And
Varmblodet og flinkt udseende hvirveldyr direkte nedstammende fra krokodillen. På det seneste offer for tiltagende chikane fra højerestående arter. Især omkring gadekær og søanlæg er der hørt æreskrænkende tilråb som ’Vi ses til jul, snadregump’. ’Nå, spadenæb! Får man sig et koldt karbad før afrapningsballet?’. Eller det direkte injurierende: ’God røv, rapand. Klar til fars ståsveske?’.

Bløde pakker
Betegnelse for kvinder, som befinder sig i eller har gennemgået overgangsalderen – eller slet og ret er fede. I middelalderen anbragte man landsbyens aldrende og overvægtige kvinder under et lærketræ (en skik, der greb sådan om sig, at lærketræet omkring år 1500 nær var udryddet i Danmark, og man måtte gå over til gran) en fjerding vej uden for landsbyen, dansede tre gange omkring det og overlod dem til rævene. Således indvarsledes julen. I moderne tid især anvendt om tøjgaver og andet, der allerede ved beføling kan konstateres ikke at indeholde sjovt legetøj. Det er i øvrigt udregnet, at en gennemsnitlig bagdel fra det fyldte 40. år nærmer sig jorden med en hastighed på 2,1 mm om året, hvilket anslået vil bringe de to (jorden og nedhæng fra haleben) i kontakt i løbet af 476,3 år.

Christ
Udtales ’Kvrajst’. Oprindeligt Jesu efternavn. Bruges ofte som kraftudtryk med efterfølgende udråbstegn eller fulgt af tre afmægtige punktummer. Anvendeligt i alle sammenhænge, hvor livet vender røven til. Se også ’Vorherrebevares’ og ’Jesus’.

Død
Til dagIig omkommer i gennemsnit 150 danskere. Men ifølge Sundhedsstyrelsens årlige dødsstatistik kom i alt 1.228 danskere af dage 24., 25. og 26. december 2007. 624 åd sig ihjel, mens 131 døde af dehydrering efter kraftig diarré. 26 forblødte som følge af ulykker med tranchérsæt under udskæring af gæs og ænder, mens 78 udåndede efter fald i eller i umiddelbar nærhed af hjemmet. 16 blev slået ihjel af deres ægtefælle ved stump vold, mens 169 døde for egen hånd. 8 var ofre for profylaktisk eutanasi (proaktiv dødshjælp). De resterende 176 optrådte under samlebetegnelsen ’Andre dødsårsager’.

Engel
Kendt stuefænomen. Som regel lydløst. Kan optræde, når skroget – altså andens – er båret ud, og mandens gave til hende stadig ligger et sted på en disk med beskeden ’afhentes’. Ufrivillig afholdenhed er en kendt følgevirkning. Det er også herfra, man kender udtrykket ’går med glans’.

Flemming Jensen
Gl. ret. En art almuegrød bestående af lige dele indbildt lune, klister og selvglæde. Udspringer af Olstrup-kulturen, som omkring år 1300 etablerede en kult omkring sin egen enestående almindelighed under mottoet: Det ka’ ederlunteme blive kedeligt, det her, hvis man selv både skal skrive, instruere og spille lortet. Opskrift: Man tager et afkog på sin egen lirumlarum finurlighed efter princippet: Selvfedest mulige fællesnævner. Tilsætter fire-fem onkelvitser a la ’kanin! nårh, nej, jeg mener kanon!’. Gør sine ordspil så indviklede, at børn ikke fatter en klejne (Se: Klejner), og så indholdsløse, at de voksne tror, de heller ikke forstår det. Lader det simre over fire sæsoner. Stiver med nissehuer. Tilsætter en knivspids godt gennemtygget samfundssatire. Serveres med et drys tidsånd og et dumt udtryk i ansigtet.

Gud Decemberfænomen. Sidst set som en tåge over Taarbæk Havn. En af de lokale beboere afviser det hele som ondsindede rygter, der intet har på sig. Men hvis det har betydning for min pension, kan vi da godt sige, det har været lidt diset i ugens løb, udtaler beboeren, T. Grosbøll, der ønsker at være anonym. Hjerteløses jul Trad. festligholdelse af højtiden i grupper af blodbeslægtede medlemmer af Homo Sapiens under udveksling af højlydte tilkendegivelser af kærlighed og generøsitet. Især iagttaget på bopladser med mindst to motoriserede kaner, vaskemaskine, mikroovn, fladskærm, 4 tv på alle børneværelser, kneppekort til swingerklub og en sund, livsduelig forståelse af, at visse mennesker simpelt hen har valgt at bo for langt væk til, at de kan forvente, at man bekymrer sig om, at de dør af sult. Isolation Hvis man lider af ambivalens i forhold til julen og angribes af en pludselig trang til isolationsfængsling aftenen over, så husk, at du ikke er alene. Også Kim Jong-il synes for eksempel at foretrække isolation frem for global kædedans. Og man kan vel ikke gøre for, at man er familiens Nordkorea. Omvendt kan følelsen af isolation komme, selv når man er midt i familiens skød. Som man siger: Du kan tage mennesket ud af ensomheden, men du kan ikke tage ensomheden ud af mennesket. Jul Afledt af oldsvensk ’hjul’ (cirkulær, gentagelse, rituel). Opr. uden j, altså hul (tom, indholdsløs). Eks: »Hulen varer længe...«. Bet.: Evigheden er tom (se: Bløde pakker). Allerede i middelalderen klippede man ’hulehjerter’ (offentlig kronragning af psykopater), mens udtrykket ’hulemand’ anvendtes om tøffelhelte (indtil tøflens opfindelse). I særligt nærsynede dele af Blekinge blev en hulemand indtil for nylig hvert år kåret, iført rød skammehue og tvunget til under (egen) latter at afstå sine ejendele til øvrigheden. Udtrykket ’hulspin’ (spin: fordreje) anvendtes konkret om fastkørsel og symbolsk om tomgang og kombinationen: store armbevægelser, begrænset fremdrift. Herunder narrefisse. I vor tid kun kommercielt: julspin. Klejner Også kendt som Dronningens mønt, som mange har for få af, og nogle åbenbart for mange af, eftersom børns julegaveønsker i nogle familier rammer prisklassen + 2.000. Klejner er også en julesmåkage, der koges i opvarmet palmin (100 procent hvidt kokosfedt) og bl.a. består af rigeligt med smør og piskefløde samt hjortetakssalt, der giver den efterfølgende kvalme en særlig, overvægtig bismag. Endelig erstatter ’klejner’ i december det nudanske udtryk ’flejner’, således at man på det tidspunkt af året ’klejner ud’, når man midt i den kogende palmin mister det dér statussignalerende overskudsschwung.

