Brian, det ser på forhånd ikke for godt ud for dig: Du er fra Jylland, du hedder Brian, du laver noget, der hedder yoga-rave. Jeg er simpelthen nødt til at give dig en bedre chance, end de fleste andre får af Djævlens advokat. Kan du svare mig: Hvad er det, I har gang i? »Det, vi har gang i, er et arrangement, som kombinerer mantrarock, meditation, yoga og danceparty. Det drejer sig om at danse sig TIL sans og samling i stedet for at drikke sig FRA sans og samling. Vi tror, det er muligt at tilgodese både det indre og det ydre, når man holder fest. Ikke bare dresse sig op og køre totalt facade hele aftenen og give den gas udadtil. Men også tilgodese noget af det, vi har indeni«. »Tilgodese noget af det, vi har indeni«. Hvad mener du nu med det? »Det handler om ro. Vi har alle sammen en ro inde i os selv. Men det er ikke altid, den er tilgængelig. Ved yoga-rave bliver der lavet yoga og mediteret. Der er en vekselvirkning imellem det og at fyre den af til det her rock, danceparty, mantramusik. Som i øvrigt er meget sing-along-agtigt. Så der opstår en fællesskabsfølelse, lige dér. Det er Yin og Yang for fuld udblæsning«. Jeg tror nu nok, at jeg har været weekendalkoholiker i mange år for netop at tilgodese noget af det, jeg har indeni. Men hvordan er det lige, du taler om musik? »Den her genre hører ikke til nogen steder«. Nej, det tror jeg heller ikke. »De to musikere på scenen har en beatbox, de har rigtige trommer, en guitar, keyboards. Og fordi der er en masse tråd med, lander du lidt ovre i rockgenren. Så siger jeg dance, fordi de har en masse teknobeats, der kører nedenunder. Det er sådan det rave- og dancemæssige. Og så er teksterne jo indiske mantraer. Derfor kan vi også kalde det for mantrarock«. Mand. Du er jo faret fuldstændig vild i musikhistoriens labyrinter. »Nu er jeg jo heller ikke musiker, men yogalærer«. De fester lyder som noget af det mest påtagede hysteri siden partikongressen i Nürnberg i 1936. Det er jo der, man skal hen for at opleve samme forstillelse og massehysteri. »Det er nu ikke forstillelse, jeg har oplevet så meget af ved de fester, vi har holdt. Det har mere været hjertelighed, åbenhed og samvær, der har præget stemningen. Men det er da klart, at det er noget nyt. Og når man møder noget nyt, reagerer mange, ligesom dengang en eller anden sagde, at Solen var centrum i solsystemet, eller at Jorden var rund. Så tænkte folk: »Hvad er nu det for noget?« Altså, der er jo ikke noget nyt i at lade være med at drikke. Det gjorde man allerede længe, før alkoholen blev opfundet. Men de gamle afholdsbevægelser lagde i det mindste ikke skjul på, at det var kedeligere at være ædru ligesom dem. Men I påstår ligefrem, at det rent faktisk er lige så sjovt at blande alle mulige musikgenrer sammen til én stor grødet masse og gå rundt og hidse sig op med nogle hysteriske åndedrætsøvelser. »Nu handler det jo ikke kun om musikken. Det er en fest, en koncert og en workshop. Der er én, der guider slagets gang. Man kan jo ikke bare sige: folks! De næste tyve minutter er der yoga, og bagefter kan I meditere lidt. Der er altså én person, der er guide og har tråd i, hvad der skal ske«. Altså simpelthen en fører. Ligesom i Nürnberg, dengang. »Nu tror jeg, du tager lige lidt for meget skrårem og seler på i forhold til, hvad vi står for«. Så vidt jeg ved, blev også han valgt med akklamation. De klappede i ekstase. »Nu er det ikke, fordi jeg er blevet klappet ind. Det er sådan set mig selv, der har bestemt, at jeg skal være føreren. Det er os, der arrangerer det, der har bestemt, at det skal være sådan«. Det er fint, du har fundet en hobby med at gå helt ind i sindet på dig selv, Brian. Men hvorfor skal I lade, som om det er en fest? Kan du ikke skille skæg fra snot? Du blander også sing along og rave og rock’n’roll sammen, så det hele kører rundt for dig. »Jamen, det er da sådan set helt o.k., at du forholder dig til det på den måde. Noget andet er, at du ikke har været med til det, vi taler om. Det nye er ikke, at det er en afholdsfest. Det nye er den måde, vi blander musikken på«. Hvis du kommer ind på Floss, næste gang du er i København, skal jeg vise dig nogle nye blandinger, der virkelig vil noget. Du vil blive meget forbavset, Brian. »Jeg er ikke bleg for at blive forbavset«.