Lotte, jeg ved jo godt, hvad der er det mest fornærmende, provokerende og nedsættende, man kan sige til dig. Men det vil jeg lige vente med til allersidst. Mind mig lige om det, hvis jeg glemmer det. »Jamen, jeg ved jo allerede, hvad du vil sige. Det er noget om mit udseende. Jeg kender dig, Djævlens Advokat«. Det er vist ved at være tid til forandring igen. Synes du ikke? »Ja, du mener vel, hvorfor vi bliver ved med at lave ’Max Pinlig’? Hvornår vi træder ud af familiekomedien og ind i den barske virkelighed igen?«. Ja, for det er da maks. pinligt efterhånden: Du sprøjter den ene børnefilm og tv-serie ud efter den anden. »Så længe vi har noget på hjerte ...«. Jamen, det var jo dig, der skulle redde den politiske film i Danmark! Christian Braad Thomsen sagde, du var den nye Rainer Werner Fassbinder, bare med store bryster og god røv. Hvad blev det til? Pinligt! »Hvis du forholder dig lidt akademisk til ’Max Pinlig’, så er der altså nogle skjulte dagsordener hele vejen igennem. Bare fordi det er til børn, behøver det jo ikke være mindre politisk. Tværtimod arbejder vi med tematikker helt fra det første afsnit på en meget tungere måde, end man kan slippe af sted med på Filminstituttet. Vi har arbejdet med alle mulige temaer: reklamens magt, krigen i Irak og Afghanistan. Alt, hvad der har interesseret mig politisk, har jeg fået plantet i ’Max Pinlig’, fordi der ikke var nogen, der læste manuskripterne ordentligt«. Det må være bare lidt nederen at blive den nye Søren Kragh-Jacobsen i stedet for den nye Rainer Werner Fassbinder. Du laver det samme, som Søren gjorde: »Ja, ja, det’ for børn, men det handler faktisk også enormt meget om samfundet, ik’ os? Gab!« »Min veninde Gyda siger også, at jeg må tilbage i voksenarenaen og ud og slås for alvor. Måske har jeg taget skade af at få børn. Det første, jeg tænker på, når jeg vågner om morgenen, er, hvad jeg skal have ud af fryseren«. Jeg ved godt, hvad du skal have ud af fryseren ... Men hvorfor er det egentlig et problem, at Max synes, alt muligt er pinligt? Det er sgu da en sund reaktion på denne verden. Der er da så meget, der er pinligt. Se på dig selv! »Vi prøver at lave noget om en dreng, der er bange. Er der noget, der karakteriserer den tid, vi lever i, er det angst. Det er da også den, man holder folk nede med: angsten for følelser, angsten for forandring, for ikke at kunne følge med karrieremæssigt og økonomisk osv. Det er da ret relevant. Så det er en dannelsesrejse, vi har taget de 10-15-årige med på: pinligt, ja, det lyder muligvis som et festfyrværkeri, men lige neden under det pinlige ligger angsten, og den har det jo med at æde sjæle op«. Men når du så skal sige noget direkte politisk, så argumenterer du sådan: »Det er strengt, at de fattige ikke har nogen penge, fordi de er fattige. At I ikke skammer jer! Føj for pokker!«. »Nu styrer du dig lige. Jeg kan godt sige dig, at de gange, jeg har stillet op til politiske debatter, er jeg blevet klædt på af venstrefløjens professorat«. Godt så. Men i den der ’Max Pinlig 2’, har du så andre uorganiserede, ikke uddannede, underbetalte amatører end mig på rollelisten? »Nu styrer du dig! Fik du ikke løn?«. En flaske vin og to biografbilletter. Rollen som ’rasende Nettochef ’burde jo tilkomme professionel organiseret arbejdskraft, sådan rent fagpolitisk betragtet. »Du er altså blevet behandlet på niveau med frivillige statister? Det er faktisk maks. pinligt, at man som børnefilmsinstruktør underbetaler folk. Men det må du tale med min producent om«. Lotte, det er jo ikke nogen hemmelighed, at du ikke længere er helt, som du var. Årene er gået. Men hvad bruger du egentlig, siden du kan holde dit hår så langt og kastanjebrunt gnistrende blankt? »Hold da kæft. Det er jo direkte til en ’Max Pinlig’-film, det spørgsmål. Der var faktisk én, der engang fortalte mig, at hemmeligheden bag et godt og sundt hår er ikke at vaske det. Det gjorde jeg så ikke i halvandet år. Siden har jeg så ikke udsat mig for shampoo eller balsam, medmindre det er fra Urtekram«. Nu kommer vi til det værste, jeg kan sige til dig. Er du klar, for her kommer den: »Nå, men jeg håber ellers, du har det godt, lille skat«. »Tusind tak. Det var da glimrende. Jeg er i gang med at lave kartoffelsuppe til en veninde, der har fået hæmorider«.