Nu mangler vi kun miraklerne i forbindelse med Mel Gibsons på én gang betænkelige og bemærkelsesværdige storfilm om Jesu sidste 12 timer, 'The Passion of the Christ', som fra i dag kan ses i 29 danske biografer. Hvis man da ikke ser det som et mirakel i sig selv, at en film som et samlet Hollywood ikke ville røre med en ildtang, på under fire uger har indspillet det tidobbelte af de 30 millioner dollar, som Mel Gibson valgte selv at skyde i det forkætrede projekt. Og de 'rigtige' mirakler skal såmænd nok også dukke op, efterhånden som 'The Passion of the Christ' får premiere rundt om i verden. Akkurat som filmens visning ved diverse forpremierer allerede har været genstand for bizarre hændelser. Præster døde, da de så filmen I Brasilien og i USA er hhv. en mandlig og en kvindelig præst døde, mens de har iagttaget Frelserens umenneskelige lidelser på lærredet. Og i Texas meldte en 21-årig mand sig selv til politiet for mord på sin gravide kæreste, efter at han havde set Mel Gibsons film og var blevet ramt af dyb anger. Mere kuriøst gik det i sidste uge til i delstaten Georgia, hvor et ægtepar måtte tilbringe natten i hver sin celle på politistationen, efter at de gensidigt havde meldt hinanden. De var simpelthen gerådet i kraftige diskussioner og det, der er værre, om hvorvidt Faderen i treenigheden skal tages helt bogstaveligt - som et menneske af kød og blod - eller om begrebet skal forstås mere symbolsk, som hustruen mente. Hun var forslået i hoved og på arme, mens manden havde sår efter stik fra en saks på sine hænder, og samtidig indrømmede han, at han havde slået et stort hul i væggen i deres stue. Tilstod forbrydelser efter biograf-tur I Palm Beach, Californien er en mand ved navn James Anderson blevet fængslet, da han efter at have set 'The Passion' meldte sig og tilstod et røveri af 25.000 dollar fra en bank tilbage i 2001. Og i lørdags angrede og indrømmede den 41-årige norske nynazist Johnny Olsen to uopklarede bombeattentater i Oslo i 1994 og 1995, da han var på vej hjem fra biografen. Han er foreløbig varetægtsfængslet i 14 dage. Total uenighed blandt anmelderne Herhjemme, hvor vores forhold til religionen er mindre passioneret, slipper vi forhåbentligt for den slags episoder. Selv om talsmanden for Mosaisk Troessamfund, Jaques Blum, mener, at: »Filmen har alle de antisemitiske ingredienser, man kan tænke sig, og hvis man ikke har den store historiske ballast, vil mange nok ikke have særlig høje tanker om jøderne, efter man har set filmen«, så har forhåndsinteressen mere afspejlet nysgerrighed om filmens kvaliteter, end stridslyst angående dens indhold. Og her er anmelderkorpset stort set så uenig, som det kan være. Mens Kim Skotte i Politiken og Henning Høeg i B.T. er enige om at tildele fem hhv. hjerter og stjerner til 'The Passion of the Christ', og Ebbe Iversen argumenterer til det samme antal, så er Henrik Queitsch i Ekstra Bladet og Christian Monggaard i Information nede på hver en enkelt stjerne. Queitsch mest på grund af indholdet, som han kalder »126 minutters modbydelig og vulgær religiøs propaganda«, mens Monggaard mener at »som film betragtet er det langtfra Mel Gibsons bedste værk - se hellere 'Manden uden ansigt' eller 'Braveheart'«. Tromlet flad med gravkøer Imellem disse yderpunkter finder vi Kristeligt Dagblad, hvor Palle Schantz Lauridsen tvinger sig selv til ikke at lukke øjnene og stikke fingrene i ørerne for herefter at finde tre ud af fem stjerner frem. Skønt han i anmeldelsen hælder mere til to stjerner, når han bl.a. mener, at »for Gibson drejer det sig ikke om at få budskabet ind med skeer. Han tromler os flade med gravkøer«. Også præsten Johs. H. Christensen giver 'The Passion of the Christ' tre stjerner i Jyllands Posten. Men også hans åbenbaringer røber, at han er nærmere de to end de fire stjerner. Konkluderende påpeger han, at det er »værd at huske, at evangeliernes ord peger hen på en åndelig virkelighed, mens filmbilledet afbilder en sanselig. De to sfærer, de to medier, lader sig ikke forene. Det beviser 'The Passion of the Christ', og det er dens eneste fortjeneste, skønt det modsatte er dens hensigt«. Internationale anmeldere også uenige Uenigheden blandt de danske anmeldere er ikke speciel. Den var også udtalt i såvel USA som i England, og den vil med garanti også være det i de øvrige lande, hvor filmen efterhånden får premiere. Lad os derfor slutte med et citat fra Cosmo Landesmans anmeldelse i den britiske avis The Sunday Times: »Lad mig som jøde sige det højt og tydeligt: ja, vi gjorde det. Vi klyngede ham op. Okay, er du ikke glad for, at jeg sagde det? Og gå I nu, alle I gode kristne, bort og gør jeres kristne pligt: Tilgiv«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce








