosymfoniorkestret i opførelsen af Puccinis opera 'Turandot' i Tivolis Koncertsal. Og nu er han borte. Sinopoli drog sit sidste suk kl. 23.15 fredag aften, alt for tidligt i forhold til hans 54 år og helt uventet i det internationale musikliv, der nu begræder tabet af ham, der måske var den kendteste blandt moderne dirigenter. Hjertetilfælde under Aïda Sinopoli var i Berlin for at vie to opførelser på Deutsche Oper af Verdis opera 'Aïda' til mindet om den stedlige intendant Götz Friedrich, der døde i december. Under den første opførelse fredag aften fik han et hjertetilfælde og døde senere på hospitalet. Han fik det fatale hjertetilfælde på dirigentpodiet, hvor han netop havde slået an efter den berømte Nilscene i tredje akt. Han besvimede og faldt ned, og der blev råbt på en læge blandt publikum. Sinopolis hustru var blandt publikum og sad ved sin mands side, da han en time senere døde. »Jeg må desværre overbringe Dem nyheden om, at maestro Sinopoli er død«, sagde en talsmand fra Deutsche Oper til de forsamlede fans ved operahuset. Der var planlagt en fest for Sinopoli og de mest celebrerede af Berlins musikalske profiler efter forestillingen, en markering af at Sinopoli var tilbage i den tyske hovedstad efter ti års fravær. Turandot-cd på vej Der var ingen tegn på hjerteproblemer, da Giuseppe Sinopoli var i København, forlyder det fra Radiosymfoniorkestrets chef, Per Erik Veng, der skulle have mødtes med Sinopoli i næste uge for at diskutere en eventuel udgivelse på cd af den danske 'Turandot', der blev det sidste bånd, Sinopoli indspillede. Nu vil Danmarks Radio sætte skub i cd-planerne for Puccinis sidste opera. I København meddelte dirigenten, at han ville sætte sin koncertaktivitet ned, men forhandlede samtidig om at besøge det danske radioorkester igen om et par sæsoner for at dirigere Mahler og Verdi. Sinopolis nære kollega, Riccardo Muti, dirigent og chef for Scala-operaen i Milano, udtalte i går til den italienske avis Corriere della Sera, at han ikke anede, at Sinopoli led af hjerteproblemer: »Jeg har mistet en ven«, sagde han, »og Scala og hele resten af verden har mistet en stor kunstner«. Født i Venedig Giuseppe Sinopoli blev født i Venedig 2. november 1946, han lærte at spille orgel ved konservatoriet i Messina, granske komposition som fag i Darmstadt med folk som György Ligeti og Karlheinz Stockhausen, og han studerede direktion hos Maderna og Swarowsky i Wien. I 1983 overtog han New Philharmonia-orkestret fra Riccardo Muti, han debuterede som en af meget få italienske dirigenter nogensinde ved Wagnerfestspillene i Bayreuth, hvor han i sommer skulle dirigere hele Wagners 'Nibelungens ring'. I mellemtiden nåede han at få en universitetsgrad i medicin og psykiatri og grundlagde sit ry som en særligt intellektuelt orienteret musiker. Hans arkæologiske studier har også givet anledning til mange benovede skriverier i musikpressen, og for nylig besluttede han at holde fire måneder fri fra musikken for at skrive et speciale om mesopotamisk kultur. Tankevækkende at den sidste musik han dirigerer i sit liv, er den egyptiske 'Aïda', og at netop slutscenen, som han nåede at tage hul på, foregår i faraonernes gravkammer. Om kunstens væsen Et møde med Giuseppe Sinopoli spændte gerne af som et musikologisk, antropologisk og også gerne metafysisk disput af kunstens væsen. Jeg var i Dresden, da han lancerede en festival af Richard Strauss-operaer, og han talte det meste af en dag. Den danske presse fik en gratis forelæsning ved pressemødet om Walter Benjamin, futurismen, Mussolini og filosoffen Feuerbach, da Sinopoli præsenterede sin 'Turandot'-forestilling, og sådan var det i det hele taget klogt aldrig at møde Sinopoli uforberedt. Det var dog ikke som akademisk pindehugger, at man oplevede ham i koncertsalen og i operahuset. Klang og skønhed var altafgørende i hans musikalske univers, og det var ikke altid, man fornemmede, at der lå endog meget dybe tanker bag polituren. Efter 'Turandot' blev publikum blæst ud af Tivolis Koncertsal, så langt flertallet i ekstatisk begejstring. Det er et symptom på Sinopolis status, at vi var hele tre fra Politikens musikredaktion til stede i salen, selv om ingen af os var svorne Sinopoli-fans. I en alder af 54 havde Giuseppe Sinopoli blot lige taget hul på det lange træk, en dirigentkarriere tegner. Det er umuligt at gisne om, hvad han havde nået, hvis han havde fået 30 år mere, men den umiddelbare fremtid var mildest talt lovende. Skulle have genrejst Dresden-opera Fra 1992 havde han været chefdirigent for Dresden Staatskapelle, og i 2003 skulle han tiltræde som generalmusikdirektør for Semperoperaen i Dresden og genrejse byen som et musikalsk knudepunkt i Centraleuropa. Hvad Wagnerfestspillene i Bayreuth gør uden Sinopoli, står hen i det uvisse, og festspillene i Salzburg, hvor han var tiltænkt en udvidet rolle fra næste år, må også søge andetsteds for at opgradere sine aktiviteter. Giuseppe Sinopolis død har konsekvenser, der rækker kloden rundt.