Politiken fredag: Flere kulturpolitiske ordførere er ligesom foreningen Danske Filminstruktører stærkt kritiske over for kulturminister Elsebeth Gerner Nielsens (R) krav om en millionbesparelse på Den Danske Filmskoles budget. De fremhæver det paradoksale i, at der er bevilget ekstra beløb til produktion af nye danske film, mens der altså så skal skæres i grundlaget for det hele: Uddannelsen af instruktører, manuskriptforfattere m. fl. »Den Danske Filmskole har en stor del af æren for den succes, som dansk film har lige nu. Det kan derfor undre og virke betænkeligt, at man netop placerer et sparekrav på det område. Hvorfor reducere kapaciteten på en uddannelse i et fag, hvor der efterfølgende ikke kan siges af være beskæftigelsesproblemer? Jeg vil nøje følge denne sag«, siger Venstres kulturpolitiske ordfører, Ester Larsen. SFs kulturpolitiske ordfører, Ole Sohn, har samme holdning: »Jeg forstår udmærket de frustrationer, som dette sparekrav har udløst i filmmiljøet. Filmskolen er jo udklækningscentralen for nye talenter, der skal sikre dansk film en fortsat succes og det kan derfor forekomme uforståeligt, at man skal skære i uddannelsen. Jeg siger ikke, at kulturministeren handler uansvarligt. Hun skal placere besparel-ser, som krævet i finansloven, men jeg vil tage sagen op over for hende for nærmere at få belyst, om der er foretaget den rigtige prioritering«. Risikabel proces Ifølge rektor for Den Danske Filmskole, Poul Nesgaard, har Kulturministeriet stillet krav om besparelser på 11 procent svarende til 3,6 mio. kr. ud af skolens samlede budget på ca. 32 mio. kr. Gennemføres besparelserne må skolen halvere budgettet for gæstelærere og elevproduktion. Der er ifølge Poul Nesgaard ingen andre steder at skære. »Den krævede nedskæring er efter min mening en risikabel proces at sætte i gang for en ellers succesrig og velfungerende skole«, lyder det fra Poul Nesgaard, der ikke lige nu har yderligere kommentarer, idet der stadig foregår møder med ministeriet. Kontorchef Charlotte Wilhelmsen, Kulturministeriets afdeling for uddannelse og film, oplyser, at alle de statslige kunstskoler er blevet ramt af sparekrav. Ud over de generelle sparekrav er filmskolen så blevet bedt om at spare yderligere 1,4 mio. kr. »Filmskolen ønskede sidste år at starte et ekstra hold elever til en tv-uddannelse. Det kostede 1,4 mio. kr. , som vi helt ekstraordinært fandt et andet sted på ministeriets budget. Vi fortalte skolen, at det var meget usikkert, om beløbet kunne skaffes i de følgende år. Og nu er vi så i den situation, at vi må bede om en besparelse på 1,4 mio. kr. «, siger Charlotte Wilhelmsen, der ikke vil blande sig i den politiske diskussion, men godt vil gøre opmærksom på, at filmskolens uddannelse hører til i den dyrere ende. Mens undervisningen på filmskolen koster ca. 200. 000 pr. elev pr. år, så er den tilsvarende udgift for en lægestuderende eller en civilingeniør- studerende 60. 000-80. 000 kr. Kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen, der er på officielt besøg i Kina, lod i går gennem ministeriets pressechef Kenneth Bo Jørgensen forstå, at hun p. t. ikke har kommentarer til sagen, idet der stadig foregår møder om kravene. Det er foreningen af Danske Filminstruktører, der har rejst sagen i et brev til kulturministeren. Formanden for foreningen, instruktøren Ebbe Nyvold, kan slet ikke få en så »voldsom besparelse på 11 procent« til at hænge sammen med den ellers positive stemning, der overalt er over for dansk film. »Alle ved, at det ikke mindst er på filmskolen, de nye filmtalenter fremelskes. Det miljø skal vedligeholdes, hvis vi skal holde fast i dansk films fremgang. Det gør man ikke med nedskæringer. Derfor har vi protesteret«.