Politiken tirsdag: Fra et drevent, intellektuelt svindelnummer til et skarpt og kritisk partsindlæg. Fra nuanceret til ensidig, Der var mange og meget delte meninger om Rune Engelbreth Larsens bog om 'Det nye højre i Danmark', men kritikpunkterne fyldte mest i gårsdagens avisanmeldelser. Forvirringen om Rune Engelbreth Larsens eget ståsted er stor, og flere anmeldere har svært ved at gennemskue formålet med bogen. Jyllands-Postens Johs. H. Christensen kalder Rune Engelbreth Larsens ståsted for en sump, der består af en humanisme, som er »en til det sentimentale grænsende hygge- og discountudgave af den store europæiske tradition«. Johs. H. Christensen finder det uretfærdigt og politisk naivt at gøre Karen Jespersen til syndebuk, specielt fordi Rune Engelbreth Larsen ikke selv har noget at byde på, »men henfalder til rørstrømske betragtninger om plads til alle, plads til alle, der vil«. Intellektuelt svindelnummer Berlingske Tidendes Jakob Kvist er enig i den betragtning og kritiserer Rune Engelbreth Larsen for ikke ét eneste sted at komme med nogle fornuftige bud på, hvad man kan gøre ved problemet; det nye højre. Forklaringen er her, at Rune Engelbreth Larsen står alt for langt væk fra virkeligheden, og at bogen derfor bliver »et drevent, intellektuelt svindelnummer«. Det bakkes op af denne avis, hvor Adam Holm mener, at Engelbreth overser, at der rent faktisk eksisterer nogle integrationsproblemer, »som ikke kun skyldes vrangvillige og fremmedfjendtlige danskere«. Trods hårde ord på vejen slutter Jyllands-Posten med at kalde bogen en befrielse, fordi den trods alt behandler et svært emne nuanceret og med langt færre skældsord, end vi er vant til. Politiken kalder bogen »et skarpt og kritisk partsindlæg i debatten om, hvad højreorientering egentlig betyder«. Til gengæld mener Kristeligt Dagblads Jens Ravn-Olesen, at bogen er for ensidig til virkelig at sætte en debat i gang. Mål forfejlet Kristeligt Dagblad roser på den anden side bogen for at være grundig og veldokumenteret i sin sammenfatning af begrebet nationalkonservatisme. I den anden lejr ligger David Rehling fra Information, som kritiserer bogens dokumentation for kun at bestå af uddrag fra dagblade, som på den måde kun opsummerer noget, mange allerede véd. David Rehling konkluderer, at Rune Engelbreth Larsen »bistår højrenationalismen snarere end at afdække den«, og at forfatteren dermed kommer til at støtte dem, han egentlig angriber. Bent Falbert fra Ekstra Bladet mener slet ikke, at det lykkes for forfatteren at vise, at det nye højre udgøres af folk, der er bekymrede over indvandringens omfang. »Larsen vrøvler altså i sin helt egen verden«, skriver Bent Falbert.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige del om demokraternes fremtid
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.