0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Farvel til Ditte Menneskebarn og fru Knudsen

Skuespilleren Tove Maës død, 89 år.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
PR-billede fra Nordisk Film
Foto: PR-billede fra Nordisk Film

Tove Maës og Karen Lykkehus som Ditte og Sørine i Bjarne Henning-Jensens 'Ditte Menneskebarn' fra 1946.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det summed af sol over engen og honningbien fyldte sin kurv, da Tove Maës som ung, blond pige vandrede gennem Danmarks vår i den første Morten Korch-film ’De røde Heste’. Det var i 1950.

Selv om filmen siden har solgt næsten to og en halv million billetter og er blevet den mest sete danske film nogensinde, kom Tove Maës ikke til at stå som den store filmstjerne med sine 40 filmroller og tre Bodil-priser. Nu er Tove Maës død, 89 år.

Fængede mere end blændede
Der var ofte langt mellem rollerne i hendes karriere, for hun var, det indlysende talent til trods, ikke skabt af det stof, der bliver til stjerner.

Der var en ren blufærdighed i hendes udtryk, noget hudløst og lidt reserveret, der gjorde, at hun fængede mere end hun blændede med sin lidt aparte skønhed.

Morten Korch-filmene ’De røde heste’, efterfulgt af ’Mosekongen’, ’Det gamle guld’ og ’Flintesønnerne’, var ikke Tove Maës’ første oplevelse af popularitet. I 1946, da hun havde afsluttet sin uddannelse på Det Kgl. Teaters Elevskole og debuteret i Soyas for længst glemte skuespil ’Stemmen’, valgte Bjarne Henning-Jensen hende til titelrollen i sin og Astrid Henning-Jensens filmatisering af Martin Andersen Nexøs ’Ditte Menneskebarn’, der i dag regnes for en klassiker i dansk filmhistorie, selv om flere filmkloge finder den noget overvurderet.

Ja, vel nok. Men Tove Maës holder på nethinden som Ditte, den af alle uønskede, selv af manden, der gør hende gravid og påfører hende den sociale arv. Sådan gik det også hendes mor.
Dyb, renfærdig filmkunst

Set i dag kan der komme et let sentimentalt skær over Ditte, men Tove Maës’ fremstilling er dyb, renfærdig filmkunst til alle tider.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Læs mere