Kl. 00.30 Stripklubben Waterloo
Som kælne katte ligger de henslængt på plyssofaerne i den lille lounge.
Strækker dovent deres letklædte lemmer i skæret fra diskokuglen i loftet, tjekker telefonen, filer neglene, bladrer ubegejstret i en bog.
Russiske, spanske og amerikanske strippere i høje hæle og ultrakorte kjoler. Oppe på scenen er tæppet trukket for, og udenfor er der endnu ingen kø på natklubbens røde løber.







