Politiken onsdag: Jordskælv, massemordere, hajer, tornadoer, dinosaurer og alskens monstre har hærget Hollywoods studier. I de seneste måneder har Amerikas underholdningsindustri været besat af en lurende katastrofe, der kan lamme Hollywoods uendelige strøm af film og tv-serier. Den næste Hollywoodgyser vil dog næppe blive vist på biograflærredet eller tv-skærmen. Hollywood er nemlig ramt af strejkefeber. Selv om biograferne ikke vil lukke dørene og tv-skærmene gå i sort, så kan i hvert fald tv-seerne belave sig på flere genudsendelser og flere såkaldte realityprogrammer á la 'Big Brother' og 'Robinson'. Hollywoods normalt travle studier risikerer at ligge øde hen, hvis de amerikanske manuskriptforfatteres fagforening, Writers Guild of America (WGA), med 11.000 medlemmer fastholder deres trussel om at gå i strejke fra 2. maj. Da udløber deres treårige overenskomst med underholdningsindustriens producenter. Ved midnatstid 30. juni udløber de treårige overenskomster også for de 135.000 medlemmer i skuespillerforbundet, Screen Actors Guild (SAG), og tv-kunstnerne i American Federation of Television and Radio Artists (AFTRA). Hvis ikke en ny overenskomst er kommet i hus inden da, så bliver der ikke indspillet flere amerikanske film og tv-serier foreløbig. Forhandlinger Greg Krizman er talsmand for skuespillerforbundet. Fra Hollywood siger han til Politiken, at alle tager en strejke for givet, men at manuskriptforfatterne i WGA og producenterne genoptog forhandlingerne i tirsdags. De følges nøje af skuespillernes forhandlere, og hvis WGA opnår et resultat, spår han, at skuespillerne vil gøre ligeså. »Vi gør alt for at undgå en strejke. Vort forbund arbejder hårdt for, at strejken ikke bliver en realitet, selv om medierne tilsyneladende tager det for givet. Hvis der kommer en strejke, vil den med tiden også gå ud over publikum uden for Amerika«, siger Krizman. »Der er to sider af denne sag. Der er en film- og tv-side. Når det gælder featurefilm, så vil biografgængerne ikke opdage noget foreløbig, for der er tilstrækkeligt med nye film til resten af året. Tv-produktionen stopper i samme øjeblik, som strejken bliver annonceret«. Producenterne på både biograf- og tv-siden har i de seneste måneder nærmest indspillet film og tv-produktioner i døgndrift for at have noget at stå imod med. Hollywoodkommentatorer vurderer, at filmselskaberne har sat produktionen op med 100 procent og tv-producenterne med 20 procent. Krizman siger, at det er der ikke noget usædvanligt i. Det sker hvert tredje år, når overenskomsterne udløber. Forøgelsen af produktionen kan dog ikke hindre genudsendelser i tilfælde af en strejke plus en masse nye realityprogrammer, fordi der hverken behøves manuskriptforfattere eller professionelle skuespillere til udsendelser som 'Big Brother'. Underholdningsindustriens mekka er Hollywoods kælenavn, og det betyder, at mange andre erhverv end forfatter- og skuespillerfaget bliver ramt af en strejke i Los Angeles og omegn. Det anslås, at omkring 272.000 mennesker vil blive berørt af en strejke, og det gælder lige fra rengøringskonen i studierne og teknikere til kantinedamer og cateringfolk. 10 procent af arbejdsstyrken i Los Angeles er direkte eller indirekte tilknyttet tv- og filmindustrien. Økonomer mener, at arbejdskonflikten nemt kan komme til at koste 15 milliarder kroner om måneden. Tom Cruise's løn De fleste medier fokuserer på stjerner som Harrison Ford, Tom Cruise og Julia Roberts, der ofte får mellem 150-200 millioner kroner per film. Ford fik eksempelvis 212 millioner for 20 dages arbejde på filmen 'The Widowmaker'. Sådan forholder det sig imidlertid ikke for gennemsnitsmedlemmet af skuespillerforbundet, fortæller Krizman. »Overenskomstforhandlingerne har intet at gøre med folk som Harrison Ford, Tom Cruise og Tom Hanks. Vores fagforening forhandler minimumslønnen og ikke maksimumslønnen. I et kapitalistisk samfund er der ikke noget maksimum. Stjernerne får det, som producenterne er rede til at betale dem«. »Tom Cruise'erne og Tom Hanks'erne udgør mindre end en procent af SAG, og spørgsmålet er, om de er 20 millioner dollar værd. Svaret er ja, fordi de tjener ganske givet pengene ind igen, og deres deltagelse er ofte en forudsætning for, at en film bliver indspillet«. »Strejken handler