»Jeg ender næsten altid min bytur med at kravle over hegnet til Kongens Have og sidde derinde helt alene, før den åbner. Der er en særlig stemning sådan en sommermorgen, lige når solen står op, og lyset reflekteres i træerne, og der ligger stadig dug på græsset. Så lægger jeg mig ned og nyder de første solstrejf og lader tankerne svæve. Som regel ind i melankolien. Det er jo også det lidt ulykkelige og sørgmodige, vores lyriske univers kredser om i Stoffer & Maskinen, den ulykkelige kærlighed eller tiltrækning mellem to størrelser, der ikke kan finde hinanden. En dreng og en pige, manden og maskinen eller byen og naturen. Det, der inspirerer mig allermest, er følelsen af ikke at kunne få det, man gerne vil have. Og længslen efter det. Og det er også lige netop det, jeg oplever i Kongens Have i det der korte tidsrum om morgenen. Fornemmelsen at være et sted, som man ikke kan holde fast i, og som på en måde ikke rigtig findes, for lige om lidt står solen helt op, og så åbner haven og bliver fyldt med folk. Og så er det væk«. Kongens Have, Øster Voldgade 4B. København K