Den britiske komiker Rowan Atkinson, der er bedre kendt for sin rolle som mr. Bean, lagde fjollerierne til side, da han var ude at flyve over Kenya med sin kone og sine to børn. Under flyveturen i det mindre fly besvimede piloten pludselig i 4800 meters højde. Atkinson, der ikke ved noget om flyvning greb resolut styregrejerne, og det lykkedes ham at få bragt flyet på ret kurs, skriver bladet Spectator. Skuespilleren og hans familie var på ferie i Kenya, hvor de havde lejet det mindre fly for at blive fløjet fra Ukundu, et feriested i nærheden af Mombassa til lufthavnen i Nairobi. Da piloten besvimede forsøgte både hr. og fru Atkinson forgæves at vække ham, og da maskinen begyndte at krænge, greb Rowan Atkinson styregrejerne og holdt flyet på ret kurs, indtil piloten atter kom til sig selv og kunne lande flyet sikkert. Det er ikke første gang Rowan Atkinson har englevagt. Han var også ejer af verdens hurtigste serieproducerede sportsvogn, en McLaren F1, som det lykkedes ham at totalskade, uden selv at komme noget nævneværdigt til.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, han fik bare lov at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Live: Nu reagerer Mette Frederiksen og Jens-Frederik Nielsen
-
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lars Dahlager