Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Høflig. Sanne Udsen, forfatter til bogen 'Takt og tone i tiden', husker at have brugt 'frøken' som barn:   »Afskaffelsen af frøken på dansk er kommet snigende. Da jeg gik i skole, sagde vi frøken Dit og frøken Dat til vores ugifte kvindelige lærere«.
Foto: Stine Larsen (arkiv)

Høflig. Sanne Udsen, forfatter til bogen 'Takt og tone i tiden', husker at have brugt 'frøken' som barn: »Afskaffelsen af frøken på dansk er kommet snigende. Da jeg gik i skole, sagde vi frøken Dit og frøken Dat til vores ugifte kvindelige lærere«.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danske kvinder vil ikke kaldes 'frøken'

I Danmark har vi ikke brugt 'frøken' i årtier, og vi gider heller ikke hverken 'høn', m/k eller 'fr.'.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I Frankrig kører diskussionen om, hvorvidt man skal afskaffe tituleringen mademoiselle.

Men herhjemme er det faktisk sket løbende de sidste 100 år.

Det var helt tilbage i 1911, at det i Dansk Kvindesamfund første gang blev diskuteret, hvorvidt man skulle droppe betegnelsen ’frøken’. Og i1953 rejste socialdemokraten Nina Andersen første gang diskussionen i Folketinget om, hvorvidt man skulle begynde at titulere alle kvinder, uanset civil status, for frue i folketingssalen, en praksis, der lever endnu i dag.

LÆS OGSÅ



»Senere med kvindebevægelsen i 1960’erne og 70’erne tog myndighederne det alvorligt, og da man skabte CPR-registret i 1968, var der en masse ballade og diskussion, der endte med, at indenrigsminister Toft indførte betegnelsen ’fr.’, svarende til ’ms.’ Og fik ændret alle CPR-kortene«, siger forsker Jytte Larsen fra Kvinfo.

Hun fortæller, at debatten i starten meget kørte på, at man ikke skulle stigmatisere ugifte kvinder, men efterhånden som denne stigmatisering forsvandt, og det blev acceptabelt for kvinder ikke at være gift, forsvandt behovet for et ’Fr.’ også.

Diskussionen om det kønsneutrale 'høn'

»Og så er der noget med vores danske uhøjtidelighed og frisind, der gør, at alt det formelle med m/k i stillingsbetegnelser og det kønsneutrale altid ender i et latterbrøl«, mener Jytte Larsen, der også husker, at man en overgang diskuterede indførelse af det kønsneutrale ’høn’ i stedet for hun og han. Sanne Udsen, forfatter til bogen ’Takt og tone i tiden’, husker at have brugt ’frøken’ som barn: »Afskaffelsen af frøken på dansk er kommet snigende. Da jeg gik i skole, sagde vi frøken Dit og frøken Dat til vores ugifte kvindelige lærere. Da man indførte fr. i 70’erne, skete der meget naturligt det, at alle kvinder derefter blev tiltalt frue, da fr. ikke kan udtales«, siger hun.



LÆS OGSÅ I Danske Bank husker man ikke, hvor længe det er siden, man droppede ’frøken’, ’hr. og ’fru’ på kuverterne, men i dag skal kunderne selv bede om det, for at der kommer til at stå ’direktørfrue Varnæs’ eller lignende i rudekuvertfeltet. Og i det offentlige er man så godt som holdt op med at sende papirbreve, men man skelner mellem ’mand’ og kvinde’ og ’gift’, ’enlig’ eller ’samboende’ i officielle papirer af hensyn til rettigheder til ydelser som børnepenge etc.



FACEBOOK

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden