For seks år siden sad Arnt Jensen på Filmskolen og hjalp til med at efterbehandle en film. I pauserne i arbejdet sad han og tegnede for sig selv, mens han blev mere og mere grebet af motivet: et tåget, knugende og truende univers holdt i sort og hvid.
Her kunne han mærke en slags gnist indeni: Her var den idé, han havde søgt efter.