Lavement Opr. Lave-risalamande, gl. græsk glose opbygget af ordstammerne ’lava’ (eruption), ’risal’ (peristaltik el. flow) og ’mande’ (en slags ’selvhenter’ eller ’selvafrydning’ – jævnfør Gorm den Gamles berømte udbrud til den spæde Harald Blåtand: »Lad den skidne pøl være dig en mande – m.a.o. Den ble kærer du selv på køkkenmøddingen«). I moderne tid især anvendt mod slutningen af julemåltidet som en form for tarmspuling. Musetrapper Oprindeligt en fordanskning af den engelske betegnelse mouse trapper. Tilbage på Dickens’ tid havde den fattige engelske underklasse sjældent råd til kød fra svin eller okse, heller ikke til jul. I stedet anvendte man, i forskellige varianter af pies, kødet fra mus (rotter var, om end mere kødfulde så alligevel et nummer for ulækre). Musene blev fanget af en specialist, The Mouse Trapper, som altså var næsten det samme som en rottefænger. Nisse Opr. ’isse’. Om hårsvage mandfolk, især anvendt i det østlige Sverige på tiden for kristendommens indførelse (hvor tidligt hårtab blev anset for tegn på en særligt stærk og ukristelig kønsdrift). Isse er afledt af en tidlig fællesnordisk betegnelse – ase – for glans (opr: den yderste pynt) på det mandlige lem. Med negation foran – ’n’ – blev det senere betegnelsen for vore dages nisser. Nemlig ’de som med hue har skjult issen’. I slang tillige: ’Den som bærer Goddreng i futteral’. I dele af Skotland og Wales stadig anvendt om mandlige kønsorganer iført prævention (Se: Vatnisse). Men også slet og ret om det mandlige lem. Eks. dinglenisse, narrenisse, slentrenisse, listenisse og stånisse. Sangen ’En lille nisse rejste’ skal således oprindeligt have været en tidlig forløber for den erotiske roadmovie. Overraskelse Dem er der mange af i december. Her er de 2 ultimative: Når man ligesom Jomfru Maria finder ud af, at man er gravid, selv om man overhovedet ikke har haft sex med nogen. Længe. Eller når man ønsker sig en sweater fra Mads Nørgaard og i stedet får en Mads Stage-kalender. Med så mange tegninger af ænder, at man bliver mæt af synet. Pynt Julesangene er til pynt. Reelt afslører de højtiden som en art landsudgave af ’Festen’. Lyt til ’Højt fra træets grønne top’, hvor en sexfikseret mand får for lidt. ’Derfor får hun denne pung, løft engang, hvor den er tung’. Og ’Peters Jul’, hvor mor vil give far en pibesnor, ’og til bedstemor hun hækler en trøster’. For slet ikke at tale om børnene. ’Så leger far med os igen’, skråler de i sangen. Jamen, så stop dog. Qvalme Ubehagelig fornemmelse øverst i maveregionen, i reglen fremkaldt af verdens og eksistensens absolutte vilkårlighed, det moderne menneskes selvbedrag og flugt fra dets eksistentielle frihed. Afledt af qvalm: trykkende varme, dårlig luft. Symptomer: spytdannelse, svedtendens, bleghed, hjertebanken og opkastning. Når qvalmecenteret stimuleres, udsendes nerveimpulser til kredsløbet, spytkirtlerne, muskler i mellemgulvet og i mave-tarm-kanalen samt til hjernebarken, hvor der derved dannes en erkendelse af, at der bag menneskets betydningssammenhæng kun findes vilkårlig og massiv, meningsløs væren. Tømning af mavesækken ved opkastning kan medføre en forbigående, men aldrig varig lindring. Ritual Ritualet er livets krykke. Men når det gælder den kristne højtid, bør man måske lige indskyde: Krykken er Made in Taiwan. Af en treårig. Sne Nedbør. Best. af iskrystaller, oftest over Grønland, hvor den især på gletsjere tillige forefindes som rød sne. Farven dannes af grønalgen Chlamydia trachomatis, som akkumulerede røde farvestoffer (carotenoider), der beskytter mod kraftigt sollys. Er formentlig derfor blevet julens farve. Chlamydia trachomatis, opr. af grønlandsk Qaninniarrusunnavipputit, hvis senere betydning ’Du er meget sexet’ har vævet julen i de arktiske egne og senere på hele kloden sammen med fænomenet at have samleje (putikut). Ikke sjældent varieret med putiprut (analt samleje). Dette er formentlig forklaringen på, at mange nordboere stadig ved årets første snefald udbryder: »Qaa, qanersorluni kujannilaarpugut!« (Kom nu, lad os dyrke en smule oralsex, kolde menneske!).