om de skuespillere, der eksempelvis gæsteoptræder i tv- serien 'Friends' og har en replik eller to. 70 procent af vore medlemmer tjener under 63.000 kroner om året, og i lange perioder ligger de stille uden at have noget at lave«. »De har alle mulige former for ekstrajob. Vores medlemmer lever virkelig op til stereotyperne om for eksempel tjeneren, der er skuespiller og omvendt. Flertallet tjener så lidt, at de er nødt til at have andre former for indtægter for at kunne overleve. De skal ikke nødvendigvis være en Harrison Ford, men have en anstændig indtægt, så de ikke behøver at have to-tre ekstrajob«. »Vores krav til forhandlingerne er ikke færdigopstillet endnu. Det vil først ske i den kommende weekend. Men skuespillerne ønsker som alle andre faggrupper at få en fair del af de profitter, de er med til at skabe i film- og tv- industrien«. Solidaritet På trods af de store lønforskelle så har stjernerne, som har deres på det tørre, bakket op omkring strejken. Kevin Costner udtalte for nylig: »Jeg er så heldig stillet, at det ikke berører mig i særlig grad, men der er andre, som er nødt til at arbejde, og dem føler jeg med«. »Jeg medlem af fagforeningen, og jeg vil gøre alt, hvad min fagforening beder mig om«, udtaler tv-show-værten Jay Leno fra 'The Tonight Show' til Daily Variety og tilføjer, at han altid har respekteret strejkevagter. Krizman siger, at de topbetalte stjerner har udvist en høj grad af solidaritet med de mindrebemidlede kolleger: »Under strejken sidste år blandt skuespillerne i reklameindustrien hjalp folk som Harrison Ford, Nicolas Cage og Helen Hunt med hver 100.000 dollar til strejkekassen, og det samme gjorde mange andre stjerner«. Enkelte af de fattige, hårdtarbejdende skuespillere som Hyla Matthews, der i sin egenskab af servitrice i Los Angeles har serveret for mange stjerner, mener dog, at mange af hendes højtbetalte kolleger må have en underlig smag i munden, når de stiller op som strejkevagter sammen med deres fattige, kæmpende kolleger. SAG frygter ikke, at selskaberne flytter deres produktioner til udlandet - Mexico, Canada, Australien og Irland - for så »må de lave film uden amerikanske skuespillere«, og det, tror Krizman ikke på, holder i længden. Penge er nøgleordet USA oplever i øjeblikket en økonomisk nedtur efter 10 år med højkonjunktur. Disney-koncernen har allerede fyret 4.000 medarbejdere, mens Time Warner har skåret ned med 2.400 ansatte og tv-stationen NBC med 400. Krizman tror dog ikke på, at underholdningsindustrien står i en krisesituation. »Alle vores undersøgelser viser, at underholdningsindustrien er modstandsdygtig, når det gælder omslag i økonomien. I årets første kvartal overgår eksempelvis salget af dvd langt selv de mest positive beregninger. Billetsalget i USAs biografer er otte procent over sidste år«. »Under en økonomisk krise finder folk noget andet at skære ned på. Folk har brug for underholdning især i dårlige tider«, siger Krizman. I Hollywood handler det altid om penge, og det gør den truende strejke da også. Skuespillerne og manuskriptforfatterne mener ikke, at den ekstrabetaling, de får, hver gang en film eller et tv-program genudsendes, er fulgt med den teknologiske udvikling. Eksempelvis skyder kabel tv-stationer op som paddehatte. I de seneste fem år er amerikanernes brug af videoer steget med 50 procent. På bare to år er dvd-salget tredoblet. Og den helt store ukendte faktor er Internettet, som snart kan blive et meget benyttet medie for filmfans. I øjeblikket er parterne - både når det gælder forfattere og skuespillere - så langt fra hinanden, at de ikke engang kan blive enige om, hvor store beløb de egentlig skændes om, og hvilke følger de forskellige procentkrav vil få. Fagre nye verden Skuespillerforbundets formand, skuespilleren William Daniels kendt fra filmen 'Fagre voksne verden' hvor han spillede Dustin Hoffmans far, siger, at skuespillernes honorarer skal tilpasses den fagre nye verden med tv- netværk, video, dvd, Internet og kabel-tv. I stedet for et engangsbeløb skal skuespillerne betales, hver gang deres produkt bliver vist: »Det handler om at beskytte skuespilleren - hans løn, hans image - i en verden, der har forandret sig dramatisk i de senere år«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce








